Inden reformationen var Vrejlev Kloster et nonnekloster af
præmonstratenserordenen. Derefter overgik bygningerne til Kronen, og
nonneklostret blev omdannet til en herregård.
Ud over nonnerne har herregården i lange perioder nydt godt
af de driftige kvinder, som har sørget godt for den gennem tiden.
Klostergården og kirken har i tidens løb ændret udseende
både ude og inde.
Mellem kloster og kirke har man fundet rester af korsgange,
hvor nonnerne kunne gå sikkert frem og tilbage.
Vrejlev Kloster
Vrejlev Kloster 3
9760 Vrå
Region Nordjylland - Hjørring kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Troels Holst
www.vrejlev-kloster.dk
Godsets størrelse: 548 ha
Funktion: Ingen oplysninger
Forbindelser: Børglum Kloster, Rønnovsholm
Hovedbygning
Syd for kirken lod nonnerne to grundmurede huse opføre, og
de står i dag omtrent som omkring år 1500. Disse bygninger blev i begyndelsen
af 1700-tallet forenet af en mellembygning, så de dannede et vinkelanlæg med en
nordlig og en vestlig fløj.
Klostrets hovedbygning var oprindeligt den nordlige fløj,
der ligger parallelt med kirken. Det er et anseligt hus i to etager, opført af
mursten i munkeskifte. Mellem denne bygning og kirken lå klostergården omgivet
af korsgange, hvor nonnerne kunne færdes. Hele dette anlæg var særligt
forbeholdt dem. I stueetagen af hovedbygningen havde nonnerne deres
repræsentationslokaler, og på førstesalen lå deres værelser. Der er dog intet
tilbage af den oprindelige ruminddeling. Fra de store sale i den nederste etage
førte flere døre mod syd til klostrets bagerste gård, hvor det andet store
stenhus lå, altså den sydlige del af den nuværende vestfløj. Dette hus har kælder
og to etager, hvoraf den nederste havde flere hvælvede rum. Bygningen er
sengotisk, opført af mursten i munkeskifte og sikkert fra samme periode som
kirkeombygningen. Dette hus har dog en forrådskælder og har derfor sikkert
været økonomibygning og måske tyendebolig.
I 1914 brændte gårdens vestfløj, så den blev istandsat og
genopbygget af arkitekt Charles Jensen. Dog var det ikke hele den gamle fløj,
man valgte at genopbygge; man undlod den sydlige fjerdedel. Samtidig opførte
Niels Mellergaard en tårnagtig bygning ved den nye sydgavl og en udløberfløj
mod vest.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Den ældste del af det samlede klosteranlæg er den gamle Skt.
Nicolaus Kirke, der engang var en af landets mærkeligste kirkebygninger. Den
var opført i ren romansk stil som en treskibet, fladdækt basilica i
granitkvadre, og den har haft Vendsyssels største og flotteste kirkerum næst
efter Børglum Klosterkirke. Den har ikke været opført senere end første halvdel
af 1200-tallet og fik lov at stå i omtrent 300 år, før den blev totalt
ombygget: tårnene blev bygget til, og selve kirken blev da hvælvet og toskibet
i sengotisk form, men udført på en håndværksmæssig ret rå måde. Den nye bygning
kom altså til at stå i skarp kontrast til den ældre granitkirke. Nonnerne sad i
vestsiden af kirken, måske i et særligt indrettet nonnekor. Tæt ved kirken lå
deres murindhegnede begravelsesplads, og ligeledes tæt på lå en afskærmet have.
Avlsbygningerne blev genopført efter en brand i 1906 og
ombygget igen senere i 1900-tallet, hvor alle de nuværende bygninger er fra.
Klostret har også haft tilknyttet den uundværlige Vrejlev Mølle
indtil 1820. Det var oprindeligt en vandmølle, men omkring 1733 blev der bygget
en vindmølle, som dog blev nedlagt i 1920'erne. Indtil midten af 1800-tallet
måtte mølleren også indkræve bropenge ved Vrejlev Bro, og også krohold var en
del af møllerens gesjæft.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
På Vrejlev Kloster var C. W. Brüel forpagter af mejeriet i
1860-1884, og her begyndte han fremstillingen af en lille syrlig knapost,
kaldet klosterost, som han senere fik lavet på Børglum Klosters mejeri og siden
på sin egen fabrik Klostergård.
