Logo

Sneumgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sneumgaard

 

Sneumgård havde i slutningen af 1700-tallet en betydelig studedrift og gårdens ejere tjente gode penge på at sælge stude i Hamborg.

Det oprindelige Sneumgård brændte under Karl Gustav-krigene.

Det nuværende Sneumgård stammer fra 1882 og består af en énfløjet bygning i to etager.

 

Sneumgaard

Sneumgårdsvej 3

6731 Tjæreborg

Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Esbjerg kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Sneumgård I/S

Telefon 75 17 51 51

www.sneumgaard.dk

Godsets størrelse: Ingen oplysninger

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

 


Sneumgaard 

 

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning er en enkeltfløjet bygning opført i røde mursten. Bygningen er opført i 1882 og karakteriseres af en gennemgående frontspids og halvvalmede gavle.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Nord for hovedbygningen ligger to avlslænger, der afgrænser gårdspladsen mod nord og øst. Længerne er opført i 1830 efter en brand og var oprindeligt en del af et trelænget anlæg.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

En del af de udstykkede husmandsbrug driver i 2013 stadig landbrug.

De tilhørende engarealer afgræsses fortsat af gårdens kvægbestand. 

 

Ejerhistorie

Sneumgård blev oprettet i starten af 1600-tallet af Frederik Munk.

I 1646 købte Wenzel Rothkirck gården, som han i 1655 efterlod til døtrene Else og Kirstine Rothkirck. I deres tid blev gården - under Karl Gustav-krigene (1657-1660) - hærget af svenske lejesoldater, og store dele af gården brændte.

 

Søstrene solgte i 1668 Sneumgård til Joachim Schack, der også ejede herregårdene Bramsløkke og Kærstrup. Han udvidede gårdens fæstegods betragteligt og sikrede derved hovedgårdsjorden skattefrihed. Efter hans død i 1700 overtog enken Elisabeth Rosenkrantz gården, som hun i 1714 overdrog til sine fire stedbørn.

 

I 1716 overtog stedsønnen Niels Rosenkrantz Schack hele gården, der blev i slægtens eje indtil barnebarnet Joachim Otto Schack Rathlou i 1758 solgte gården til biskop Peder Hygom.

I sidste halvdel af 1700-tallet havde Sneumgård en lang række hyppigt skiftende ejere. I denne periode blev over halvdelen af fæstegodset, solgt fra. Det sidste fæstegods blev solgt i 1784 af Hak Kampmann, der netop havde overtaget gården. Kampmann etablerede i stedet en studedrift og gjorde Sneumgård til en af de betydeligste studegårde i det daværende Ribe amt.

 

Efter Kampmanns død i 1807 overtog sønnen Niels Øllgård Kampmann både gården og studedriften. Niels Kampmann havde fastansatte drivere, der hver 14. dag drev gårdens stude til Hamborg, hvor man i starten af 1800-tallet kunne få en god pris for studene.   

Da Kampmann døde i 1828, overgik gården til enken Ane Hedevig. Hun udstykkede og udparcellerede den tilbageværende hovedgårdsjord, inden hun i 1836 solgte hovedparcellen til A. Mussmann, der fortsatte med at udstykke gården.

 

I løbet af 1800-tallet og helt ind i begyndelsen af 1900-tallet oplevede gården en lang periode præget af hyppige ejerskifter og fortsatte udstykninger. Udstykningen kulminerede i 1914, hvor gården blev købt af Ribe amts udstykningsforening.

 

Ejerrække

(       -1626) Frederik Munk

(1626-1646) Peder Lange

(1646-1655) Wenzel Rothkirck

(1655-1668) Else Rothkirck

(1655-1668) Kirstine Rothkirck

(1688-1700) Joachim Schack

(1700-1714) Elisabeth Rosenkrantz, gift Schack

(1714-1716) Otto Rosenkrantz Schack

(1714-1716) Christian Frederik Holstein

(1714-1716) Christian Rathlou

(1714-1731) Niels Rosenkrantz Schack

(1731-1758) Joachim Otto Schack Rathlou

(1758-1764) Peder Hygom

(1764-1770) Jacob Peter Hygom

(1770-1770) Hans Erik Saaby og Henning Ulrik Nees

(1770-1774) Hans Erik Saaby

(1774-1777) Margrethe Termansdatter, gift Øllgaard

(1777-1783) Niels Rasmussen Øllgaard

(1783-1784) Margrethe Hedevig Fabricius, gift 1) Fabricius og 2) Kampmann

(1784-1807) Hak Kampmann

(1807-1828) Niels Øllgaard Kampmann

(1828-1836) Ane Hedevig, gift Kampmann

(1836-1856) A. Mussmann

(1856-1867) C.F. C Danielsen

(1867-1875) H. Busch

(1875-       ) Hansen og H.P. Hansen

(       -       ) H.P. Hansen og K. Schiødt

(       -1914) K. Schiødt

(1914-1914) Ribe Amts Udstykningsforening

(1914-      ) H.C. Nielsen

(       -      ) Sneumgård I/S



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.417 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her