Lerbæk Gods (Sydjylland)

Lerbæk tilhørte slægten Brockenhuus i næsten 200 år.

Hovedbygningen ligger på et voldsted omgivet af vand til alle sider. Lerbæk blev ombygget i 1793 og 1891. Dele af Lerbæks murværk kan føres tilbage til 1500-tallet.

Lerbæk

Jellingvej 341

7100 Vejle

Telefon 75 85 30 75

Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Vejle kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Birgit Bech Pilegaard

Godsets størrelse: 551 ha + 1 ha have

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Lerbæk Gods (Sydjylland)

Hovedbygning

Lerbæks ældre hovedbygning beskrives i Pontoppidans Atlas fra 1700'erne som et firefløjet anlæg.

Den nuværende hovedbygning er trefløjet. Portfløjen er blevet revet ned, og de øvrige fløje har siden 1770'erne gennemgået en del ombygninger.

Sit nuværende udseende fik hovedbygningen i 1793, hvor Jens Nellemann lod anlægget ombygge. Den trefløjede hovedbygning åbner sig mod vest. Alle fløje er i én etage, men såvel den nordlige som den østlige er opført over en høj kælder.

Hovedfløjens midterakse understreges af en smal risalit, dvs. der afsluttes af en trekantsfronton. Risalitten omkranser hovedindgangen.

I 1890-91 ombyggede Georg Sass Lerbæk. Under ledelse af arkitekten Marcus Beck blev sidefløjene afkortet og murværket blev pudset.

Fredningsstatus 2013: Den trefløjede hovedbygning er fredet.

Andre bygninger

Efter en brand i starten af 1700-tallet blev Lerbæks avlsgård genopført mellem 1702 og 1703. Anlægget, der ligger vest for hovedbygningen, er senere blevet ombygget og fornyet. De ældste bevarede dele er i 2011 opført i midten af 1800-tallet.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Lerbæks hovedbygning ligger på et stort, rektangulært voldsted omgivet af vandfyldte grave på alle fire sider.

Øst for hovedbygningen ligger Lerbæks have. Anlægget blev omlagt under Georg Sass af landskabsgartneren E. Græsel. I haven findes store og sjældne træer, samt gamle linde- og kastanjealléer.

Landskabet om Lerbæk er bakket, mod nord ligger Lerbæk skov, som Grejs Å skærer sig igennem.

Det ældste Lerbæk må ifølge kilderne betegnes nærmest som en privat borg. Herregården bestod af et lukket firelænget anlæg, adgangen foregik over en bro. Der var således formentlig tale om et befæstet voldsted med voldgrav. Lerbæk herregård bevarede dette udseende helt til op i 1700-tallet, hvor landvæsenskommissær Jens Nellemann overtog godset. Han rev portfløjen ned og udbedrede de øvrige bygninger i 1793. Herregårdens nuværende udseende fik den i slutningen af 1800-tallet, hvor en større restaurering efterlod de gamle bygninger som et nærmest prinsesselignende slot bestående af et trelænget anlæg afskærmet af en idyllisk voldgrav og skov med ladegården liggende foran.

Til godset hørte Hover Kirke indtil 1806 og Lerbæk Mølle indtil 1820-30.

Lerbæk Gods (Sydjylland)

Hovedbygningen ved Lerbæk Gods, 1854.

Ejerhistorie

Første gang, Lerbæk blev nævnt, var i 1434, hvor gården tilhørte Niels Strangeberg. Hans datter, Maren Strangeberg, bragte gården med ind i ægteskabet med Peder Brockenhuus, der ejede Lerbæk i 1478. Brockenhuus var på dette tidspunkt utrolig velhavende og som medlem af rigsrådet kombinerede han økonomisk magt med politisk indflydelse.

Lerbæk gik i arv fra far til søn indtil 1664, hvor Brockenhuus måtte sælge gården på grund af gæld. Gælden skyldes muligvis hans eget overforbrug, men Lerbæk var samtidig hårdt ramt af svenskekrigene i første halvdel af 1600-tallet og de svigtende indtægter har formodentligt blot gjort ondt værre. En opgørelse fra 1662 viste således, at flere gårde stod tomme hen og andre var blot for nyligt fæstet bort.

Lerbæk førte herefter en omtumlet tilværelse, idet herregården jævnligt skiftede mellem forskellige ejere og slægter. I 1730 kom Kronen i besiddelse af Lerbæk, der imidlertid ikke var særlig rentabel. De årlige indtægter beløb sig til mindre end 5 % af købssummen, og i 1743 valgte man derfor at sælge gården.

Efter endnu en overgang med skiftende ejere købte Mogens Nellemann i 1755 gården. Han viste sig at være en dygtig landmand, der forstod at udnytte de gunstige konjunkturer til at forbedre godsets økonomi og værdi betragteligt.

I 1783 overtog sønnen Jens Nellemann et stort og velfungerende gods. Han solgte næsten halvdelen af godset fæstegods mellem 1797 og 1800, men købte til gengæld to fjernereliggende kirker, hvilket gav anledning til mange klager fra de hoverigørende fæstebønder.

I 1800 solgte Nellemann et stærkt reduceret Lerbæk til Niels Emanuel de Thygeson. Blot tre år senere solgte denne imidlertid Lerbæk videre - denne gang til et konsortium bestående af Iver Nyboe, P.G. Langballe og Jens Sørensen. Hvert salg blev fulgt af yderligere frasalg af fæstegodset, og i 1803 blev slagtningen af Lerbæk en realitet, da konsortiet solgte hovedparcellen og blot 6 tdr. hartkorn fæstegods til Johan Konrad Stautz.

I 1874 købte Georg Sass Lerbæk. Han døde i 1924, hvorefter nevøen Anders Runsti Dinesen overtog Lerbæk. Lerbæk tilhørte derefter Dinesen-slægten indtil 2005, hvor Lerbæk blev købt af Jørgen Lund og Birgit Bech Pilegaard. I 2013 var gården ejet af Birgit Bech Pilegaard.

Lerbæk Gods (Sydjylland)