Mariager Kloster blev oprettet som birgittinerkloster i
1446. Ved Reformationen i 1536 kom klosteret under Kronen.
Mariager Kloster
Klosterstien 12
9550 Mariager
Region Nordjylland - Mariagerfjord kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Mariager Kirke
Klostrets størrelse: Ingen oplysninger
Administration for Mariager Kirke
Hovedbygning
I 1721-1724 blev nonneklosteret revet ned, mens
munkeklosteret blev revet ned i begyndelsen af 1800-tallet. Den gamle
klosterkirke blev opført i 1460-80 som en flot gotisk kirke. Størstedelen af
klosterkirken blev revet ned i 1788-89.
Oprindeligt var nonnegården og munkegården adskilt fra
hinanden. Uden om de gamle bygninger lå en del mindre huse af forskellig art.
Selve anlægget var afgrænset af en mur, og klosterets ladegård befandt sig uden
for denne. Til klosteret hørte også abildgårde og urtehaver.
Foruden kirken er kun én bygning bevaret af det gamle
Birgittinerkloster. Den er i to etager og opført i gule munkesten. Bygningen
har et ottekantet trappetårn med en bevaret spindeltrappe i egetræ.
Bygningen blev istandsat i 1724 af Severin Benzon. Ved
Statens overtagelse i 1891 blev bygningen gennemgående restaureret, bl.a. blev
der igen indsat gule sten i murværket og tårnet blev fornyet.
Bygninger anvendes i 2013 som administrationsbygning for
Mariager Kirke
Fredningsstatus 2013: Mariager Kloster er fredet.
Andre bygninger
Sydvest for Mariager Kloster findes avlsgården, som i dag
udgør et selvstændigt landbrug. Avlsgårdens stuehus er opført 1876.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningen er ikke fredet.
Omgivelser
Haven på Mariager Kloster befinder sig på flere sider af
hovedbygningen og rummer bl.a. en sø.
I Omgivelseret nær Mariager Kloster findes flere fredede
oldtidsminder, bl.a. to høje på markjorderne.
Ejerhistorie
Mariager Kloster blev oprettet som et birgittinerkloster for
både nonner og munke i 1446. Navnet Mariager betyder egentlig Marias Ager -
byen voksede siden op omkring birgittinernes kloster. Mariager Kloster voksede
hurtigt til en rig stiftelse, der blev styret af en abbedisse med hjælp fra en
skriftefader. Klosteret modtog store gaver og jordegods fra adelen, som ønskede
sig sjælefred samt ville sikre sine ugifte døtres eksistens. Mariager Kloster
blev derved en af de godsrigeste i Danmark.
Ved Reformationen i 1536 kom klosteret under Kronen.
Birgittinerklostrene var dog de klostre, som overlevede Reformationen længst,
og Mariager Kloster fortsatte under den gamle styrelse. Helt indtil 1570'erne
fortsatte Mariager Kloster som verdsligt kloster og opholdssted for ugifte,
adelige kvinder. Tilgangen var dog ringe, og i 1588 blev klosteret lukket.
Allerede i 1540'erne var klosterets styrelse overgået til en kongelig lensmand.
Disse lensmænd kom typisk fra Danmarks store adelsslægter, bl.a. Rud,
Rosensparre og Bille.
Ved nedlæggelsen af klosteret i 1588 blev klosterbygningerne
omdannet til en avlsgård for det kongelige len. Klosterets hidtidige
avlsbygninger var forfaldne og blev nedrevet.
I 1660'erne solgte Kronen ud af sit gods for at dække sin
kolossale gæld efter mange krige - og nederlag - med Sverige. Således blev en
fjerdedel af fæstegårdene under Mariager Kloster solgt fra, og i 1664 blev
selve Mariager Kloster overdraget til Leonhard Marselis og arvingerne efter
Albert Bernt, som betaling for gæld.
I 1680 blev ejerfællesskabet ophævet, og Mariager Kloster
blev overtaget af Frands Ludvig von de Wiele, der døde samme år. Hans enke,
Anna von de Wiele, solgte derefter Mariager Kloster i 1683 til svigersønnen
Andreas Pauli von Liliencron. Andreas Pauli von Liliencron var en hård herre
over for sine bønder, og han forsøgte ofte at forøge bøndernes afgifter. Han
fik i 1684 Mariager Kloster oprettet som komplet herregård, der gav en række
privilegier - bl.a. skattefrihed.
Efter Andreas Pauli von Liliencrons død i 1700 blev Mariager
Kloster overtaget af hans enke og arvinger, som i 1713 solgte Mariager Kloster
til Kronen. Ved auktion i 1720 blev Mariager Kloster solgt til M. Thebring og
P. Spørring, der fire år senere solgte Mariager Kloster til Severin Benzon,
hvis enke i 1726 solgte gården til Mathias Thestrup. Mathias Thestrup havde
tidligere været rektor ved katedralskolen i Ålborg, men senere skiftede han
denne stilling ud med en stilling som landsdommer. I 1749 blev han tillige
optaget i adelstanden.
