Logo

Skovbølgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skovbølgaard

 

Skovbølgaard var i starten af 1700-tallet en del af adelsslægten Ahlefeldts godser i Slesvig.

I størstedelen af 1800-tallet ejede nordmanden Johan Georg Kittel gården. Han var stor fortaler for tyskheden i Nordslesvig.

Hovedbygningen og de to avlsbygninger, der alle er opført i 1760'erne, udgør tilsammen et klassisk gårdanlæg. Hovedbygningen er opført i gule teglsten i én etage over en høj kælder med halvt afvalmet tegltag.

Sydlængen fra 1760, nordlængen fra 1761 og hovedbygningen i rokokostil fra 1765 ved bygmester Lorentz Jacobsen udgør tilsammen et klassisk gårdanlæg og har været fredet siden 1925.

 

Skovbølgaard

Skovbølgårdvej 10

6200 Aabenraa

Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Aabenraa kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Katja Mathiasen

Godsets størrelse: Ingen oplysninger

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Søgaard (Sønderjylland), Aarupgaard, Aastrupgaard

 


Skovbølgaard 

 

Hovedbygning

Skovbølgaards gamle hovedbygning var placeret på det gamle, middelalderlige voldsted, der stadig er omgivet af vandfyldte grave. Denne gik til under Den Store Nordiske Krig, og man ved ikke, hvordan den har set ud.

 

Den nuværende hovedbygning blev herefter opført på samme sted af daværende ejer Christopher Kock og stod færdig i 1765. Bygningen er opført i gule teglsten i én etage over en høj kælder med halvt afvalmet tegltag. En gennemgående toetagers midterrisalit bliver ført op i en høj trekantsfronton. Ud mod gårdspladsen sidder der over den høje ølandsstentrappe og hovedindgangen en sandstensportal, hvor det Kock'ske våben er anbragt.

 

Indvendigt har man bevaret de originale udskårne fløjdøre med messingdørgreb og messingkasselåse.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Skovbølgaard 


Andre bygninger

Hovedbygningen er på begge sider flankeret af to avlsbygninger. De tre bygninger udgør sammen et klassisk gårdanlæg. De to avlsbygninger er endnu ældre end den nuværende hovedbygning. Den sydlige del blev opført i 1760, mens den nordlige kom til året efter. Begge fløje blev ombygget i 1921, hvor de blev forsynet med gavlkviste, hejsevinder og lemme.

 

Uden for voldområdet ligger der flere forholdsvis nye avlsbygninger. Dog er en gammel, stråtækt, gulkalket hestestald fra 1739 stadig bevaret.

I 1929 blev en tærskelade i holstensk stil revet ned, hvilket også var tilfældet med en gammel kostald i 1937.

Fredningsstatus 2013: De to avlsbygninger fra henholdsvis 1760 og 1761 er fredede.

 

Skovbølgaard

 

Omgivelser

Skovbølgaard ligger i et kønt, kuperet område med vandfyldte grave på alle fire sider. Fra den store have er der direkte adgang ned til Dyrbæk.

 

Ejerhistorie

Skovbølgaard var i 1523 ejet af Paul Uge fra den sønderjyske adelsslægt Uge. Gården eksisterede højst sandsynligt også i middelalderen, men den første kendte ejer var Paul Uge. Skovbølgaard var på dette tidspunkt ikke nogen stor gård, langt mindre end den nærliggende herregård Søgaard, der spillede en større rolle på egnen.

 

Skovbølgaard blev i slægten Uges eje indtil 1622. Gårdens nye ejer, Jesper von Buchwald, stammede fra Holsten. Mange herregårde, der havde været i sønderjyske herremænds eje, blev i begyndelsen af 1600-tallet opkøbt af holstenske adelsmænd. Værst gik det ud over Sydslesvig, mens Nordslesvig via kongens opkøb af næsten alt adelsgods hovedsageligt blev på danske hænder.

 

Trediveårskrigen, der var brudt ud i 1618, skulle dog blive hård for den nye ejer. Danmark blev først rigtig berørt af krigen i 1627, hvor den tyske kejsers tropper invaderede Jylland. Invasionen gjorde stor skade på Skovbølgaards bygninger og marker, og da Torstenssonkrigen mod svenskerne, der brød ud i 1643, også gjorde stor skade på gården, lignede den ved Buchwalds død omkring 1667 nærmere en ruin end et adeligt gods.

 

I starten af 1700-tallet købte Frederik Ahlefeldt Skovbølgaard, som dermed blev en del af Ahlefeldts store godsbesiddelser i Slesvig. Efter Frederik Ahlefeldts død i 1708 og enken Armgaard Margrethe Reventlows død i 1709 overtog Carl Ahlefeldt, som var broder til Frederik Ahlefeldt, disse besiddelser.

