• Lolland, Lolland Kommune, 7 km nord for Maribo
• Adresse: Birketvej 1, 4941 Bandholm. 20 11 39 18
• Offentlig adgang mod entre til Knuthenborg Safaripark, 16
km bilveje. Cafe
Knuthenborg Allé 2 Hunseby. 54 78 80 89
• Lensgreve
Adam W Knuth
• Knuthenborg Gods er på 2338 hektar med Skovgård,
Bøgagergård og Toftegård.
• Opført 1865-66. Ombygget til hovedbygning i 1885. Ej
fredet
Fra engang i 1300-tallet lå her en mindre hovedgård kaldet
Årsmarke. En del af denne gård blev i 1681 erhvervet af den indvandrede tyske
adelsmand Eggert von Knuth, hvis slægt siden har ejet godset. Knuth samlede
efterhånden et stort jordtilliggende, og sønnen Adam Ch. Knuth blev i 1714
optaget i grevestanden. Årsmarke blev samtidig til Knuthenborg som hovedsæde i
grevskabet af samme navn.
De oprindelige bindingsværksbygninger blev i 1802 ombygget i
klassisk inspireret stil med pilastre og trekantfronton. En senere ombygning og
udvidelse blev opgivet midt i byggeriet, og den gamle hovedbygning blev endelig
nedrevet i 1865. Året efter lod grev Eggert C. Knuth opføre et såkaldt enkesæde
ved arkitekten H.S. Sibbern. Enkesædet, hvis arkitektur er blevet betegnet som
»historicistisk maskingotik«, blev med forskellige tilbygninger efterhånden til
Knuthenborgs nye hovedbygning.
En af Knuthenborgs smukke dagligstuer med malerier af
tidligere generationer - og fornemme rokokomøbler: Charlotte Knuth er
indretningsarkitekt og ekspert i at restaurere gamle ting.
Et kig gennem stuerne med det smukke danske rokokochatol.
Hallen med jagtgevirer og Charlotte Knuths mange hatte. De
fire billeder over bordet er lavet af fjer af Adam Knuths tante, lensgrevinde
Karen Knuth.
I biblioteket hænger et maleri af Charlotte Knuth, malet af
Niels Winkel i 1991. Bemærk kedelkrogen, som hænger på pejsen; kedelkrogen
indgår i familien Knuths våben.
Knuthenborgs store park blev anlagt i 1860' erne og 70' erne
af den engelske landskabsarkitekt A. Milner, der siden virkede ved anlæggelsen
af Tranekærs park på Langeland. Parken udmærker sig ved en lang række eksotiske
og sjældne træer. En 7,5 km lang og 2 m høj granitmur omgiver anlægget. Den
mægtige mur med fire fornemme porte har vel været udgangspunkt for overhovedet
at indrette den populære dyrepark med en lang række dyrearter fra fjerne
himmelstrøg. Allerede omkring 1950 blev de første sikahjorte udsat i parken I
dag er der over 50 forskellige dyrearter i den 350 ha store safaripark.
Knuthenborg enkesæde omkring 1870
Knuthenborg er en gammel hovedgård, som ligger på Lolland
lige nord for Maribo (Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt). Gården blev
tidligere kaldt Aarsmarke og nævnes første gang i 1372. Grevskabet Knuthenborg
blev oprettet 2. marts 1714 og varede til 1919.
Hovedbygningen er opført mellem 1865 og 1866 ved H.S.
Sibbern og udvidet i 1885. Bygningerne er beliggende i Nordeuropas største parkanlæg
i engelsk stil og huser i dag Knuthenborg Safaripark, der er en af de mest
besøgte turistattraktioner i Danmark.
Knuthenborg
Safaripark
Knuthenborg Safaripark tog sin begyndelse allerede i 1860,
hvor man kunne besøge parken mod at købe billet. I 1950'erne oprettede man en
dyrehave med sikahjorte, og i 1969 ankom en håndfuld eksotiske dyr til parken,
hvilket blev starten på Knuthenborg Safaripark. I dag rummer parken mere en
1.000 dyr heriblandt sibiriske tigre, giraffer og næsehorn og den bliver besøgt
at over 200.000 mennesker hvert år. Knuthenborg Safaripark er Nordeuropas
største safaripark, og den er indrettet så man kører rundt i de forskellige
områder i bil. Store dele kan også besøges til fods eller på cykel, mens
områder med særligt farlige dyr som ulve og tigre kan kun besøges i bil.
Ejere af Knuthenborg
(1372-1425) Niels Sivertsen Grubendal m.fl.
(1425-1465) Hans Albreckt Nielsen Grubendal
(1465-1500) Jørgen Olsen Baad
(1500-1527) Albreckt Jørgensen Baad
(1527-1543) Knud Urne
(1543-1552) Hans Knudsen Urne
(1552-1577) Axel Knudsen Urne
(1577-1622) Knud Axelsen Urne
(1622-1663) Christopher Knudsen Urne
(1663-1667) Christopher Knudsen Urnes dødsbo
(1667-1681) Cornelius Pedersen Lerche
(1681-1681) Søster Corneliusdatter Lerche gift von Knuth
(1681-1697) Eggert Christopher von Knuth
(1697-1714) Søster Corneliusdatter Lerche gift von Knuth
(1714-1736) Adam Christopher lensgreve von Knuth
(1736-1747)
Ide Margrethe Reventlow gift von Knuth
(1747-1776) Eggert Christopher lensgreve von Knuth
(1776-1802) Johan Henrik lensgreve Knuth
(1802-1818) Frederik lensgreve Knuth
(1818-1856) Frederik Marcus lensgreve Knuth
(1856-1876)
Eggert Christopher lensgreve Knuth
(1876-1888)
Adam Wilhelm lensgreve Knuth
(1888-1920)
Eggert Christopher lensgreve Knuth
(1920-1967)
Frederik Marcus lensgreve Knuth
(1967-1970)
Frederik Marcus lensgreve Knuth / Adam Wilhelm Josef greve Knuth
(1970-1987)
Adam Wilhelm Josef lensgreve Knuth
(1987-2001)
Adam Wilhelm Josef lensgreve Knuth / Charlotte Birgitte Bille-Brahe-Selby
lensgrevinde Knuth
(2001-2006)
Adam Wilhelm Josef lensgreve Knuth / Charlotte Birgitte Bille-Brahe-Selby
lensgrevinde Knuth / Adam Christoffer lensgreve Knuth
(2006-20xx)
Adam Christoffer lensgreve Knuth
Knuthenborgs hovedbygning set sydfra ved skumringstide.
Bygningen var oprindelig tænkt som vestfløjen i et langt større slot, men man
nåede aldrig videre.