Kragerup gods

Kragerupgårds haveside. Det trefløjede stilrene empireanlæg er opført omkring 1840.

Kragerup har sit navn efter den middelalderlige landsby Kracætorp, som lå ved landevejen mellem Slagelse og Nykøbing.

Herregården kaldtes tidligere Kragerupgaard og har fra 1801 været i Dinesen-slægtens eje.

Kragerups hovedbygning består af dele opført i 1627, 1801-1802 samt 1838-1843.

Herregården drives i 2013 som en differentieret virksomhed med landbrug, skovbrug, hotel, restauration og events.

Kragerup

Kragerupgaardsvej 33

4291 Ruds Vedby

www.kragerup.dk

Telefon: 58 26 12 50
info@kragerup.dk

Region Sjælland - Kalundborg kommune - 12 km nord for Slagelse

Offentlig adgang til park i sommermånederne

Ejer: Godsejer Birgitte Dinesen

Godsets størrelse: 1000 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi

• kendt fra 1300-tallet. Hovedfløj opført 1801-02. Sidefløje 1838-40. Restaureret omkring 1915 og 1965-67

Tidslinje for Kragerup

(1627) Trefløjet hovedbygning hvoraf nord- og sydfløjen med kælder delvis består

(1705) Avlsbygninger af bindingsværk

(1802) Nuværende midtfløj opført

(1838-40) Sidefløjene ombygget

(1842-43) Nye avlsbygninger

(1892) Avlsgården brændt og genopført

(1920) Hovedbygningen restaureret ved Jens Ingwersen

Hovedbygning

Kragerup hovedbygning er et trefløjet anlæg, der er åbent mod øst. Alle fløjene er med hvidpudsede mure samt rødt tegltag. Alle fløje er i to etager, men midterfløjen står højere end de to sidefløje, da den står på en højere sokkel. Under de to sidefløje findes hvælvede renæssancekældre.

På den vestlige midterfløj, som er 15 vinduesfag bredt, er der en midterrisalit, et fremspring i facaden, ud mod gårdspladsen, som afsluttes med en buet gavl, der stikker op over resten af fløjens gavl.  På den modsatte facade ud mod haven fremstår bygningen i nyklassisk stil, ligeledes med en midterrisalit. Fra midterrisalitten er der en udgang, der via en stentrappe leder ned til haven. Modsat resten af bygningen, som er glatpudset, er stenene i risalitterne på begge facader lagt i vandrette mønstre.

Christen Friis opførte i 1627 en ny hovedbygning på Kragerup, som bestod af et trefløjet anlæg. Af denne bygning er den nordlige og sydlige fløj delvist bevaret og udgør hovedbygningens sidefløje. Bygningen var også omgivet af vandfyldte grave. Den tidligere vindebro, som ledte over voldgraven, er senere erstattet af en stenbro.

I 1801 overtog Jens Kraft Dinesen Kragerup, og i 1802 opførte han en ny midterfløj på hovedbygningen. Hans søn, Anders Didrich, arvede Kragerup efter sin far og påbegyndte kort før sin død en ombygning af sidefløjene, som stod på 1838-1843.

Mellem 1915 og 1920 blev hele hovedbygningen restaureret under ledelse af arkitekten Jens Ingwersen, ligesom der igen var restaurering i 1965-1967 og i 1998-2000, hvor der blev indrettet selskabs- og konferencehotel i hovedbygningen.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Avlsbygningerne på Kragerup ligger øst for hovedbygningen. Størstedelen af avlsbygningerne er fra nyere tid, og de ligger ikke i noget fast mønster eller anlæg.

Jacob Lerche købte i 1705 Kragerup, og han opførte i den forbindelse nye avlsbygninger af bindingsværk som led i forbedringer af gårdens drift. Disse avlsbygninger blev nedrevet 1842-1843 af Sophie Jacobine Dinesen, enke efter Anders Didrich Dinesen, og i stedet erstattet af nye grundmurede avlsbygninger. Disse nedbrændte dog i 1892, hvorefter nye grundmurede bygninger igen blev opført på det sted, hvor de nuværende avlsbygninger også ligger. Under Ida Dinesens ejerskab i 1930'erne blev flere nye avlsbygninger ligeledes opført.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Syd, vest og nord for Kragerup hovedbygning strækker sig en park, der er offentligt tilgængelig, og som består af skov, små søer, vandfyldte grave rundt om hovedbygningen, samt græsarealer og lysninger.