Ved Mathias Thestrups død i 1769 blev Mariager Kloster
overtaget af sønnen Frands Thestrup, der i 1796 døde som slægtens sidste mand.
Frands Thestrup var meget optaget af klosterets historie, som han nedskrev og
publicerede.
Efter hans død blev Mariager Kloster solgt på auktion til et
konsortium bestående af F.R.C. Bülow, E.C. Müller, Peter Severin Fønss og P.
Abel. Konsortiet fik i 1798 tilladelse til at sælge fæstegårdene, uden at selve
herregården, dvs. hovedgårdsjorden, mistede sin skattefrihed. Efter frasalget
af fæstegårdene var det dog vanskeligt at drive hovedgårdens marker, og i 1804
gaves derfor tilladelse til at udstykke selve herregårdens marker i 32
parceller.
I 1807 solgte konsortiet hovedparcellen med hovedbygning og
avlsbygninger til Frederik Christian Poulsen. Der var fortsat tale om et stort
landbrug, der blev i familiens eje indtil slutningen af 1800-tallet. I 1875
solgte Poulsens døtre Mariager Kloster til Joachim Melchior
Grevenkop-Castenskiold.
Hans enke solgte i 1891 gårdens hovedbygning til Staten.
Bygningen, der er den sidste resterende fløj af det middelalderlige Mariager
Kloster, var meget medtaget og blev ved Statens overtagelse stærkt restaureret.
Gennem 1900-tallet har bygningen været indrettet som byens dommerkontor, indtil
Mariager Kirke overtog den i 2008. Bygningen blev taget i brug i 2011 og
fungerer nu som sognegård med præstekontor, konfirmandstue og mødelokaler.
Efter frasalget af hovedbygningen i 1891 blev avlsgården
fortsat drevet som landbrug. I 1907 blev en del af jorderne udstykket som
husmandsbrug.
Ejerrække
( -1536) Mariager Kloster
(1536-1664) Kronen
(1664-1664) Leonhard Marselis
(1664-1680) Arvinger efter Albert Baltser Bernt
(1680- ) Frands
Ludvig von de Wiele
(1680-1683) Anna Berens, gift von de Wiele
(1683-1700) Andreas Pauli von Liliencron
(1700-1713) Elisabeth von de Wiele, gift Liliencron
(1700-1713) Arvinger efter Andreas Pauli von Liliencron
(1713-1720) Kronen
(1720-1723) M. Thebring
(1720-1724) P. Spørring
(1724-1726) Severin Benzon
(1726-1726)
Anne Kjærulf, gift Benzon
(1726-1769)
Mathias Thestrup
(1769-1796) Frands Thestrup
(1796-1798) Boet efter Frands Thestrup
(1798-1807) Konsortium
(1807-1833) Frederik Christian Poulsen
(1833-1862) Helene Glassau, gift Poulsen
(1862-1875) Døtre efter Frederik Christian Poulsen
(1875-1878) Joachim Melchior Grevenkop-Castenskiold
(1878-1891) Enke til Joachim Melchior Grevenkop-Castenskiold
(1891-2008) Staten
(2008-20xx) Mariager Kirke
Middelalderens
klosterordener kom som regel til Norden sydfra, men i 1300-tallet fik Norden
sin egen orden, som blev stiftet af den svenske adelsfrue Birgitta af Vadstena.
Birgitta mente, at klostrene var blevet for slappe, og mange blev begejstrede
for hendes nye strengere klostertanker. I Danmark blev der oprettet to
birgittinerklostre, der hvor Maribo og Mariager ligger i dag. Byerne opstod
omkring klostrene, og de er begge opkaldt efter jomfru Maria. Selvom de nye
birgittinerklostre var meget strenge, afveg de fra de fleste samtidige klostre
ved både at have nonner og munke. De levede dog skarpt adskilt i bygninger på
hver sin side af kirken, og det var nonnerne, der var i centrum. De arbejdede
blandt andet med afskrivning af bøger.
Mariagers
Klosterkirke og kloster
Et besøg i Mariager bør også omfatte et besøg i byens
prægtige Klosterkirke. Den er et imponerende syn – set både udefra og inde.
Så snart du kommer til Mariager, vil du se kirkens tårn rage
op over de høje træer. Den imponerende kirke ligger smukt og malerisk omgivet
af en lille sø, majestætisk høje træer og de smukke rester af det, der engang
var et imponerende kloster. Sammen vidner det om Mariagers historiske
storhedstid.
Kirken er åben fra solopgang til solnedgang og kan altid
besøges – medmindre der er arrangement i kirken.
Aubutin-orgelet kom
til Mariager
Inde i kirken mødes du af et overvældende syn. Kirken er
ikke bare i sig selv overvældende stor, men også kirkens orgel er imponerende.
Stort og smukt – helt rigtigt til den smukke og historiske Klosterkirke.
