Nordsjælland, 5 km syd for Gilleleje
Adresse: 3250 Gilleleje
Offentlig adgang til borgruin. Informationstavle
• Opført i 1100-tallet.
Søborg er ifølge Saxo opført af Danmarks første ærkebiskop
Eskil. Borgen er således et vidnesbyrd om kristendommens verdslige forudsætninger:
En stærk kirke krævede befæstede anlæg. Allerede i 1161 belejrede Valdemar den
Store Søborg, og få år senere var borgen i kongemagtens hænder. Søborg blev
anvendt til statsfængsel i 1100-1200-tallet, hvor borgen var en af kronens
vigtigste fæstninger.
Borgen lå yderst på et næs i den nu udtørrede Søborg Sø,
nordvest for Esrom. Syd for borgen lå købstaden af samme navn. Da borgen i
1300-tallet mistede sin betydning, sygnede også købstaden hen. Kun kirken bærer
endnu præg af fordum storhedstid.
Det ældste borganlæg bestod af et rundt tårn i kampesten.
Omkring tårnet opførte den fromme bisp Eskil en ringmur med tårne.
Kampestensanlægget fik tilføjet nogle af Danmarks første bygninger i munkesten
inden for ringmuren. Hovedbygningen, et palatium, lå mod nordvest rned
riddersal og rundkirke båret af søjler.
Borgen mistede sin betydning allerede i slutningen af
1300-tallet og blev fra slutningen af 1500-tallet anvendt som stenbrud for
Nordsjællands slotsbyggerier. Af den engang så stærke biskop- og konge borg er i
dag alene ruinerne bevaret.
Søborg Slot er en borgruin syd for Gilleleje i Nordsjælland.
Slottet nævnes første gang i 1100-tallet, hvor det blev mageskiftet mellem
kongen og Roskildes biskop.
Ærkebiskop Eskil udbyggede i 1100-tallet de eksisterende
bygninger til et egentligt borganlæg omfattende et sluttet fæstningsanlæg med ringmur
og voldgrav. Sådan har historien lydt i mange år. Da Eskil var i nær kontakt
med Esrum Kloster, er det sandsynligt, at han selv boede på Søborg ikke langt
derfra. Men Saxo skrev, at Eskil havde bygget en borg i "den lethriske
mose", men om det var Søborg vides ikke. Ingen har kunnet vise en
forbindelse mellem Eskil og Søborg med fund eller skriftlige kilder.
Forbindelsen er kun en hypotese.
Voldgraven
I 1985 blev der gravet to søgegrøfter, som skulle klarlægge
forholdene mellem det ottekantede tårn og palatiet. En ca. 11 m bred vold har
omkranset borganlægget. I volden er fundet tegl, og det er der også i det
ottekantede tårn, som er lavet samtidig med volden. Palatiet er opført senere.
"Udgravningerne antyder, at palatiet måske først er opført i slutningen af
1200-årene." Derved kan det intet have med Eskil at gøre, da han døde i 1181.
Søborg og andre nordsjællandske bygningsværker fra den tid (Gurre
Slot, Esrum Kloster) blev bygget med mindre tegl, end man ser i Ringsted og Sorø,
men der findes også mindre tegl i Hammershus. Teglene er meget ujævne, men
teglbrænding var helt nyt for danskerne. Teglbrænderier blev bygget nær ved
byggepladserne, og standardstørrelser på sten kom først senere. Tegl var kendt
fra sydligere lande, og fra Lombardiet kom teglbrændere og murere for at hjælpe
danskerne. Fra begyndelsen var det kun kirken, konger og stormænd, der havde
midler til at bygge med det nye materiale.
I middelalderen lå borgen på en ø i en fjord med forbindelse
til Kattegat ved Gilleleje. Senere blev fjorden til Søborg Sø, der blev
afvandet 1872-96 ved gravning af en kanal (Søborg Kanal), der som fjorden
udmundede i Gilleleje.
Søborg Slot var Danmarks stærkeste borg og benyttedes som fængsel.
Blandt andre har Buris Henriksen været fange her; han blev indsat i 1167 og sad
formentlig fanget her til han døde. Jens Grand, ærkebispen af Lund, sad fanget
fra 1294 og til sin dramatiske flugt halvandet år senere.
Søborg Slot var beboet indtil Grevens Fejde i 1534-35, hvor
det blev ødelagt. I 1577 blev det lagt under Kronborg og lensmanden fik
tilladelse til at bryde sten på Søborg.
Søborg Kirke blev opført omkring 1180 som en købstadskirke i
tilknytning til slottet.