● Øregaard, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup. 39 98 57 90 / http://oregaard.dk / oremus@gentofte.dk
● Øregaard Museum for kunst, offentligt tilgængelig.
● Ejer: Gentofte Kommune
● Byggeår: 1806
Øregård blev
Landstedet Øregård i Hellerup er bygget omkring 1806. bygget for grosserer Johannes Søbøtker. Arkitekten var den franske
bygmester Joseph Jacques Ramée. Han kom til København omkring 1800, og han
lagde hele byens borgerskab for sine fødder. Ramée tegnede også Hellerupgård,
som ligger længere inde mod København. Men den er revet ned. Øregård blev
bygget midt i en park. Parken står endnu, men den blev lagt om i 1920’erne. Det
var kommunegartner Gudmund Nyeland Brandt, der stod for omlægningen.
Museet ligger i Øregårdsparken (officielt Øregaard Park) i
en bygning opført i 1806 efter tegning af den franske arkitekt Joseph-Jacques
Ramée. Bygherren var den københavnske storkøbmand Johannes Søbøtker, som
ønskede et landsted til sommermåneder. Gården var sommerbolig i mere end 100
år. Ejerne var Joseph Hambro, A.N. Hansen og Detlef Ohlsen. De har givet navn
til villavejene mellem landstedet og Øresund. I 1917 købte Gentofte Kommune
landsted og park. Fra og med 1921 har bygningen været museum.
Museets primære samling er den Den Hegelske Samling med
motiver fra København og omegn.
Historie
Oprindelsen til Øregaard er en bondegård på stedet, der blev
udstykket fra Bernstorff Slot. Sognefogeden i Gentofte, Jacob Jensen, vandt 10.
september 1765 den pågældende jordlod ved Øresund ved lodtrækning. Han ryddede
grunden og flyttede året efter sin gård fra Nebrogade (nuværende
Mitchellstræde) til den nye placering. Ved nutidens Tranegårdsvej opførte
Jensen sin nye gård, der fik navnet Oregården. I 1772 overdrog han sin ejendom
til sin datter og svigersønnen Lars Jacobsen. Allerede i 1793 ses det af
dokumenter, at navnet er forvansket til Øregaard. De nye ejere var barnløse og
solgte i 1806 Øregård til den velhavende grosserer og skibsreder, senere
guvernør Johannes Søbøtker.
Søbøtker havde nu ikke tænkt sig at lege landmand, men at
opføre et landsted i behagelig afstand af den tætbefolkede hovedstad. Endnu var
konjunkturerne gunstige, og Søbøtker, der var blevet kompagnon i handelshuset Christian
Vilhelm Duntzfelts firma to år forinden – havde råd til at engagere den
franskfødte arkitekt og havearkitekt Joseph-Jacques Ramée, der var kendt for at
være hjemme i den nyeste mode, men også for at være et dyrt bekendtskab. Med
opgaven for Søbøtker kunne Ramée udfolde alle sine talenter, idet han ud over
at tegne det klassicistiske landsted med dets interiører også designede parkens
20 tønder land i engelsk havestil. Selve landstedet er en toetages hvidpudset
blok, hvis hovedfacade har fem vinduesfag, med trefags midtrisalit, der krones
af en trekantsgavl. Taget er valmtag tækket med kobber.
Efter Københavns bombardement 1807 gik det ned ad bakke.
Ramée forlod landet, og Søbøtker formøblede gradvist sin og svigerfaderen Lars Larsens
formue. I 1821 solgte han Øregaard for 26.125 rigsdaler i rede sølv til den islandske
købmand Johan Jørgen Hunæus.
Næste betydelige ejer var den hovedrige storkøbmand og bankier
Joseph Hambro, der modsat Søbøtker kom styrket ud af krigsårene under Englandskrigene.
I 1833 blev Hambros søn, Carl Joachim, gift med Caroline Gostenhofer. Carl
Joachim Hambro bestyrede Hambros bankfilial i London, og Joseph Hambro ville
sikre parret en behagelig bolig, når Hambro junior med hustru var i Danmark.
Joseph Hambro solgte i 1843 Øregaard til en nær ven og
medarbejder, A.N. Hansen, der ejede landsted til sin død 1873. Sønnen Alfred
Hansen, der også var grosserer, ejede landstedet, til han døde 1893. Hans
ejertid er mest kendt for produktionen af "Øregaard-vaserne" på Den
Kongelige Porcelænsfabrik. De er prydvaser med gengivelser af henholdsvis
Øregaard og Hansens Palæ i Bredgade.
Huset gik nu over til en anden familie, men blev stadig ejet
af en grosserer, nemlig Detlef Ohlsen fra huset Ohlsen & Ahlmann. Den nye
ejer begyndte en udstykning af Øregaards jorder til villagrunde. Avlsgården,
der hørte til landstedet, nedbrændte i 1914, så Øregårds Allé kunne føres
igennem fra Strandvejen til Gruts Allé. Ohlsen var ansvarlig for, at Hambros
Allé blev bredere end de øvrige veje, da han ønskede at bevare så meget som
muligt at udsigten.
Ohlsens enke solgte i 1917 Øregaard med park til Gentofte
Kommune med den klausul, at parken skulle reserveres til en folkepark. Siden
1921 har landstedet været museum. Landstedet blev fredet 1918 i klasse B,
hvilket blev ændret til klasse A i 1954 (klasserne bortfaldt i 1980).
Øregaard Museum set fra parken