Gården hed tidligere Toruphedegård. Gården tilhørte i
1600-tallet grundlæggeren af Frijsenborg, Mogens Friis.
Mylenberg Avlsgård
Hulemosevej 5
9510 Arden
Region Nordjylland - Mariagerfjord kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Christian Vigh
Anja Charlotte Steffensen 41 69 25 03
Godsets størrelse: 127.6 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er opført i 1877.
Den enkeltfløjede bygning i én etage er opført i røde
mursten.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Syd for hovedbygningen ligger på begge sider af gårdspladsen
to uregelmæssige længer, der afgrænser gårdsrummet.
En enkelt længe er opført i 1877, men resten af bygningerne
er opført fra 1974 og frem.
Fredningsstatus 2013: Bygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
I den nærliggende Rold Skov findes der i den nordlige del
nogle oldtidshøje, som indeholder en hellekiste og stenlægninger i
jordbunden.
Ejerhistorie
I 1663 overtog Mogens Friis, der var en af rigets mest
magtfulde og velhavende mænd, Torup hede og et stort skovareal. Med
overtagelsen fulgte også retten til at oprette en herregård på jorden. Denne
ret blev imidlertid ikke udnyttet af Mogens Friis. Den tilhørende gård såvel
som jordtilliggendet gik derimod senere tilbage til Kronen, der i 1721 overdrog
gården til Ove Høegh-Guldbergs svigerfar.
Gården havde en række skiftende ejere i 1700-tallet, og i
1829 blev den købt af Johan Caspar Mylius. Mylius havde få år tidligere købt
store dele af det nedlagte baroni Villestrup - det såkaldte Mylenbergske gods -
og han købte nu også gården Toruphedegård, som han omdøbte til Mylenberg
Ladegård.
Sønnen Sigismund Mylius overtog Mylenberg i 1852. Han var en
foregangsmand inden for opdyrkningen af den jyske hede, og han var i 1868 med
til at stifte Aktieselskabet for Jydske Heders Beplantning. Enrico Dalgas havde
dog allerede i 1866 oprettet Hedeselskabet, og Mylius kunne ikke konkurrere med
dette selskab, hvorfor han gik fallit omkring 1880.
Nogle år før i 1869 havde han solgt Mylenberg Ladegård til
C.T.F. Fonnesbech, og senere blev gården atter forenet med det Mylenbergske
gods, da den i 1905 blev opkøbt af Ernst Schimmelmann, der ejede såvel
Lindenborg som Mylenberg.
Gården blev dog solgt til forpagter Thomsen i 1917, og
gården har i løbet af 1900-tallet hyppigt skiftet ejere.
I 2013 var den ejet af Christian Vigh.
Ejerrække
( -1663) Kronen
(1663- ) Mogens Friis
( -1721) Kronen
(1721- ) Peder Jensen Nørlem
( - 1742) Joh. Henr. Wechen
(1742-1777)
Cort Wechen
(1777-1804)
Chr. Bjerregaard
(1804-1810)
Anne Kaas, gift Bjerregaard
(1810-1822)
J. Ibsen
(1822-1826)
Anne Kaas, gift Bjerregaard
(1826-1828)
Søren Kaas Bjerregaard
(1828-1829)
Boet efter Kaas Bjerregaard
(1811-1852)
Johan Casper Mylius
(1852-1869)
Sigismund W. V. Mylius
(1869-1888)
C.T.F. Fonnesbech
(1888-1905)
Th. Nielsen
(1905-1917)
Carl Schimmelmann
(1917- ) Thomsen
(2011- )
Christian Vigh