● Region Nordjylland - Aalborg Kommune
● Adresse: Egensevej 200, 9280 Storvorde
● Ejer: Hans Klingenberg, Kasper Klingenberg
●
● 275,6 ha landbrugsdrift/skovbrug
● Stuehuset er opført 1867.
Egense Kloster har fået sit navn, fordi det tidligere var
ejet af Mariager Kloster.
I kraft af Egense Klosters beliggenhed tæt ved Nordjyllands
østkyst var fiskeri tidligere en vigtig indtægtskilde for gården.
Egense Kloster tilhørte mellem 1536 og 1661 Kronen.
På Egense Klosters hovedbygning er anbragt en kalkstensplade
med indskriften "Søster- og brødreklostret Mariager grundlagde Egense i
året 1560".
Den nuværende hovedbygning er opført omkring 1805.
Hovedbygning
Hovedbygningens alder er ukendt. Muligvis rummer den
nuværende hovedbygning, der i sine hovedtræk stammer fra 1800-tallet, elementer
af en trefløjet hovedbygning opført i 1689.
Den nuværende hovedbygning er en enkeltfløjet bygning i en
etage. Mod haven karakteriseres bygningen af en frontspids, mens et tårnagtigt
parti mod gården rummer indgangspartiet.
Den kongelige bygningsinspektør, Preben Hansen, har
foretaget to gennemgribende restaureringer af Egense Kloster: En ydre i 1938,
hvor to tårnkarnapper, opført af Sønnichsen omkring 1900, blev fjernet, og en
indre i 1962, hvor moderne beboelse blev indrettet. Hovedbygningen er ikke
fredet.
Andre bygninger
Egense Klosters monumentale, trelængede avlsgård er opført i
sidste del af 1800-tallet. Typisk tilskrives anlægget ejeren Hans Gustav Grüner
og dateres 1884. Det grundmurede anlæg åbner sig mod hovedbygningen mod nord og
indrammer en stor gårdsplads.
Anlægget blev moderniseret i 1956 af Ole Klingenberg.
Tre småhuse er tilknyttet Egense Kloster. Avlsbygningerne er
ikke fredede.
Omgivelser
Egenseklosters have blev omlagt i 1937 af Ole Klingenberg,
hvor også jorden blev drænet.
Til Egensekloster hører en skov. Allerede i 1524 blev der
klaget til kongen over at Viborgbispen Jørgen Friis ophuggede skoven, og under
Kejserkrigen i 1627-1629 blev skoven forhugget.
Historie
Birgittinerklostret i Mariager, som var et af Danmarks
yngste klostre, overtog omkring 1400 den jord, der havde tilhørt
benediktinerklosteret Glenstrup. Egense Kloster var en del af dette gods, og må
derfor allerede omkring 1400 have været gejstlig ejendom.
Egense Klosters beliggenhed tæt på havet har formodentligt
gjort gården til en attraktiv besiddelse for de katolske klostre. Således
forsynede gårdens fæstebønder klostrets munke og nonner med frisk fisk i
fastetiden. Fisk indgik ligeledes i bøndernes landgilde, dvs. den afgift, som
fæstebønder betalte jordejere for at anvende fæstegårdens bygninger og jord.
Ved Reformationen i 1536 overgik Egensekloster til Kronen. I
1661 overtog arvingerne efter rigsadmiralen Ove Gjeddes gården til gengæld for
en del skånske godser, som blev afstået til Kronen. Gjeddes arvinger overtog
ikke kun Egense Kloster, som på dette tidspunkt kaldtes "Eigens Clostergaard",
men også en lang række huse, gårde, noget skov, et færgested og fiskeristader i
både Egense, Mou, Dokkedal og omegn.
Egense Kloster blev i 1680 overtaget af Jens Lassen, der var
landsdommer på Fyn og en af Kronens hovedkreditorer. Som betaling for sine lån
havde Jens Lassen modtaget store jordtilliggender på Fyn, og hans interesse for
jordbesiddelser kom også Egense Kloster til gode, da han sikrede gården
hovedgårdsstatus og derved visse skatteprivilegier.
Lassens søn, der blev adlet under navnet Lasson, overtog
Egense Kloster. Efter hans død solgte arvingerne i 1727 gården med tilhørende
bøndergods, sømærker ved indløbet til Limfjorden, to ålegårds- og 24
bundgarnsstader til Thøger Lassen. To år senere erhvervede Lassen imidlertid
den nærliggende herregård, Høstemark, og han overdrog Egense Kloster til sine
svogre, Erik og Hans Lauritzen Wraae.
Erik Wraaes nevø, Peder Lassen, overtog i 1748 Egense
Kloster, som han forenede med Høstemark, en forening der varede til 1813.
Lassens enke solgte Egense Kloster til Johan Michael de Neergaard, som i 1804 i
tråd med tidens tendenser udskiftede og egaliserede Egense bys 20 gårde og 19
huse, hvorved landsbyfællesskabet blev afløst af individuelle gårde med egen
drift.
Efter flere ejerskifter solgte Horsens Sparekasse i 1865
Egense Kloster til Hans Gustav Grüner, der også ejede Høstemark. Han havde både
tjent som oberstløjtnant og kammerherre, og han havde midlerne til at tilplante
de dårligste jorder i området. I 1884 opførte han avlsgården på Egense Kloster.
I 1937 kom Egense Kloster, der på dette tidspunkt var en
forfalden ejendom, i konsul Ole Klingenbergs besiddelse. I 2011 var Egense
Kloster ejet af Hans og Kasper Klingenberg.
Ejere af Egense
Kloster
(1400-1536) Mariager Kloster
(1536-1661) Kronen
(1661-1680) Ove Gjeddes arvinger
(1680-1706) Jens Lassen
(1706-1726) Christian Lassen
(1727-1729) Thøger Lassen
(1729-1738) Hans Lauritzen Wraae
(1729-1748) Erik Lauritzen Wraae
(1748-1781) Peder Lassen
(1781-1803) Enken efter Peder Lassen
(1803-1813) Johan Michael de Neergaard
(1813-1815) Peder Østergaard
(1815-1816) Ane Marie Mourier
(1816-1826) Knud Linde
(1826-1830) Peter Johansen de Neergaard
(1830-1840) Christian Mørck
(1840-1844) C.F. Branth
(1844-1847) M. Larsen
(1847-1853) Hertz
(1853-1865) H.C. Grønbeck
(1865-1865) Horsens Sparekasse
(1865-1896) Hans Gustav Grüner
(1896-1934) V.J.N. Sønnichsen
(1935-1937) A. Bruun
(1937-1960) Ole Klingenberg
(1960-1961) Enkefru Klingenberg
(1961-2007) Hans Ole Klingenberg
(2007-20xx) Kasper Klingenberg
Egense Kkloster er en gammel klosterhovedgård, som nævnes
første gang i 1400, som en gård under Mariager Kloster. Gården ligger i Mou
Sogn, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Sejlflod Kommune.