Mange gårde har hørt under Vrejlev Kloster. Foruden
Rønnovsholm hørte også bl.a. Lie, Saksager, Hjelmkærgård og Bastholm til tider
under klostret.
Ejerhistorie
Vi kender ikke klostrets oprindelsestidspunkt, men det
bliver nævnt første gang allerede midt i 1200-tallet. Det var et kloster for de
såkaldte præmonstratensere, der begyndte som en fransk munkeorden, men som
hurtigt spredte sig til resten af Europa i 1100-tallet. Ordenen fulgte
Augustinerreglen og lagde vægt på at engagere sig i menigheden - målet var
vækkelse til fromhed. Vrejlev Kloster skulle have været et sidestykke til
munkeklostret i Børglum og var et af de få af sin slags i Norden.
Nonnerne byggede sig med tiden et anseligt kloster og
opbyggede store godsbesiddelser, der administreredes af en værge på Børglum
Kloster. Reformationens indførelse i 1536 ændrede alt, da alle klostre i
Danmark blev nedlagt og al kirkeligt gods inddraget under Kronen. Nonnerne fik
typisk lov at blive boende, og kongens lensmænd kunne overtage besiddelserne
mod at sørge for deres underhold.
En række af kongens lensmænd fra kendte adelsfamilier fulgte
da hinanden på Vrejlev Kloster, men allerede i 1560, da Erik Podebusk overtog
lenet, var bygningerne slemt forfaldne. I 1575 byttede Kronen da herregården
væk i en byttehandel med Jens Bille, som dog døde allerede samme år. Hans enke
fortsatte driften af herregården og oprettede blandt andet en ny herregård,
Rønnovsholm, på jorderne fra landsbyen Tjæret. Efter hendes død deltes
besiddelserne mellem flere sønner.
Vrejlev Kloster blev delt i Nørre Vrejlevgaard med kirken,
mens Sønder Vrejlevgaard beholdt gårdens bygninger. De to dele var herefter adskilt
indtil midten af 1630'erne, hvor gården igen blev samlet med en del fæstegårde
under sig.
I 1636 kom Vrejlev Kloster til Jens Juel, som også døde
samme år. Hans enke Ida Gøye skænkede tre år senere kirken en prædikestol og en
døbefont i træ med rige ornamenter i barokstil. Hun var efter sigende en klog
og from kvinde, som havde meget med fra sin tid i huset hos den lærde Holger
Rosenkrantz på Rosenholm. Hun boede på herregården til sin død og giftede sig
ikke igen.
Af parrets otte børn overtog Peder Juel Vrejlev Kloster. Han
gav sin hustru Helvig Krabbe Vrejlev Kloster i morgengave, men i 1676 blev hun
enke efter 12 års ægteskab. Inden da var Rønnovsholm blevet genforenet med
Vrejlev Kloster under samme ejer, og sådan var det i næsten 100 år. Peder Juel
blev bisat i et familiegravkapel i kirken, og Helvig Krabbe og døtrene overtog
driften af gården. Det hårde arbejde havde de dog andre til. Især nævnes
forpagteren Hans Povlsen Møller som en meget betydningsfuld mand for
herregårdene i begyndelsen af 1700-tallet. Men det var i den lange periode,
hvor kvinderne stod for administrationen, at de store udvidelser af
herregårdens besiddelser fandt sted.
Den næste kvinde, der overtog Vrejlev Kloster, var niecen
Hedevig Vind i 1728. Hun var gift med en af landets rigeste godsejere,
statsminister Johan Ludvig Holstein-Ledreborg. Han påbegyndte i 1739 opførelsen
af Ledreborg og solgte derfor Vrejlev Kloster og Rønnovsholm til kancelliråd
Claus Edvard Ermandinger.
