Aalstrup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i
1428 og var en avlsgård under Christianssæde fra 1729 til 1928. Gården ligger i
Landet Sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Højreby Kommune.
Hovedbygningen er opført i 1728.
Aalstrup - Ålstrup
Rødbyvej 45
4920 Søllested
Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Svend Erik Olsen
Telefon 54 61 61 20
Godsets størrelse: 147 (215) ha
Funktion: Ingen oplysninger
Forbindelser: Christianssæde, Lungholm, Pederstrup,
Skelstofte
Hovedbygning
Der findes ikke mange oplysninger om Aalstrups udseende
under den første ejer, Iven Fos. Omkring 1605 blev det middelalderlige Aalstrup
nedrevet af ejeren Peder Grubbe, der fandt bygningerne for gamle og for
dårlige. I stedet opførte han en flerfløjet bindingsværksgård opført på et
dobbelt voldsted, hvorpå hovedbygningen lå på den endnu eksisterende nordlige
holm mens avlsanlægget placeredes på den sydlige. I kælderen på det nuværende
Aalstrup er bevaret otte krydshvælv fra dette anlæg.
Peder Grubbes Aalstrup blev i 1730'erne stort set nedrevet
af Christian Ditlev Reventlow og erstattet af den nuværende hovedbygning i
egebindingsværk, opført som forpagterbolig. Hovedbygningen i ét stokværk og én
fløj blev delvist opført ovenpå resterne af Peder Grubbes kældre. Gården bærer
et halvvalmet tag af røde teglsten og tre skorstene.
I 1774-75 gennemgik Aalstrup en renovering i forbindelse
med, at Christian Ditlev Frederik Reventlow og hans hustru flyttede ind på
gården. Her blev facaden hvidpudset, og gården fik en tresidet hovedtrappe
tegnet af greven selv - som senere er blevet erstattet af en ligeløbende trappe
med gelænder til hoveddøren.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Af de tidligere trefløjede avlsanlæg på Aalstrup er intet
bevaret. Den nuværende avlsgård består af to større længer der symmetrisk
flankerer hovedbygningen. Længerne er opført i plader og med halvvalmet tag.
Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.
Omgivelser
Aalstrup er opført på et fortidsmindefredet voldsted omgivet
af voldgrave på fire sider.
Aalstrup er beliggende i et meget frodigt område. I haven
findes kastanjetræer, der er over 200 år samt over 400 år gamle egetræer.
Derudover er der med tiden anlagt flere broer over voldgraven.
Ejerhistorie
Som hovedparten af de danske herregårde udspringer Aalstrup
af en landsby - Olafstorp - der i løbet af middelalderen måtte vige pladsen for
herregården. I 1438 skrev rigskansler Iven Fos sig til Aalstrup, der på det
tidspunkt formentlig var blevet en selvstændig herregård. Hans datter Karen Ivensdatter
Foss overtog Aalstrup i 1439, som hun bragte med ind i sine ægteskaber med
først Herluf Jensen og derefter Haurids Jensen Vasspyd i 1459.
I 1475 ejede Iven Herlufsen, som var søn af Karen og Herluf
Jensen, en del af gården. I 1483 skiftede Karen Foss imidlertid boet efter
Vasspyd, og overdrog en anpart til sønnen fra andet ægteskab, Mads Laurendsen
Vasspyd, som købte sin halvbror ud.
Ved Mads Laurendsen Vasspyds død omkring 1519 overtog sønnen
Laurids Madsen Vasspyd herregården, og efter ham sønnen Mads Lauridsen Vasspyd
i 1535. Da han døde i 1549, blev Aalstrup overtaget af hans søster Anna
Lauridsen Vasspyd. Hun giftede sig senere med Erik Grubbe, hvorved Aalstrup fra
1560 og ca. 100 år frem var i Grubbe-slægtens eje.
I 1573 overtog Anna og Erik Grubbes søn, Peder Grubbe,
herregården, og under ham blev Aalstrup nyopført på et nyanlagt dobbelt
voldsted. Peder Grubbe efterfulgtes i 1614 af sin ældste søn Jesper Grubbe. Han
døde imidlertid uden at efterlade sig børn, og Aalstrup tilfaldt derfor hans
bror, Jørgen Grubbe, og senere broderen Erik Grubbe, der begge døde unge og
uden at efterlade sig overlevende børn.
