Logo

Bastruptårnet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bastruptårnet

Bastruptårnet, opført i frådsten i første halvdel af 1100-tallet, er Danmarks ældste verdslige bygningsværk.

 

• Nordsjælland, 14 km øst for Frederikssund

— Adresse: Stengårdsvej 4, 3540 Lynge

— Offentlig adgang til borgruin. Informationstavle

• Opført i første halvdel af 1100-tallet


 

Bastruptårnet eller Bastrup stenhus består af et cirkelrundt tårnhus med en diameter på 21 meter. Af det kraftfulde bygningsværk er alene kælderetagen bevaret. Bygningen er opført af frådsten (kildekalk) og kampesten. Svære tømmerstokke har båret tårnets to eller tre etager. Bastruptårnet ligger smukt på en skråning på nordøstsiden af Bastrup Sø. Bygningsværket dateres ved hjælp af møntfund til midten af 1100-tallet.

 

Bastruptårnet

 

I det sparsomme skriftlige kildemateriale fra det tidlige 1100-tal optræder en Ebbe af Bastrup som kong Niels' vidne i et brev fra denne kongens periode 1104-1134. Ebbe af Bastrup er muligvis identisk med Ebbe Skjalmsen, Absalons farbroder. Dermed sættes Bastruptårnet i forbindelse med den magtfulde sjællandske Hvide-slægt. Det var denne slægt, der allierede sig med Valdemar den Store om at fasttømre Valdemarernes kongedømme i Danmark.

 

Bastruptårnet

Bastruptårnet omkring 1860

 

Bastruptårnet er Danmarks første (kendte) private fæstningsanlæg. Den nuværende ruin har formentlig været omgivet af mere fredelige træ- og bindingsværkshuse.

 

Bastruptårnet, også kaldet Bastrup Tårnet, Bastrup Stenhus eller Bastrup Ruin er en middelalderruin beliggende ca. 50 meter nord for Bastrup Sø ved Lynge lidt vest for Farum. Da kildematerialet om tårnet er meget sparsomt, vides der ikke meget om bygherren, men det menes, at tårnet blev bygget i første halvdel af 1100-tallet af Ebbe Skjalmsen, også kaldet Ebbe de Bastetorp, en farbror til biskop Absalon. Med sine 6 meter tykke mure, bygget af frådsten, og udvendige diameter på 21 meter har anlægget været blandt Nordeuropas største på den tid.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (8 stemmer)
Siden er blevet set 9.502 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her