Han var avanceret ved kongens hof og blevet fuldmægtig ved
amtmanden i Thisted. Han giftede sig med en arving til Kornumgaard og kunne
altså i 1742 selv erhverve yderligere to herregårde. Det var ham, der
påbegyndte opdyrkningen af Gunderup Hede omkring 1750. Hans enke Helmiche
Margrethe Lassen overlevede både ham og sin næste mand og testamenterede da i
1765 Vrejlev Kloster til sit barnebarn Claudiane Margrethe Dytchou.
Hendes mand interesserede sig desværre ikke for
godsvirksomhed, så Vrejlev Kloster og Rønnovsholm blev igen splittet. Vrejlev
Kloster blev da igen en tid solgt med jævne mellemrum, bl.a. til Niels
Friderichsen Hillerup, som købte ejendommen i 1804 og begyndte at sælge
fæstegårdene til bøndernes selveje. Hillerup købte desuden Børglum Kloster,
hvor han bosatte sig.
Da Niels Mellergaard købte klostret i 1905, udstykkede han
flere gårde og husmandsbrug samt frasolgte jord til plantagen Poulstruplund.
Det var meget almindeligt i den periode.
I 1932 købte Svend Malthe Holst Vrejlev Kloster af Frederik
VII's Stiftelse, og klostret har været i Holst-slægtens hænder siden. Svend
Malthe Holst ombyggede og forbedrede avlsgården samt opførte elværk, mølleri og
en ny svinestald.
Ejerrække
(1253-1536) Præmonstratenserordenen
(1536-1575) Kronen
(1575-1575) Jens Bille
(1575-1609) Henning Bille
(1609-1623) Peder Munk
(1623-1624) Sophie Brahe, gift Munk
(1624-1627) Henrik von der Wisch
(1627-1627) Iver Prip
(1627- ) Bendix
von der Wisch
( -1636) Anders Friis
(1636- ) Mogens
Kaas
(1636- ) Jens Juel
(1636-1654) Ida Gøye
(1654-1676) Peder Juel
(1676-1697) Helvig Krabbe, gift Juel
(1697-1702)
Elisabeth Juel
(1697-1702)
Sophie Kirstine Juel
(1697-1702)
Catharina Marie Juel, gift Møsting
(1697-1721)
Ida Dorothea
(1697-1728) Ingeborg Juel
(1728-1742) Johan Ludvig Holstein-Ledreborg
(1742-1755) Claus Edvard Ermandinger
(1755-1758) Helmiche Margrethe Lassen, gift 1) Ermandinger,
2) Hobe
(1758-1761) Johan Wilhelm Hobe
(1761-1765) Helmiche Margrethe Lassen, gift 1) Ermandinger,
2) Hobe
(1765-1771) Claudiane Margrethe Dytschou, gift Gabel
(1771-1774)
Carl Christian Gabel
(1774-1782)
Niels Hastrup
(1774-1797)
Laurids Hastrup
(1797-1804)
Joh. Peiter Friderichsen
(1804-1819)
Niels Friderichsen Hillerup
(1819-1835) Elisabeth Dyssel Jespersen, gift Hillerup
(1835-1836) Hans Georg Koefoed
(1836-1847)
Andreas Severin Lund
(1847-1860)
Johs. Christopher Nyholm
(1860-1868) Hans Christian Nyholm
(1868-1888) Georg Ludvig Nyholm
(1888-1888) Kreditforeningen for Landejendomsbesiddere i
Nørrejylland
(1888-1890) Sophie Margrethe Vilhelmine Annette Løvenskiold,
gift Løvenskiold
(1890-1892) Annette Jenny Frederikke Løvenskiold, gift von
Ellbrecht
(1892-1902) Victor E. von Ellbrecht
(1902-1905) Kreditforeningen for jydske
Landejendomsbesiddere
(1905-1918)
Niels Andreas Nielsen Mellergaard
(1918-1919)
Niels Adolph Christoph Kaas
(1919-1922)
Hermann Løvenskiold
(1922-1925)
Niels Adolph Christoph Kaas
(1925-1925)
Mary Louise Rasmussen
(1925-1931)
Niels Heiberg Kaas
(1931-1932) Frederik VII's Stiftelse
(1932-1976) Svend Malthe Holst
(1972-2011) Troels A. Holst
(2011-20xx) Vrejlev Kloster Aps.