Kragerupgård tilhørte fra slutningen af 1500-tallet den magtfulde Friis-slægt. Den oprindelige renæssancegård blev opført af kansler Christen Friis 1620-1626. Det var en grundmuret bygning i tre fløje, hvorfra sydfløjens hvælvede kældre og munkestensmurværk er bevaret.

I 1801 købte kammerråd Jens Kraft Dinesen Kragerup. Kort efter lod han hovedfløjen opføre; en to etager høj og 15 vinduesfag lang hvidkalket, klassicistisk bygning med rødt halvvalmet tegltag og en tre fag bred risalit med buet frontom og dobbelt trappe.

På de gamle renæssancefløjes plads rejstes i 1838 nordfløjen og i 1840 sydfløjen i empirestil. Hele anlægget blev restaureret omkring 1915 af Jens Ingwersen, der har stået for en lang række istandsættelser af især vestsjællandske og fynske herregårde. Senest har arkitekten Ebbe Berner i 1965-67 restaureret den smukt beliggende herregård, der er omgivet af vandfyldte grave og en 5 ha stor offentlig tilgængelig landskabshave med broer, vandløb og smukke gamle træer.

Kragerup tilhører fortsat familien Dinesen, der i år 2001 kunne fejre 200-års jubilæum på slægtsgården.

Ejerhistorie

Den første kendte ejer af Kragerup var Matheaus Jakobsen Taa, der nævnes som ejer af Kragerup i 1327 og i 1341. Senere ejede Jens Nielsen Neb Kragerup, og efter ham børnene, Henrik Jensen Neb og Christine Neb, og hendes mand, Hartvig Bryske. De følgende 150 år er ejerforholdene meget usikre og uoverskuelige. Gården blev ved arvedelinger delt på mange anparter, som blev nedarvet i forskellige slægtslinjer og pantsat og solgt mellem de forskellige ejere. Det var meget almindeligt i 1400- og 1500-tallet, at herregårde på denne måde blev opdelt mellem mange ejere. Selv store godser kunne på denne måde blive spredt for alle vinde i løbet af blot en enkelt generation.

Døtrene efter Christine Neb og Hartvig Bryske, Birgitte, Abele og Kirstine, fik hver en part i gården. Birgitte og Abele var begge gift to gange, hvorved deres part i Kragerup måtte deles på endnu flere arvinger. Derudover havde slægten Gyrsting også anparter i Kragerup, først ved biskop Navne Jensen Gyrsting, derefter ved broderen, Morten Jensen Gyrsting. Hans søn, Oluf Mortensen Gyrsting, samlede mod slutningen af 1400-tallet hovedparten af gården på egne hænder. Bl.a. forsøgte han at afvise krav på en part i gården fra Jørgen Rud, der var søn af Kirstine Bryske og Christen Rud. Udfaldet af sagen kendes dog ikke.

Efter Oluf Mortensen Gyrstings død tilfaldt Kragerup hans datter, Anne, som var gift med Peder Skram. Han blev senere gift for anden gang og solgte i 1533 Kragerup til sin svigerfar, Ove Lunge. Den nedarvedes til hans barnebarn, Eggert Ulfeldt, som ejede gården ved sin død i 1583, hvorefter hans enke giftede sig med Jørgen Friis til Knastrup.

Hans søn fra et tidligere ægteskab, Christen Friis, arvede gården i 1610. Christen Friis havde studeret ved akademiet i Sorø og var herefter taget på uddannelsesrejse i udlandet, sådan som tidens skik for unge adelige mænd tilsagde. Her studerede han særligt sprog ved universiteter i Tyskland, Frankrig og Italien, bl.a. ved det berømte universitet i Padova. Efter hans hjemkomst til Danmark gik han i hoftjeneste. Efter sin deltagelse i Kalmarkrigen mod svenskerne i 1611-1613 blev han i 1616 udnævnt til kongens kansler, på det tidspunkt landets øverste embedsmand. Christen Friis blev også meget velhavende, og han forøgede Kragerup med fæstegårde i de nærliggende landsbyer.

