Herregården Ravnstrup kan spores tilbage til 1300-tallet,
hvor gården var ejet af slægten Krumpen.
I over 200 år var Ravnstrup ejet af adelsslægten Daa.
Mellem 1593 og 1595 lod daværende ejer Oluf Daa en ny
hovedbygning opføre i røde munkesten i to etager.
Hovedbygningen nedbrændte i 1947, hvorefter den delvist blev
genopført ved Ole Hagen.
Ravnstrup Hovedgård
Ravnstrupvej 58
4160 Herlufmagle
Fr-Anlæg ved Merete Petersen Telefon 29 23 05 89
Region Sjælland - Næstved kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Hans Erik Larsen
Godsets størrelse: 173.5 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Nørre Ravnstrup, Borreby, Fraugdegaard, Holmegaard Gods
(Sjælland)
Sat til salg for 37,5 mil. januar 2019
Hovedbygning
Mellem 1593 og 1595 blev der under Oluf Daas ejerskab opført
en hovedbygning på Ravnstrup. Bygningen blev opført i røde munkesten i to
etager over en hvælvet kælder. Der har sandsynligvis tidligere været en
bindingsværksgård på voldstedet. Denne hovedbygning nedbrændte i 1947, men er
delvist genopført ved arkitekt O. Hagen i røde sten med tegltag.
Den nuværende hovedbygning fremstår i en fløj med et enkelt
fritstående ottekantet tårn ved det sydøstlige hjørne. Sydøst for
hovedbygningen findes haven, mens der nordvest for hovedbygningen findes en
åben gårdsplads.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Ravnstrup placerer sig ved den
gårdsplads, som også hovedbygningen placerer sig ved. Den egentlige avlsgård
blev fraskilt fra Ravnstrup i 1934.
Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som
bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Omgivelser
Haven på Ravnstrup placerer sig hovedsageligt sydøst for
hovedbygningen og skråner ned mod en lille sø. Haven rummer mange gamle træer
samt en rest af en allé. I Niels de Hofmans tid som ejer af Ravnstrup blev der
plantet alléer, og flere af markerne blev indhegnet med stengærder.
Ejerhistorie
Herregården Ravnstrup har eksisteret siden 1300-tallet, hvor
den var ejet af slægten Krumpen. Herfra kom den ved ægteskab til Claus Daa i
midten af 1400-tallet. Claus Daa var ridder og medlem af rigsrådet, og hans
slægt kom til at besidde Ravnstrup i mere end 200 år. Han blev efterfulgt af
sin søn, Oluf Daa, der ved sit ægteskab også kom i besiddelse af den nærliggende
Holmegaard.
En af Daa-slægtens mest betydningsfulde ejere af Ravnstrup
var Claus Daa, der var søn af Oluf Daa og Dorthe Friis. Denne Claus Daa overtog
Ravnstrup i 1600 og blev i sin levetid meget rig på herregårde, idet han også
besad Holmegaard, Borreby og Fraugdegaard. Ravnstrup forøgede Claus Daa
betragteligt, og han erhvervede desuden Herlufmagle kirke, hvor han fik opført
et hvælvet kapel. Med to ægteskaber i bagagen var det en stor børneflok, som
han efterlod sig ved sin død i 1641. Den store arv efter den godsrige herre
blev derfor spredt på mange hænder.
Sønnen Christian Daa arvede Ravnstrup, men den store rigdom
som hans far havde haft, prægede ikke Christian Daas tid på Ravnstrup. Første
og Anden Karl Gustav-krig og de ulykker, som krigen medbragte, ruinerede
godsejeren, der til sidst måtte pantsætte både gård og gods. I 1668 kom
Ravnstrup derfor til Erik Krag, Oluf Rosenkrantz og Mathias Worm. Oluf
Rosenkrantz overlod kort efter sin part til Anders Jespersen Engberg, der snart
efter sad som eneejer af Ravnstrup. Han forøgede godset betydeligt og opnåede
at blive en godsrig herre. Ved Anders Jespersen Engbergs død i 1690 bragte
datteren Birgitte Magdalene godset til sin mand, Hector Gottfried Masius.
