Logo

Rønninge Søgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rønninge Søgård

 

• Syddanmark - Fyn - Kerteminde Kommune. 12 km nordvest for Nyborg.

• Adresse: Søgårdsvej 10, 5540 Ullerslev. Tlf. 65 38 10 09

• Ingen offentlig adgang

• Stig Daniel lensgreve Bille-Brahe-Selby

• 384 ha, heraf 100 ha skov

• Gården kendes fra 1326. Hovedbygningens østfløj er opført 1596, nordfløjen 1672, ombygget 1757.

Restaurering 1868

 

 

Rønninge Søgård, også stavet Rønningesøgaard, var et krongods kaldt Tvevad Slot og Søgård fra 1326. Beliggende i Rønninge Sogn, Åsum Herred, i Kerteminde Kommune (tidligere Langeskov Kommune).

 

Rønninge Søgård

 

Den nuværende tofløjede hovedbygning ligger få hundrede meter fra et gammelt middelalderligt voldsted, der er kendt fra 1326. Hovedbygningen er anlagt på en stor borgholm ud til den aflange Vomme Sø, der stammer fra istiden. Østfløjen er opført i 1596 af Caspar Markdanner, som var lensmand på Koldinghus og uægte søn af Christian 3. Det ottekantede tårn var oprindeligt prydet med nordfløjens enestående sandstensportal. Nordfløjen blev tilført i 1672 i bindingsværk og senere omsat til grundmur, ligesom der har været ind- og udvendige moderniseringer.

 

Rønningesøgaard var en overgang stamhus for slægten Mylius, hvis italiensk-inspirerede ottekantede gravkapel stadig hører til og står for enden af Vomme Sø. Den lokale Rønninge Kirke blev derimod frasolgt i det 20. århundrede. Rønningesøgaard blev i 1913 solgt til slægten Bille Brahe Selby, der stammer fra Hvedholm og grevskabet Brahesminde på Sydfyn. Godset bestående af Rønnige Søgaard, Pårupgård og Oldelundgård ejes og drives i dag af Kammerherre, hofjægermester Stig Daniel lensgreve Bille Brahe Selby med traditionelt land- og skovbrug, udlejning af svineproduktionsfaciliteter samt hus- og jagtudlejning.

 

Rønninge Søgård

Billede fra 1912

 

Ejere af Rønninge Søgård

(1200-1326) Kronen

(1326-1340) Niels Jensen Rønning

(1340-1396) Slægten Rønning

(1396-1430) Gert Andersen Rønning

(1430-1496) Slægten Rønning

(1496-1563) Kronen

(1563-1577) Henrik von Raaden

(1577-1577) Kronen

(1577-1618) Caspar Markdanner

(1618-1639) Frederik Casparsen Markdanner / Sophie Hansdatter Oldeland gift Markdanner

(1639-1641) Anne Henriksdatter Gyldenstierne gift Markdanner

(1641-1674) Henrik Frederiksen Markdanner

(1674-1677) Frederik Henriksen Markdanner

(1677-1684) Hilleborg Kaas gift (1) Markdanner (2) Due

(1684-1705) Knud Sivertsen Urne

(1705-1715) Helvig Sophie Knudsdatter Urne gift Friis

(1715-1727) Christian Jørgensen Friis

(1727-1733) Christian Sehested

(1733-1770) Johan Caspar Rasch

(1770-1787) Mette Sophie Munck gift Rasch

(1787-1823) Christian Lemvigh

(1823-1831) Ulrica Cathrine Johansdatter Rasch gift de Mylius

(1831-1840) Johan Caspar de Mylius

(1840-1857) Johan Jacob de Mylius

(1857-1885) Sigismund Wolf Veit de Mylius

(1885-1895) Albert Sigismund Caspar de Mylius

(1895-1906) Sigismund Ernst de Mylius-Benzon

(1906-1913) Oluf Bech

(1913-1918) Preben Charles lensgreve Bille-Brahe-Selby

(1918-1950) Daniel baron Bille-Brahe-Selby

(1950-1975) Bent Daniel lensbaron Bille-Brahe-Selby

(1975-1985) Bent Daniel lensbaron Bille-Brahe-Selby / Stig Daniel lensgreve Bille-Brahe-Selby

(1985-20xx) Stig Daniel lensgreve Bille-Brahe-Selby

 

Slægten Markdanner ejede Rønningesøgaard i præcist 100 år fra 1577 til 1677. Caspar Markdanner har sat sine tydelige spor på både sognets kirke og herregårdens hovedbygning.

Rønningesøgaard var fra 1825 til 1906 stamhus for slægten Mylius, hvis italienskinspirerede, ottekantede gravkapel stadig findes på grunden i 2013.

 

Rønninge Søgård

 

Rønninge Søgård

Hovedbygningen med omkringliggende park og Vomme Sø

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (8 stemmer)
Siden er blevet set 7.301 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her