 

Under Ahlefeldternes ejerslab blev Skovbølgaard en ladegård under Søgaard, ligesom den indgik i den stordrift, som slægten havde igangsat i det sønderjyske. Som de fleste af herregårdene i Østslesvig blev også Skovbølgaard drevet som mejerigård.

 

Slægten Ahlefeldts magtfulde stilling i det slesvigske område ændrede sig dog kraftigt efter Carl Ahlefeldts død i 1722. På trods af sine mange besiddelser viste det sig, at Ahlefeldt var i store økonomiske problemer, og derfor blev hans bo erklæret for konkurs. De store godsbesiddelser stod ikke til at redde og blev opdelt og solgt på auktion i 1725.

 

Skovbølgaard blev opkøbt af Nicolai Paulsen. Han var et godt eksempel på den borgerlige godsejer, der i 1700-tallet begyndte at spille en rolle på linje med adelen. Mange af disse personer havde typisk tidligere forpagtet gårdene, og herigennem havde de tjent penge nok til, at de kunne opkøbe dem. Nicolai Paulsen stammede fra Flensborg og var fra en gammel, sønderjysk præsteslægt. Han nåede dog kun at eje Skovbølgaard i tre år, da han døde i 1728.

 

Senere, fra 1784 og frem til 1822 var Skovbølgaard i slægten Ægidius' eje. I den periode blev der for alvor taget fat på reformvirksomheden på gården. I starten af 1800-tallet fik godsets bønder mulighed for at overtage deres gårde som private ejendomme, og hoveriet, dvs. bøndernes pligtarbejde for herremanden, ophørte.

 

Den store landbrugskrise i starten af 1800-tallet betød dog, at slægten Ægidius' tid på gården sluttede. Peter Christian Ægidus, der havde overtaget gården i 1809, måtte således sælge den videre på grund af økonomiske vanskeligheder i 1822.

 

Den nye ejer var nordmanden Johan Georg Kittel, som havde skaffet sig nok kapital til opkøbet via en lotterigevinst. På trods af sin tilknytning til Norge blev Kittel en forkæmper for tyskheden i Nordslesvig. Da Treårskrigen brød ud i 1848, gik Kittels søn derfor ind i den slesvig-holstenske oprørshær, som kæmpede imod den danske regering.

 

Treårskrigen startede bl.a., da nationalliberale personer i Slesvig og Holsten krævede de to hertugdømmers løsrivelse fra Kongeriget Danmark. Samtidig ønskede nationalliberale i Danmark, at Slesvig skulle integreres i Danmark, mens man var klar til at give afkald på Holsten. Enden på krigen blev status quo, da stormagterne underskrev London-protokollen i 1852, hvor det blev fastlagt, at Danmark stadig havde herredømmet over hertugdømmerne, men at de hverken måtte sluttes sammen med Danmark eller hinanden.

 

For Johan Georg Kittel betød forholdet til oprørshæren, at han blev arresteret og ført til København, uden at det dog fik længerevarende konsekvenser for ham. Efter krigens afslutning blev han, ligesom tilfældet var før krigen, medlem af stænderforsamlingen i hertugdømmerne, hvor han fortsatte med en være en ivrig talsmand for tyskernes selvstændighed.

I 1880 solgte Kittel Skovbølgaard videre til tyskeren August Ahrend Bruhn. Gården forblev herefter i slægten Bruhns eje gennem det meste af 1900-tallet.

Skovbølgaard er i 2014 ejet af Katja Mathiasen.

 

Ejerrække

(       -       ) Paul Uge

(       -1571) Peter Uge

(1571-1589) Paul Uge

(1589-       ) Magdalena Rathlau, gift Uge

(       -1622) Claus Uge

(1622-       ) Jesper v. Buchwald

(       -       ) Anna Rathlau, gift Buchwald

(       -       ) Marquard v. Buchwald

(       -1703) Benedict Frederik v. Rumorh

(1703-1708) Frederik Ahlefeldt

(1708-1709) Armgaard Margrethe Reventlow, gift Ahlefeldt

(1709-1722) Carl Ahlefeldt

(1722-1725) Boet efter Carl Ahlefeldt

(1725-1728) Nicolai Paulsen

(1728-1732) Anna Dorothea Maria Paulsen, gift Behn

(1732-       ) Balthazar Behn

(       -1775) Christopher T. Kock

(1775-1776) Christian G. Kock

(1776-1778) Henning Paulsen

(1778-1784) Maria Elisabeth Kock, gift Paulsen

(1784-1796) Peter Ægidius

(1796-1809) Anna Maria Thomsen, gift Ægidius

(1809-1822) Peter Christian Ægidius

(1822-1880) Johan Georg Kittel

(1880-1922) August Ahrend Bruhn

(1922-1941) Helene F. Petersen, gift Bruhn

(1941-1969) Georg Ernst Bruhn

(1969-2003) Hans Georg Bruhn

(2003-20xx) Katja Mathiasen

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.524 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her