Søgaard (Sønderjylland)

Søgaards historie byder på mange indviklede arvestridigheder og komplicerede ejerforhold.

Under Anden Verdenskrig blev Søgaard benyttet som tysk kaserne.

Søgaard brændte under Torstensson-krigen i vinteren mellem 1643 og 1644 og blev ikke genopført før 1834.

Med arkitekt J.K. Jepsen i spidsen blev hovedbygningen i 1934 omformet til en hvidkalket administrationsbygning i to etager med gennemgående kamtakkede tværfløje.

Søgaard (Sønderjylland)

Søgård Hovvej 1

6200 Aabenraa

Region Syddanmark - Syd og Sønderjylland - Aabenraa kommune

Offentlig adgang: Kan ses fra vej - offentlig adgang til forpladsen

Ejer: Staten - Forsvarskommandoen

Telefon 72 82 07 00

Godsets størrelse: Ingen oplysninger

Funktion: Kaserne

Forbindelser: Ladegaard, Skovbølgaard, Aarupgaard, Graasten

Hovedbygning

Forskellige billeder og stik fra renæssancen giver et billede af, hvordan det gamle Søgaard så ud. Hovedbygningen lå på et voldsted på søens sydlige side og var et trefløjet anlæg i to etager med stejle gavle og en port i den fjerde side. Anlægget blev i 1569 beskrevet som firfløjet, og dets tilknyttede huse skulle være opført i 1400- og 1500-tallet. På et stik fra 1590 ses også en mur, der deler Søgaard i to. Gården havde da også i en lang periode flere forskellige ejere.

Under Torstensson-krigen i vinteren 1643 og 1644 brændte Søgaard og blev ikke genopført, før Gustav Friderich Güntzel i 1834 overtog gården. Han flyttede hovedbygningens placering til nord for søen og opførte her en hvidkalket, enetages længe i grundmur. Den relativt beskedne bygning blev i årene 1858 til 1860 gjort mere herskabelig ved bygmester H.C. From. Ud mod søen forsynede han hovedbygningen med fem kamtakkede kviste. I den vestvendte ende af bygningen tilbyggede han et tværhus, hvis sydlige ende blev opført i to etager som en høj pavillon.

Denne hovedbygning forsvandt, da Søgaard overgik til militære formål i 1934. Med arkitekt J.K. Jepsen i spidsen blev Søgaard forvandlet til en hvidkalket administrationsbygning i to etager med gennemgående kamtakkede tværfløje.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

I 1919 blev der opført en trefløjet avlsgård, men før den tid ved man ikke meget om avlsgårdens udseende. Dog står der stadig en lade fra 1780. Den er opført i rødsten, har stråtag og gavle med runde fordakninger over portene.

Vest for hovedbygningen var der mellem 1936 og 1937 en toetagers trefløjet kaserne af røde sten. I 1939 blev der opført et gymnastikhus med badeanstalt.

Fredningsstatus 2013: Laden fra 1780 er fredet.

Omgivelser

Søgaard ligger, som navnet antyder, tæt ved en større sø. På den sydlige side af søen kan man stadig se rester fra det gamle voldsted, hvor det oprindelige Søgaard var placeret.

Ejerhistorie

Hverken de sidste generationer af Ahlefeldter eller Godske von Thienen opholdt sig på Søgaard. Dette skyldtes blandt andet, at der ikke var midler til at opføre en ny hovedbygning efter branden. Først da Søgaard overgik til Werner von der Schulenburg, der var nevø til Godske von Thienen, begyndte der at komme liv på den gamle herregård igen. Werner von der Schulenburg var meget interesseret i oplysningstidens reformideer. Som resultat heraf begyndte han i 1791 at udparcellere Søgaards hovedgårdsmark og året efter fik bøndernes deres ejendom i arvefæste. Samtidig blev hoveriet, dvs. bøndernes pligtarbejde for herremanden, næsten afskaffet og udskiftet med en pengeafgift og livegenskabet blev ophævet. Livegenskabets ophævelse betød blandt andet at bønderne ikke længere var bundet til en bestemt herregård.

Efter grev Schulenburgs død i 1810 sad hans enke nogle år på Søgaard. I 1817 overgik godset til en fjern slægtning, Leopold Schulenburg. Under hans tid som ejer forvandlede Søgaard sig. Man begyndte at plante skov og dyrke raps og roer. Da Leopold Schulenburg solgte Søgaard i 1834, tog den nye ejer fat på væsentlige forbedringer og ombygninger af avlsbygningerne, ligesom der blev opført en ny hovedbygning. Hovedbygningen blev senere udvidet af den næste ejer.

Gennem sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var Søgaard kendetegnet ved en række hurtige ejerskifter. Det var først i 1934, da staten købte godset, at der for alvor kom ændringer til. Langt størstedelen af jorden blev udparcelleret, mens hæren overtog selve Søgaard og de nærliggende søer og marker. Bygningerne blev lavet om til kaserne, som under Anden Verdenskrig blev overtaget af de tyske tropper. Først 16. oktober 1945 forlod de sidste tyske soldater gården, der igen blev en dansk kaserne, hvilket den stadig er i 2014.

Ejerrække

(       -1344) Kronen

(1344-1355) Henneke Limbek

(1355-1357) Kronen

(1357-1375) Luder Limbek

(1375-1398) De holstenske grever

(1398-1404) Claus Ahlefeldt

(1404-       ) Anne Pogwisch, gift Ahlefeldt

(       -1466) Benedikt Ahlefeldt

(       -       ) Claus Ahlefeldt

(       -1500) Jørgen Ahlefeldt

(       -1513) Benedikt Ahlefeldt

(       -1497) Henneke Walsdorp

(1497-1498) Hertug Frederik

(1500-       ) Anna Meinstorp, gift 1) Rosenkrantz, 2) Ahlefeldt

(1513-       ) Eibe Rantzau, gift Ahlefeldt

(1535-1559) Frantz Ahlefeldt

(1535-1559) Gregers Ahlefeldt

(1559-       ) Anna Ahlefeldt, gift Ahlefeldt

(1559-       ) Cathrine, gift Ahlefeldt

(1559-       ) Mette Ahlefeldt

(1559-       ) Dorothea Ahlefeldt, gift 1) Ahlefeldt, 2) Rantzau

(       -1589) Daniel Rantzau

(       -1580) Hans Ahlefeldt

(1580-1593) Margarethe Rantzau, gift Ahlefeldt

(1593-1616) Gregers Ahlefeldt

(1616-1663) Hans Ahlefeldt

(1619-1657) Frederik Ahlefeldt

(1657-1686) Frederik Ahlefeldt

(1686-1708) Frederik Ahlefeldt

(1708-1722) Carl Ahlefeldt

(1722-1725) Boet efter Carl Ahlefeldt

(1725-1744) Godske von Thienen

(1744-1786) Hieronymus von Thienen

(1786-1810) Werner v. d. Schulenburg

(1810-1817) Johanna Maria Meier, gift v. d. Schulenburg

(1817-1834) Leopold Wilhelm v. Schulenburg

(1834-       ) Gustav Friderich Güntzel

(       -1852) Enken efter Gustav Friderich Güntzel

(1852-1898) E.S.E. Heltzen

(1898-1908) Axel Heide

(1908-1912) Villars Lunn

(1912-1934) Andreas Raben

(1934-20xx) Den danske stat