Vaar tilhørte ligesom mange andre af egnens herregårde
Vitskøl Kloster i reformationen.
I 1587 brændte det oprindelige Vaar. En ny og større
hovedbygning blev opført og stod færdig i 1590.
Steen Steensen Blicher beskrev i novellen "Livø"
Vaar som en simpel borg uden "anden architektonisk Mærkelighed end en
Række mægtige Kælderhvælvinger".
Den danske forfatter Knuth Becker ejede i en årrække Vaar.
Der er nu Bed and breakfast, antikvitetssalg og
rundvisninger i hovedbygningen.
Waar Hovedgaard
Vaar Skovvej 6
9240 Nibe
Region Nordjylland - Aalborg kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Vivi Ulla-Britt Amager, Lykke Amager Janek,
Anne-Sophie Amager, David Bert Amager, Mikkel Amager
www.waar.dk
Telefon 98 68 61 18
Hovedgård: ?? ha
Funktion: Ingen oplysninger
Forbindelser: Vitskøl Kloster
Vår er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1450.
Gården ligger 3 kilometer sydvest for fiskerlejet Staun ved Limfjorden og 3
kilometer nord for Farstrup. Gården ligger i Farstrup Sogn, som nu hører til Aalborg
Kommune. 1970-2007 hørte sognet til Nibe Kommune og før 1970 til Slet Herred i Ålborg
Amt.
Navnet
Vår er Kort- og Matrikelstyrelsens officielle stavemåde, som
også bruges i stednavnene Vår Skov, Vår Mark, Vår Enge og Vår Holm. Formen Vaar
bruges på ældre kort og forekommer på en bygning uden for gårdens port.
Hovedgårdens nuværende ejere benytter stavemåden Waar.
Navnet er i flere sandstensrelieffer fra gårdens bygninger stavet Wore eller Woer
og på gamle kort Vorgaard. Navnet kommer af det gamle ord Vara, der betyder
udmark.
Hovedbygning
Bjørn Andersen Bjørn, som i 1500-tallet var en af
Nordjyllands store godssamlere, opførte en ny hovedbygning på Vaar mellem 1578
og1581. Bjørns bygning brændte allerede i 1587, og enken, Karen Friis, rejste
en ny hovedbygning, der stod færdig i 1590.
Det trefløjede anlæg blev anlagt på det gamle voldsted.
Hovedbygningen var i to etager og opført over en høj hvælvet kælder. På
hovedfløjen blev opført et tårn med spir over, mens borggårdens fjerde side
blev lukket af en kraftig spærremur, der blev flankeret af to pavilloner.
Under slægten Benzon forfaldt Vaars bygninger. Da Jochum
Poulson overtog gården i 1722, lod han hovedbygningen renovere og gav den sit
nuværende udseende. Poulson rev sydfløjen samt tårnet ned og fjernede den
øverste etage i de to resterende fløje, mens hovedbygningen fik tilføjet en
frontspids i nyklassicistisk stil.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet. Spærremuren
og de to pavilloner fra Friis anlæg er bevaret. Pavillonerne er fredet.
Interior
Andre bygninger
Bjørn Andersen Bjørn lod i omkring 1578 opføre en lade og en
mølle. Året efter byggede han også et teglværk, og i 1581 byggede han en
kostald, en øksnestald og en smedje.
De fleste af avlsbygningerne blev nedrevet i 1923, da man udstykkede
store dele af godsets jord.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede
Steen Steensen Blicher beskrev i novellen "Livø" Vaar som en simpel borg uden "anden architektonisk Mærkelighed end en
Række mægtige Kælderhvælvinger"
Døre som lukker, kradselyde ect - Waar hovedgård gemmer vist
på mere end hvad øjet ser. 👻
Waar går virkelig under huden på én, sjældent har vi været så bange!
Omgivelser
Under den omfattende renovering, som Jochum Poulson udførte
i 1722, anlagde han samtidig et stort haveanlæg nord for hovedbygningen. I den
forbindelse blev de gamle voldgrave fyldt op. I haven er endnu bevaret gamle
alléer i lind og kastanje.
I begyndelsen af 1900-tallet blev der plantet en skov på
gårdens dårligste jorder.
Ejerhistorie
Vaar tilhørte ved middelalderens afslutning Vitskøl Kloster.
Gårdens oprindelige navn var Voer eller Wore. Navnet er en gammel betegnelse
for uopdyrkede, øde områder, som lå uden for landsbyernes jorde. Formodentligt
er gården blevet anlagt i forbindelse med en udvidelse af de eksisterende
landsbyjorde - og formodentlig var det cisterciensermunkene på Vitskøl, der
stod bag.
Ved Reformationen i 1536 overgik klostrets gods til Kronen,
men gården blev i en årrække stadig administreret under Vitskøl - nu som
kongeligt len. I 1573 byttede Kronen Vitskøl Kloster til adelsmanden Bjørn
Andersen Bjørn, og Vaar fulgte med i handlen. Bjørn, der var lensmand på
Aalborghus, opførte nye bygninger på Vaar og sikrede kort før sin død gården
hovedgårdsprivilegier, dvs. gjorde den til en herregård.
I 1583 døde Bjørn, og blot fire år efter brændte
hovedbygningen. Hans enke, Karen Friis, boede på daværende tidspunkt på
gården, og en del efterladte papirer, regnskaber og personlige genstande gik
derfor tabt. Karen Friis lod sig imidlertid ikke slå ud og tog fat på at opføre
en ny og mere imponerende hovedbygning, der stod færdig i 1590.
