• Lolland, Guldborgsund Kommune, 4 km øst for Maribo
• Engestoftevej 95, 4930 Maribo. Telefon: 75 89 72 63
• Ingen offentlig adgang. Ses fra vej og kirkegård
• Boet efter William O. Berntsen
• Engestofte Gods på 482 hektar, 872 ha inkl. hovedgården
Ulriksdal
• Opført 1805-01. Udvidet og restaureret 1889
Engestoftes klassicistiske hovedbygning ligger i umiddelbar
forlængelse af sognekirken af samme navn. Wichfeldslægten har ejet godset siden
1721, og familiegravstedet er placeret vest for kirken med udsigt til
slægtsgården.
Hovedgården Engestofte med kirke tilhørte siden 1200-tallet
kronen. Først i 1496 kom gården på private hænder, da kong Hans afhændede
Engestofte til Jørgen Baad. Efter en lang række ejerskift blev Engestofte i
1727 erhvervet af den velstående købmand i Nykøbing Falster, Bertel Wichmand.
Sønnen Jørgen, der overtog godset i 1751, blev i 1777 adlet under navnet
Wichfeld, og slægten ejede Engestofte i 250 år til 1967.
Den nuværende hovedbygning er opført af Henning Wichfeld i
1805-07 efter nedrivning af et trefløjet bindingsværksanlæg. Den 13 fag lange
bygning i to etager fremstår gulkalket med halvvalmet tegltag. Mod gårdspladsen
understreger midtrisalitten bygningens klassicistiske, Harsdorff-inspirerede
karakter. Fire joniske pilastre bærer det fremspringende midterpartis
trekantsgavl med tandsnitsudsmykning og profileret vandret gesims i hele
bygningens længdeakse. Meget dekorativt er det kunstfærdigt udførte brede, 2 x
3 fag lange, sandstensbånd mellem bygningens to etager på såvel gård- som
haveside. Bygningen blev i 1889 forlænget mod nordøst med en lav tilbygning.
I umiddelbar tilknytning til gården ligger den beskedne
gotiske kirke med tagrytter i stedet for tårn og med Wichfeld-slægtens
gravplads mellem kirken og herregården. I kirken, som især udmærker sig med sin
pragtfulde gotiske altertavle, er opsat en mindesten for Monica Wichfeld, der,
som følge af sit virke for modstandsbevægelsen, døde i fangenskab i Tyskland
den 27. februar 1945 efter at have afslået tilbud om et mildere fængselsophold
i Danmark.
Engestofte tegnet af Ferdinand Richardt i 1867
Engestofte er en gammel kongsgård, som nævnes første gang i 1459.
Gården ligger i Engestofte Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune.
Hovedbygningen er opført i 1805-1807 og ombygget i 1889. Den blev fredet i 1918.
Ejere af Engestofte
(1457-1481) Kronen
(1481-1496) Kong Hans
(1496-1520) Jørgen Olsen Baad
(1520-1527) Albrecht Jørgensen Baad
(1527-1529) Elsebe Albrechtsdatter Grubendal gift Baad
(1529-1537) Johan Jørgensen Urne
(1537-1558) Jørgen Urne
(1558-1575) Peder Ottesen Huitfeldt
(1575-1599) Hans Wittrup
(1599-1640) Christian Friis
(1640-1640) Anne Christiansdatter Friis gift Juul
(1640-1684) Tønne Juul
(1684-1695) Anne Christiansdatter Friis gift Juul
(1695-1727) Christian Lerche
(1727-1732) Bertel Wichmand
(1732-1751) Bodil Cathrine From gift (1) Wichmand (2)
Rasmussen
(1751-1797)
Jørgen Wichmand Wichfeld
(1797-1799)
Jørgen W. Wichfelds dødsbo
(1799-1846)
Henning Wichfeld (brors søn)
(1846-1848) Anna Henriette Marie de Braës gift Wichfeld
(1848-1888) Jørgen Wichfeld (søn)
(1888-1907) Henning Wichfeld (søn)
(1907-1965) Jørgen Adalbert Wichfeld (søn)
(1965-1967) Jørgen Adalbert Wichfelds dødsbo
(1967-1994) William Erik Berntsen
(1994-1995) William Odd Berntsen (søn)
(1995-2003) William O. Berntsens Fond
(2003-2011) Frederik von Lüttichau
(2011-20xx) Hans Peter Egeskov / Else Marie Egeskov
FRIHEDSKÆMPER, GODSEJERINDE MONICA WICHFELD
Engelskfødte Monica
Emily Wichfeld (1894-1945) blev i 1916 gift med Jørgen Wichfeld til Engestofte.
Allerede i 1941 deltog godsejerinden i de første tilløb til opbygning af et
modstandsnet på Lolland. Monica Wichfeld finansierede trykning og distribuering
af det illegale blad Frit Danmark på Lolland. Det foregik fra et hus på
Engestofte gods, som var udlejet til forfatteren Hilmar Wulff. Fra 1943 var
Engestofte forbindelses-center til det fra England ledede sabotagearbejde under
SOE (Special Operations Executive). Datteren Varinka Wichfeld blev således
knyttet til faldskærmschefen først som sekretær og siden som Flemming B. Muus'
kone.
Den 13. januar 1944
blev Engestofte omringet af tyske soldater, der arresterede hele familien.
Monica Wichfelds mand og søn blev siden løsladt, mens hun selv blev ført til
Dagmarhus. Ved en krigsret i maj 1944 blev hun dømt til døden, men blev dog
benådet med livsvarigt tugthus. Hun blev i begyndelsen af juni 1944 overført
til tugthuset i Cottbus. Under russernes fremrykning i januar 1945 blev
fangerne flyttet til et fængsel i Waldheim, hvor Monica Wichfeld døde af
lungebetændelse den 27. februar som følge af strabadserne under den tre dage
lange march uden forplejning fra Cottbus til Waldheim.