Uden mandlige arvinger tilbage i Grubbe-slægten blev enken
efter Jesper Grubbe, Anna Hansdatter Wittrup, eneejer af Aalstrup i 1631.
Aalstrup blev derefter overtaget af hendes søster og svoger, rigskansler
Christen Friis, hvis søn, Gregers Friis, arvede Aalstrup i 1639. Efterfølgende
overgik Aalstrup først til rigsadmiral Henrik Bielke i 1654, og derefter til
rigshofmester Joachim Gersdorff i 1661, som også ejede det nærliggende Taastrup
- det nuværende Christianssæde. Indtil 1928 havde Christianssæde og Aalstrup
derefter fælles ejer, og Aalstrups historie gled således mere og mere i
baggrunden.
Efter en periode med skiftende ejere blev Aalstrup og
Taastrup i 1728 solgt til greve Christian Ditlev Reventlow, der i forvejen
ejede Pederstrup, Skelstofte og Lungholm. I 1729 blev alle fem gårde ophøjet
til grevskabet Christiansborg, som i 1741 skiftede navn til Christianssæde.
Mellem 1728 og 1928 blev Aalstrup i perioder bortforpagtet
til medlemmer af ejerslægten Reventlow, bl.a. statsminister greve Christian
Ditlev Frederik Reventlow, som boede på Aalstrup en kort periode som nygift
mellem 1774 og 1775 for at blive sat ind i driften på grevskabet. I 1775 døde
faderen og Christian Ditlev Frederik Reventlow arvede grevskabet. I midten af
1800-tallet drev Einar Reventlow et moderne mønstereksempel på mejerivirksomhed
på Aalstrup.
I 1928 blev Aalstrups jord udstykket til flere husmandsbrug
efter at grevskabet i 1924 var blevet afløst efter lensafløsningslovens bestemmelser.
Hovedbygningen samt dele af jorden blev samtidig solgt til Svend Olsen.
I 2012 ejedes Aalstrup af Svend Erik Olsen.
Ejerrække
(1428-1439) Iven Foss
(1439-1455) Karen Ivensdatter Foss, gift 1.) Jensen 2.)
Vasspyd
(1455-1462) Lavrids Jensen Vasspyd
(1462-1483) Karen Ivensdatter Foss, gift 1.) Jensen 2.)
Vasspyd
(1462-1483) Iven Herlufsen Jensen
(1483-1519) Mads Lavridsen Vasspyd
(1519-1535) Lavrids Madsen Vasspyd
(1535-1549) Mads Lavridsen Vasspyd
(1549-1560) Anna Lavridsdatter Vasspyd, gift Grubbe
(1560-1573) Erik Grubbe
(1573-1614) Peder Eriksen Grubbe
(1614-1622) Jesper Pedersen Grubbe
(1622-1634) Anne Hansdatter Wittrup, gift Grubbe
(1622-1625) Jørgen Jespersen Grubbe
(1622-1631) Erik Jespersen Grubbe
(1634-1639) Christen Friis
(1639-1654) Gregers Christensen Friis
(1654-1661) Henrik Bielke
(1661-1661) Joachim von Gersdorff
(1661-1669) Jørgen Bielke og Jens Rodsteen
(1669-1686) Poul von Klingenberg
(1686-1700) Jens Juel
(1700-1702) Regitze Sophie Vind, gift Juel
(1702-1708) Vilhelm Gyldencrone
(1708-1710) Anne Vind Banner gift, 1.) Gyldencrone 2. ) Rantzau
(1708-1728)
Hans Rantzau
(1728-1738)
Christian Ditlev Reventlow
(1738-1775)
Christian Ditlev Reventlow
(1775-1827)
Christian Ditlev Frederik Reventlow
(1827-1851)
Christian Ditlev Reventlow
(1851-1875)
Ferdinand Carl Otto Reventlow
(1875-1928)
Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow
(1928-1966) Svend Olsen
(1966-20xx) Svend Erik Olsen