Christen Friis døde i 1639, hvorefter enken, Barbara Wittrup, overtog Kragerup, efterfulgt af sønnen, Hans Friis. Hans Friis solgte dog allerede i 1656 Kragerup til Frederik Urne, som dog døde to år efter, hvorefter gården gik til dennes svigersøn, Ove Juul. Ove Juul var af gammel dansk adel, den såkaldte 'uradel', men formåede at tilpasse sig tiden efter Enevældens indførelse 1660 og endte med at blive vicekansler for kongen. I 1686 overtog sønnen, Christian Juul, Kragerup, som på dette tidspunkt havde en hovedgårdstakst på 49 tønder hartkorn - en gennemsnitlig herregård. Året efter overgav Christian Juul Kragerup til sin søster, Mette Marie, som giftede sig med fogeden på gården, Povl Pedersen Lerskov. Han døde dog i 1692, hvorefter Mette Marie Juul sad på Kragerup indtil 1705, hvor hun solgte gården til Jacob Lerche.

I 1700-tallet havde Kragerup en række dygtige ejere. Jacob Lerche lagde yderligere fæstegårde under Kragerup og solgte i 1721 gården til Andreas Fogh. Han fortsatte forbedringerne af gårdens drift, da han var en mand af stor reformiver. Om ham siges det bl.a., at han var den første til at dyrke kartofler på Sjælland, ligesom han også fik en uldfabrik oprettet på Kragerup. Andreas Fogh døde i 1762, og sønnen, Lars Fogh, overtog herefter Kragerup. Han døde dog allerede i 1764, hvorefter en anden bror, Clemens Fogh, overtog Kragerup sammen med sine søstre. Efter Clemens Foghs død i 1794 overtog søsteren, Christine Fogh, Kragerup som eneejer, indtil hun i 1797 solgte den videre til kammerråd, en embedsmand ved datidens finansvæsen, Peder Bech. Kragerup havde på det tidspunkt 49 tønder hartkorn hovedgårdstakst, 82 tønder tiender samt 301 tønder hartkorn fæstegårde.

I 1801 blev Kragerup købt af Jens Kraft Dinesen, som ligeledes var kammerråd, og gården forblev herefter i Dinesen-slægtens eje. Jens Kraft Dinesen havde en juridisk eksamen og havde været landvæsenskommissær i Sorø og Korsør Amter. Sønnen Anders Didrich Dinesen, som overtog Kragerup i 1827, havde ligeledes en juridisk eksamen, og efter hans død i 1840 overtog enken, Sophie Jacobine Dinesen, Kragerup. Hun drev gården med stor dygtighed og oprettede bl.a. avlsgården Rugholm.

Sophie Jacobine Dinesen døde som blot 47-årig i 1857, hvorefter sønnen Jens Kraft Jacob Sophus Dinesen blev ejer af Kragerup indtil sin død 1910. Han administrerede ligesom sin mor godset med stor dygtighed, og han havde et godt forhold til sine fæstere og forpagtere. Han giftede sig i 1880 med sin yngre brors enke, Alvilde Dinesen. Hendes søn fra første ægteskab, Jens Kraft Dinesen, overtog Kragerup efter 1910. Han fortsatte den gode drift af Kragerup og oparbejdede bl.a. gode heste- og kvægbesætninger.

Kragerup blev efter ham overtaget af broderen Wilhelm Dinesen. I 1919 blev den resterende del af Kragerups fæstegårde solgt til bønderne i henhold til lov fra 1919 om fæstevæsenets afskaffelse. Kragerup var hermed blandt de sidste herregårde i Danmark, som ejede fæstegårde.

Wilhelm Dinesen døde i 1932, hvorefter enken Ida Dinesen overtog Kragerup. Hendes søn, Jørgen Dinesen, havde drevet godset som forpagter men overtog i 1939 som ejer. Jørgen Dinesen moderniserede gårdens drift og opretholdt kvæg- og hestebesætninger af høj kvalitet indtil 1963, hvor hans ældste søn, Erik S. Dinesen, overtog Kragerup.

Hans datter, Birgitte Dinesen, har siden 1990'erne udvidet godsets virksomhed med hotel, restauration og events. Herregården kaldes i 2013 Kragerup og er et af landets bedst kendte og populære herregårdshoteller. 