I 2010 kom det nye orgel til Mariager Kirke – et fransk og
meget imponerende orgel. Orgelet er bygget af Bernard Aubertin og hans 12-14
medarbejdere, der har brugt to år på at bygge det. Orgelet er tegnet i
samarbejde med arkitekt Svend Madsen, Hadsten.
Ideen om at Mariager skulle have et nyt og fransk orgel har
været 10 år undervejs. Mariager Kirke var den første kirke i Skandinavien, der
fik et Aubertin-orgel. Det gamle orgel, der reelt var for lille til Mariager
Kirke, var fra 1971 og blev solgt til Gamtofte Kirke på Fyn. Det nye orgel
består af 3400 piber og 45 stemmer og prisen var 12 mio. kr. Orglet kom til
Danmark i tusindvis af småstykker. Det tog en uges tid for de 6 franske
orgelhåndværkere med Aubertin i spidsen at samle puslespillet igen.
Kirken og klosterets
opførelse
Ved Mariager Kirkes opførelse i 1446 var kirken meget større
end det er tilfældet i dag - faktisk 4 gange større! Kun en mindre del af
kirken - den vestlige del - undgik nedrivning ved en større ombygning i
1788-1789-tallet – og er i dag det, der udgør kirken.
Mariager Kloster og klosterkirke er opført i 1400-tallet i
en tid, hvor de danske bisper havde større magt end nogensinde før, og i en
tid, hvor kongemagten var i færd med at forøge sin magt i forhold til adel og
gejstlighed.
Birgittiner-ordenen, der stiftede klostret, var den sidste
af middelalderens klosterordner, der oprettede klostre i Danmark. Det skete i
Maribo i 1418 og i Mariager i 1446. Ordenens moderstiftelse, der fortsat er
bevaret, ligger i byen Vadstena i Sverige. Den Hellige Frelsers Orden,
Birgittinerordenens korrekte benævnelse blev grundlagt i 1300-tallet af Den
Hellige Birgitta, der var af svensk højadel.
Du kan se mere om Mariager Kirke, Kloster,
Birgittiner-ordenen og Mariagers historie på Mariager Museum.
Mariager Kloster og
kirke
Mariager Kloster er en datterstiftelse af Maribo Kloster. Den
hellige Birgitta beskrev helt detaljeret, hvordan klosteret skulle bygges.
Det skulle opføres således, at munke og nonner ikke havde
mulighed for nogen fysisk kontakt, men stadig kunne leve i et åndeligt og
spirituelt fællesskab inden for klosterets mure. Desuden skulle der være en sø
vest for ethvert Birgittinerkloster, så i Mariager måtte man anlægge en sø.
Denne sø leverede vand til klostermøllen, som lå, hvor Egepladsen er nu.
Birgittinerklosteret får en relativ kort levetid, da
reformationen i 1536 – kun 90 år efter etableringen, sætter punktum for
klosterlivet.
Kongen overtager klosteret men klosterets munke og nonner
får lov at leve deres tid ud i klosteret i Mariager. Efter reformationen
videreføres klostret som en slags forsørgelsesanstalt for adelens ugifte døtre
frem til 1588.
Herefter ombyggede Christian IV klosterbygningerne til
avlsgård og nedrev størstedelen af klosteret – lige på undtagelse af den
klosterbygning, som stadig ligger overfor kirken i dag.
Klosterkirken blev ved samme lejlighed overdraget til
Mariager by som sognekirke. Det lille sogn kunne, trods økonomisk støtte,
imidlertid ikke klare vedligeholdelsen af den mægtige bygning, og den forfaldt
gradvis i de følgende 100 år. Derfor nedrev man størstedelen af den forfaldne
kirke og ombyggede det resterende, til den kirke, vi ser i dag.
Den resterende del af klosteret var landbrugsbygninger. De
blev anvendt til landbrug frem til 1891, hvor staten købte dem. Bygningerne var
meget medtaget og blev ved statens overtagelse restaureret. Den sidste rest af
klostret, har i nyere tid frem til 2008 været indrettet som byens dommerkontor,
indtil Mariager Kirke da overtog den og renoverede den endnu engang. Bygningen
har siden 2011 fungeret nu som sognegård med præstekontor, konfirmandstue,
mødelokaler mm.
Efter klostertiden
I 1788-89 blev de fire østlige kirkefag nedrevet, og kirken
fik derefter form af en kors-kirke. I 1931-33 blev den seneste opbygning
foretaget bl.a. fik koret samme højde som den øvrige kirke.
I 1994-95 blev der foretaget en omfattende restaurering af
kirkebygningens indre. Inden for kirkedøren ser man til venstre et malet
våbenskjold og indskrift over en bidragyder til klostret. Mange adelsslægter
har haft gravsted i kirken, og her kan fx nævnes Otto Krumpen fra Trudsholm,
der ledede felttoget mod Svenskerne i 1520.
Ligstenene over Otto Krumpen fra Trudsholm med to hustruer
og hans gejstlige broder, Stygge Krumpen, er gennedlagt i kirkens gulv. Stygge
Krumpen var den sidste biskop i Børglum.