På grund af indviklede arveregler havde Tybjerggaard i
middelalderen et ukendt antal parthavere.
I første halvdel af 1700-tallet lagde Tybjerggaard hus til
en offentlig kærlighedsaffære mellem gårdens ejer, Conradine Sophie Rostgaard,
og den nyansatte huslærer Oluf Bruun.
Tybjerggaards hovedbygning blev opført i rokokostil i 1763
af ejeren Tyge Rothe.
Hovedbygningen bærer præg af tidligere byggerier på
Tybjerggaard. Således er der i østfløjen rester fra en ældre bygning, ligesom
kælderen er fra senmiddelalderen, mens hvælvingerne er fra 1400-tallet.
Tybjerggaard
Tybjergvej 20
4160 Herlufmagle
Region Sjælland - Næstved kommune
Offentlig adgang: Kan kun ses udefra
Ejer: Bent Jeppesen
http://tybjerggaard.dk/
E-mail: tybjerggaard@tybjerggaard.dk
Telefon: 57 64 71 82 og 20 83 43 59
Godsets størrelse: 475 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Hovedbygning
Tybjerggaards nuværende hovedbygning blev opført i 1763 af
Tyge Rothe. Bygningen blev opført som et trefløjet anlæg i én etage. Den er i
rokokostil med en høj gennemgående frontspids. Desuden har den to indgange mod
nord, som er anbragt symmetrisk. Bygningen var tidligere gulkalket, men
fremstår i 2013 hvidkalket.
I østfløjen er der rester fra en ældre bygning, som
sandsynligvis var hovedfløjen i Margrete Wilders gamle hovedbygning fra 1698.
Kælderen er fra senmiddelalderen, mens hvælvingerne er fra 1400-tallet. Kælderen
blev dengang benyttet til fængsel. En bygningssten med initialerne J B og
årstallet 1566 er indmuret i kælderen og minder om et byggearbejde udført under
Dorte Bjørns ejerskab. Det er dog uvist hvem J B er.
I 1872 blev bygningen restaureret, men dens udseende blev
holdt intakt. Igen i årene mellem 1958 og 1964 gennemgik Tybjerggaard en
restaurering ved arkitekt H.H. Engquist.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Tybjerggaards nuværende avlsbygninger er opført ad flere omgange.
Således blev nogle opført i 1877 i cementsten med valmtag, ligesom flere blev
tilføjet i 1917, 1927, 1958 og 1993.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er udpeget som
bevaringsværdige med høj og middel bevaringsværdi.
Omgivelser
Tybjerg hospital blev stiftet i 1724 af Georg Lepel. Det
bestod af et hus med plads til syv patienter. Herremanden på Tybjerggaard har
gennem årene tilført hospitalet kapital. Renterne fra kapitalen uddeles til ca.
ti fattige i månedlige bidrag.
Udover at opføre en ny hovedbygning lod Tyge Rothe også en
have anlægge i fransk stil.
Ejerhistorie
Tybjerggaard er en af landets ældste herregårde. Gården
kendes tilbage til 1200-tallet, hvor den var ejet af Jens Sjællandsfar. I 1325
gik gården til hans datter Margrete, der var enke efter Henrik Eberstein. Deres
datter, Cecilie Eberstein, blev gift med en anden Eberstein, som senere overlod
Tybjerggaard til Peder Basse.
I middelalderen var godserne meget ustabile. Indviklede
arveregler medførte opsplitning af godserne mellem mange arvinger og
parthavere. Dette var også tilfældet på Tybjerggaard. Op gennem 1300- og
1400-tallet havde gården således mange forskellige ejere på samme tid. Tiden
var ofte præget af stridigheder mellem parthaverne.