Ejere af Kragerup

(1327-1356) Matheus Jacobsen Taa

(1356-1376) Jens Nielsen Neb

(1376-1381) Forskellige Ejere

(1381-1399) Hartvig Bryske

(1399-1428) Henrik Jensen Nebs

(1428-1445) Morten Jensen Gyrsting

(1445-1466) Folmer Mortensen Gyrsting / Oluf Mortensen Gyrsting / Claus Bryske / Eskil Gøye

(1466-1479) Claus Bryske / Eskil Gøye / Johan Oxe / Oluf Mortensen Gyrsting / Enke Fru Gyrsting

(1479-1485) Claus Bryske / Eskil Gøye / Johan Oxe / Oluf Mortensen Gyrsting

(1485-1490) Oluf Mortensen Gyrsting

(1490-1500) Anne Olufsdatter Gyrsting gift Skram

(1500-1536) Peder Skram

(1533-1543) Ove Vincentsen Lunge

(1543-1543) Dorte Ovesdatter Lunge gift Ulfeldt

(1543-1563) Claus Ulfeldt

(1563-1583) Eggert Ulfeldt

(1583-1583) Lisbet Christoffersdatter Galde – enke efter Eggert Ulfeldt

(1583-1610) Jørgen Friis

(1610-1639) Christian Friis

(1639-1653) Barbara Wittrup gift Friis

(1653-1656) Hans Friis til Clausholm '

(1656-1658) Frederik Knudsen Urne

(1658-1686) Ove Juul

(1686-1687) Christian Juul

(1687-1705) Mette Marie Juul gift Lerskov

(1705-1722) Jacob Lerche

(1722-1762) Andreas Lauersen Fogh

(1762-1764) Lars Andreasen Fogh

(1764-1794) Clemens Andreasen Fogh

(1794-1797) Christine Andreasdatter Fogh

(1797-1801) Peder Bech

(1801-1827) Jens Kraft Dinesen

(1827-1840) Anders Didrich Dinesen

(1840-1857) Sophie Jacobine de Neergaard gift Dinesen

(1857-1910) Jens Kraft Jacob Sophus Dinesen

(1910-1916) Jens Kraft Dinesen

(1916-1932) Axel Wilhelm Dinesen

(1932-1939) Ida van Deurs gift Dinesen

(1939-1963) Jørgen Eigil Wiffert Dinesen

(1960-1996) Erik Sophus Dinesen

(1996-20xx) Birgitte Dinesen

I 1621 opførte Christian Friis en gård et nyt sted: umiddelbart nordvest for landsbyen. Han byggede en stor ny hovedbygning på tre fløje på en borgholm midt i den sø, som voldgraven i dag er rester af. Fra hans tid står hvælvingskælderen tilbage. Hovedbygningen var dengang spejlvendt med vindebro mod øst.

Christian Friis fik desuden i 1627 birkeret på Kragerupgård, og han fik tilladelse til at lægge Ørslev by under Kragerupgårds Birk. I 1805 blev Kragerupgårds Birk atter lagt under Løve Herred.

Det var Christian Friis, der skabte Kragerupgård som en borggård. Også efter hans død i 1639 er Kragerupgård vokset.

Senere kendte ejere var af slægterne Urne, Juul og Lerche og Fogh. Sidstnævnte dyrkede de første kartofler på Sjælland, oprettede stor uldfabrik og dambrug med mange store karpedamme.

Landsbyen Kragerup forsvandt endeligt omkring år 1800, da de sidste gårde blev udflyttet. Kragerup lå, hvor den nuværende indkørsel til godset ligger. Efter landsbyen Kragerup forsvandt, er navnet anvendt om godset.

Siden 1801 er Kragerup gået i arv gennem otte generationer af slægten Dinesen. Den første ejer af slægten var Justitsråd Jens Kraft Dinesen, der var født i Roskilde i 1768 og vokset op på Gyldenholm. I 1800 solgte han Gyldenholm og købte Kragerup i 1801. Forfatteren Karen Blixen, født Dinesen (1885-1962), hører også til familien og kom på Kragerup i sine unge dage for at besøge sin familie.

Den nuværende ejer er Birgitte Dinesen er ældste datter af Marie Louise og kammerherre, hofjægermester Erik Dinesen. Der er sket betydelige ændringer siden Erik Dinesen overtog i 1960. Parken er totalt omlagt, avlsbygningerne nybyggede eller moderniserede og tilhørende beboelser og huse istandsat. Hovedbygningen er totalt moderniseret i 1967.