Karen Friis døde i 1601, hvorefter gården gik til hendes
datter og senere til barnebarnet Georg Ernst Worm. Han solgte imidlertid Vaar i
1622. Den nye ejer var Anders Friis, der var lensmand på Sejlstrup. Kort efter
måtte han dog - på grund af gæld - afstå gården til sin bror Christen Friis.
Christen Friis var Christian IV's (1577-1648) kansler og ejede adskillige
gårde. Hans travle liv og mange besiddelser levnede ikke meget tid til Vaar,
men oprettelsen af et såkaldt hospital i landsbyen Farstrup vidnede dog om, at
han fandt tid til at interessere sig for godsets fattige.
Friis' datter, Barbara Friis, var gift med Jørgen Seefeld,
som overtog Vaar et par år efter Friis' død i 1639. Seefelds økonomiske forhold
var dårlige. Gården blev flere gange plyndret i 1600-tallets mange krige, og en
landbrugskrise i sidste halvdel af århundredet undergravede flere godsejeres
økonomi. Som flere af sine standsfæller måtte Seefeld optage store lån hos
byernes fremvoksende handelsstand. Seefelds anden hustru, Karen Sehested, måtte
derfor afstå Vaar i 1668 til den anerkendte danske læge Niels Bentsen Benzon,
som havde penge til gode i boet.
Niels Bentsen Benzon var en anset læge og godsejer. Han
havde i sin ungdom studeret medicin ved store europæiske universiteter. Da han
vendte tilbage til Danmark, nedsatte han sig i Aalborg som praktiserende læge.
Benzon kom fra en velstående borgerlig familie, og han lånte store beløb ud til
nordjyske herremænd, der ikke kunne klare krisen. Kunne lånene ikke indfries,
overtog han gårdene, og han blev dermed en af tidens store godsspekulanter.
Sønnen, Niels Nielsen Benzon, overtog Vaar i 1674 ved farens
død. Han var som mange af adelens sønner uddannet ved Herlufsholm, og han blev
i en tidlig alder en af kongens fortrolige embedsmænd. Han tilkøbte en del jord
til Vaar og sikrede den i 1691 status som komplet herregård, dvs. at gården
havde mere end 200 tdr. fæstegods inden for 15 km. fra herregården. Sønnen,
Peder Benzon, ejede en lang række herregårde og solgte i 1718 Vaar til sin
fætter, Jochum Poulson.
I Benzon-slægtens tid forfaldt bygningerne på Vaar, der blev
drevet af en forpagter. Poulson måtte derfor foretage en omfattende
restaurering af gården i 1722. Gården forblev dog ikke længe i slægtens eje, da
enken i 1756 solgte gården videre til M.P. Marcussen.
Efter et par ejerskift overgik Vaar i 1792 til en af tidens
store ejendomsspekulanter, Ulrich von Schmidten. Han solgte store dele af
herregårdens fæstegårde fra. Frasalget fortsatte under de følgende ejere, og
under landbrugskrisen i begyndelsen af 1800-tallet led gården under de manglende
indtægter fra fæsterne.
I første halvdel af 1800-tallet blev gården hyppigt handlet.
I 1923 blev gården solgt til Aalborg Amts Udstykningsforening, der udstykkede
22 husmandssteder på jorden. Hovedparcellen blev i 1934 købt af forfatteren
Knuth Becker, der ejede gården frem til sin død i 1974.
I 2013 var gården ejet af familien Amager.
Ejerrække
(1450-1536) Vitskøl Kloster
(1536-1573) Kronen
(1573-1583) Bjørn Andersen Bjørn
(1583-1601) Karen Friis gift Bjørn
(1601-1608) Margrethe Bjørnsdatter Bjørn gift Worm
(1608-1622) Georg Jørgen Ernst Jørgensen Worm
(1622-1623) Anders Friis
(1623-1639) Christian Friis
(1639-1647) Christian Friis
(1647-1667) Jørgen Enevoldsen Seefeld
(1667-1668) Enke Fru Seefeld
(1668-1674) Niels Bentsen Benzon
(1674-1708) Niels Nielsen Benzon
(1708-1718) Peder Nielsen Benzon
(1718-1756) Jochum Poulson
(1756-1760) Karen Hansdatter Benzon gift Poulson
(1760-1792) Marcus Pauli Marcussen
(1792-1792) Poul Marcussen / Ulrich Christian von Schmidten
(1792-1803) Ulrich Christian von Schmidten
(1803-1809) Bendix Claudi / H. J. Lindahl
(1809-1810) Wulff Salomon / Samuel Dan / Warburg
(1810-1810) Wulff Salomon
(1810-1856) Jacob Thomas Trojel
(1856-1858) P.J. Ørting / Valdemar Buchtrup
(1858-1873) Valdemar Buchtrup
(1873-1889) Emil Nicolaj Helms
(1889-1911) Gerner Wolff-Sneedorff
(1911-1913) J.P. Nielsen
(1913-1915) Forskellige ejere
(1915-1918) Aktieselskabet Krastrup Hovedgård
(1918-1918) Clausen
(1918-1920) Forskellige Ejere
(1920-1922) J. Chr. Jensen / Oscar Christensen
(1922-1923) V. Hjorth
(1923-1934) Aalborg Amts Udstykningsforening
(1934-1976) Knuth Becker
(1976-1977) Christian Lomborg
(1977-2007) Vivi Amager / Anders Amager
(2007-20xx) Vivi Amager / Anders Amager / David Amager /
Lykke Amager Janek / Mikkel Amager / Anne-Sophie Amager
Vivi og Anders Amager har gjort Waar til familieejendom med
alle nuværende fire børn som medejere.