Først da J. Andersen Bjørn i 1490'erne giftede sig med
Margrete Poulsdatter blev Tybjerggaard igen samlet. Deres datter, Dorte Bjørn,
arvede gården, hvor hun blev boende som enke frem til sin død. På trods af to
ægteskaber var Dorte Bjørn barnløs, og hun overdrog derfor godset til en yngre
slægtning, Bjørn Kaas. Hans søn Gabriel Kaas byttede i 1596 Tybjerggaard med
Frederik Quitzow. Hans ægteskab var også barnløst, så det blev hans kones
niece, Pernille Banner, der arvede Tybjerggaard. Hun var gift med Esge Krafse,
der dog døde kort tid efter. Pernille Banner blev siddende på Tybjerggaard til
sin død i 1655, hvorefter hendes fem sønner, Niels, Preben, Eiler, Evert og
Erik Banner, delte godset. Allerede året efter havde Erik Banner dog købt sine
brødre ud.
Erik Banner var ansat ved hoffet som embedsmand og var
medunderskriver på suverænitetsakten, da Frederik III (1609-1670) i 1660
indførte enevælde i Danmark. Han er blevet beskrevet som en meget human
godsejer, der gav sine bønder en del friheder. I 1672 købte Ulrik Frederik
Gyldenløve Tybjerggaard for nogle år senere at overdrage den til Peter Brandt,
som videregav den til Kronen.
Christian V (1646-1699) skænkede Tybjerggaard til sin højt
betroede embedsmand, Adam Levin Knuth. Han beholdt imidlertid ikke Tybjerggaard
længe. Fæstegårdenes tilstand var dårlige og leverede derfor ikke et ordentligt
afkast. I 1689 solgte han således Tybjerggaard tilbage til Kronen, der samme år
overlod godset til Margrete Wilders.
Margrete Wilders var enke efter den kongelige hofleverandør
Frederik Werdelmann. Hun fik tildelt Tybjerggaard, fordi hendes afdøde mand
havde penge til gode hos Kronen. Også af private rigmænd var han blevet snydt
for sin betaling, og enken førte lange processer for at få sit tilgodehavende
udbetalt, hvilket dog aldrig lykkedes for hende. På Tybjerggaard byggede hun om
og indrettede hjemmet med malerier med stærk symbolik rettet mod hendes mands
tidligere kunder.
Hun overlod Tybjerggaard til sin niece, Margrete von Heinen,
der en kort tid havde været gift med Willum Braem. Hun giftede sig på ny med
Georg Lepel, som efter hendes død oprettede et hospital for halte, blinde og
krøblinge i sognet. I 1724 solgte han Tybjerggaard til Frederik von Maase. Han
døde allerede fire år senere, og hans hustru, Conradine Sophie Rostgaard,
overtog her godset.
Tybjerggaard blev i disse år skueplads for en
kærlighedsaffære mellem Conradine Sophie Rostgaard og den nyansatte huslærer
Oluf Bruun. Det blev i samtiden omtalt som en skandale, og Conradine Sophie
Rostgaards familie var dybt forarget over affæren. De modsatte sig derfor et
bryllup mellem de to, som dog alligevel i 1735 blev gift. De solgte straks
efter Tybjerggaard til Peter West, der var en kendt og dygtig landmand. Han
foretog omfattende forbedringer på Tybjerggaard. Han opførte således en ny
stald indrettet med vandrender, så man om vinteren ikke behøvede at vande
kreaturerne udendørs. Dette tiltag var nyt og enestående.
I 1763 solgte han Tybjerggaard til Tyge Rothe, som gik i
gang med at ombygge hovedbygningen. Han havde været lærer for den 6-årige
arveprins Frederik og blev af Johann Friedrich Struensee udnævnt til at lede
det nyoprettede finanskollegium med landbovæsenet under sig. Ved Johann
Friedrich Struensees fald blev han degraderet, men arbejdede alligevel resten
af sit liv for landbosagen. Under hans ejerskab begyndte således også
landboreformerne at blive gennemført på Tybjerggaard. Desuden lavede han mange
forskellige forbedringer af landbruget på godset.