Den tyske hofpræst Hector Gottfried Masius erhvervede sig
efterhånden flere godser på Sydsjælland. Efter hans død i 1790 blev hans børn
adlet under navnet von der Maase. Sønnen Christian von der Maase arvede
Ravnstrup og forøgede antallet af godsets fæstegårde. Efter at have været ejet
af Jakob Hjort og derefter Frederik von der Maase kom Ravnstrup i 1720 til
Edele Cathrine Kaas, der året efter giftede sig med Tordenskjolds broder,
Caspar Wessel. De generelle vilkår for dansk landbrug var dårlige på denne tid,
og Caspar Wessel måtte da også afhænde Ravnstrup i 1740 på grund af stor
gæld.
Efter en periode under gårdens tidligere forpagters ejerskab
kom Ravnstrup i 1747 i Niels de Hofmans besiddelse. Niels de Hofman udvidede
jordbesiddelserne betragteligt og forbedrede desuden hovedgården. I 1760 solgte
han Ravnstrup til Eggert Christopher Knuth, der i forvejen besad to grevskaber.
Efter en auktion i 1768 kom Ravnstrup i bonden Jørgen
Mauritsens besiddelse. Jørgen Mauritsen var en ivrig og arbejdsom godsejer, der
sikrede ejendommens udvikling og forøgede antallet af fæstegårde. I hans tid
som ejer begyndte de store og gennemgribende reformer, der bl.a. førte
udskiftningen med sig, hvor bøndernes landsbysfælleskab blev opgivet til fordel
for selvstændige bondegårde med egen jord. Selv om Jørgen Mauritsen var
arbejdsom, måtte han alligevel sælge Ravnstrup i 1778 til Frederik Wilhelm
Wedel-Jarlsberg, der ejede gården indtil 1805.
Ravnstrups nye ejer blev her Conrad Danneskiold-Samsøe, der
gjorde et betydningsfuldt arbejde for egnens udvikling, og som var ivrig for
reformernes gennemførelse. Conrad Danneskiold-Samsøes enke, Johanne Henriette
Valentine Kaas, styrede efter sin mands død Ravnstrup med stor dygtighed, og
det lykkedes efterhånden for hende at opleve gode tider for landbruget.
I 1844 blev Ravnstrup solgt ved auktion til Gustav Grüner,
som købte gården til sin søn, Georg Johan Røbye Grüner, der var en dygtig
landmand. Efter Georg Johan Røbye Grüners død i 1890 oplevede Ravnstrup en
periode med hyppige ejerskift. I 1929 solgte ejeren G.C. Jessen hovedbygningen
og parken til G. Howden-Rønnenkamp, der i en periode udlejede den til
ungdomslejr for arbejdsløse.
Ravnstrup er i 2013 ejet af Hans Erik Larsen.
Ejerrække
(1396-1407) Esbern Pedersen Krumpen
(1407- ) Jens Esbernsen Krumpen
( - ) Herluf Nielsen Snekken
( -1496)
Claus Daa
(1496-1532) Oluf Daa
(1532-1575)
Claus Daa
(1575-1600)
Oluf Daa
(1600-1641)
Claus Daa
(1641-1668)
Christian Daa
(1668-1672)
Erik Krag
(1668-1672)
Oluf Rosenkrantz
(1668-1672)
Mathias Worm
(1672-1672)
Jens Nielsen Spend
(1672-1690) Anders Jespersen Engberg
(1690-1709)
Hector Gottfried Masius
(1709-1719)
Christian Masius von de Maase
(1719-1720) Jakob Hjort
(1720-1720) Frederik von de Maase
(1720-1721)
Edele Cathrine, gift 1) Kaas, 2) Wessel
(1721-1740)
Caspar Wessel
(1740-1747)
Thomas Nielsen
(1747-1760) Niels de Hofman
(1760-1768) Eggert Christopher Knuth
(1768-1778) Jørgen Mauritsen
(1778-1805) Frederik Wilhelm Wedel-Jarlsberg
(1805-1823) Conrad Danniskiold-Samsøe
(1823-1843) Johanne Henriette Valentine Kaas, gift
Danneskiold-Samsøe
(1843-1843) Gustav Grüner
(1843-1890) Georg Johan Røbye Grüner
(1890-1896) Boet efter Georg Johan Røbye Grüner
(1896-1917)
Victor Hahn
(1917-1918)
Justus Ulrich
(1918-1919)
C. Jakheller
(1919-1920) C. Wester
(1920-1921) Johannes Berntsen
(1921-1929) G.C. Jessen
(1929-1936) G. Howden-Rønnekamp
(1936- ) U.O. Fischer-Rasmussen
( - ) E. Fischer-Rasmussen
(2010-20xx) Hans Erik Larsen