Tyge Rothes
søn, Andreas Bjørn Rothe, solgte Tybjerggaard. Ad en kort omvej kom
godset i 1804 til Jacob Neergaard, efter hvis død enken Sophie Magdalene
Dinesen giftede sig på ny med P. Fr. Steinmann. Tybjerggaard blev herefter i
hans slægt i flere generationer.
P.Fr. Steinmanns søn af samme navn overtog godset efter sin
mor i 1866. Han havde gjort sig bemærket ved sin militære uddannelse og
dygtighed og havde i januar 1864 ledet rømningen af Lauenburg og Holsten uden
kamp og efterfølgende besat centrum af Dannevirkestillingen. Han blev alvorligt
såret under tilbagetoget fra Dannevirke, men ledede alligevel senere kampene.
Derfor blev han også anerkendt for sit arbejde, selvom krigen blev tabt. Når
han ikke var i krig, brugte han alt sin tid på sit gods, hvor han restaurerede
bygningerne. I 1875 blev han udnævnt til krigsminister.
Efter at han døde i 1894 overtog hans søn igen af samme navn
Tybjerggaard.
Tybjerggaard er i 2013 ejet af Bent Jeppesen og drives som
moderne landbrug med svineopdræt.
Ejerrække
( -1325) Jens Sjællandsfar
(1325 ) Margrete
Jensdatter, gift Eberstein
(1372 ) Gertrud
(1374 ) Peder
Ludvigsen Eberstein
(1382-1388) Peder Basse
(1388- ) Tyge Basse
( -1448) Steen Basse
(1448- ) Peder Olufsen Godov
(1456-1463) Anders Pedersen Godov
(1456- ) Oluf Pedersen Godov
( -1485) Steen Andersen Godov
(1471 )
Christopher Jensen
( - ) Jes Andersen
(1488 ) Poul
Henriksen
( -1525) J.
Andersen Bjørn
( -1515) Oluf
Pedersen
(1525- ) Margrete Poulsdatter, gift Pedersen
( - )
Dorte Bjørn, gift 1) Hack, 2) Glob
( -1558) Oluf Glob
(1558-1578) Dorte Bjørn, gift 1) Hack, 2) Glob
(1578-1581) Bjørn Kaas
(1581-1596) Gabriel Kaas
(1596- ) Frederik Quitzow
( -1627) Esge Krafse
(1627-1655) Pernille Andersdatter Banner, gift Krafse
(1655-1656) Niels Banner
(1655-1656) Preben Banner
(1655-1656) Eiler Banner
(1655-1656) Evert Banner
(1655-1672) Erik Banner
(1672-1678) Ulrik Frederik Gyldenløve
(1678-1678) Kronen
(1678-1689)
Adam Levin Knuth
(1689-1689)
Kronen
(1689-1708)
Margrethe Wilders, gift Werdelmann
(1708-1709) Wilhelm Braem
(1709-1712) Margrethe von Heinen, gift 1) Braem, 2) Lepel
(1712-1724) Georg Frederik Lepel
(1724-1728)
Frederik Masius von d. Maase
(1728-1735)
Conradine Sophie Rostgaard, gift 1) Maase, 2) Bruun
(1735-1763)
Peder West
(1763-1792)
Tyge Rothe
(1792-1795)
Andreas Bjørn Rothe
(1795-1795)
Tycho Bræstrup
(1795-1798)
Henrik Gregorius Lund
(1798-1804)
Christopher S. Bülow
(1804-1833)
Jacob Neergaard
(1833- )
Sophie Magdalene Dinesen, gift 1) Neergaard, 2) Steinmann
( -1854) P.Fr. Steinmann
(1854-1866)
Sophie Magdalene Dinesen, gift 1) Neergaard, 2) Steinmann
(1866-1894)
P.Fr. Steinmann
(1894-1910)
P.Fr. Steinmann
(1910-1952) Enke efter P.Fr. Steinmann
(2003- ) Bent Jeppesen
Tybjerggaard i 1870