Kjellerup Hovedgård

Kjellerup var 1299 i kongemagtens besiddelse. I en periode omkring år 1700 blev Kjellerup regnet som bondegård, indtil den atter blev samlet som 'komplet' herregård.

Kjellerup var fra 1714 til 1906 i slægten Brasks eje. Kirstine Ring, gift Brask, overdrog i 1833 Kjellerup til sin godsforvalter, Christen Juul. Ved hans død arvede en slægtning af Brask-familien atter gården

I 1921-1929 udstykkedes fra Kjellerups jordtilliggende 30 statshusmandsbrug.

Kjellerups hovedbygning ligger i et kuperet terræn ved Kjellerup Sø.

Ifølge en definition (se Hvad er en herregård?) hører Kjellerup historisk set ikke til blandt herregårdene. Med bygninger af herregårdslignende karakter har gården dog i nutiden opnået en almindelig accepteret status som herregård.

Kjellerup Hovedgård

Randersvej 30

9550 Mariager

Region Nordjylland - Mariagerfjord kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Fredrik og Lars Neergaard-Petersen

Telefon: 86 47 84 44

Gårdens størrelse: 356 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Kjellerup Hovedgård

Hovedbygning

Den ældre hovedbygning var opført i Jens Andersen Brasks ejertid i første halvdel af 1700-tallet og bestod af en hovedfløj og to sidefløje i bindingsværk i én etage.

Denne erstattedes 1887-1888 af den nuværende hovedbygning med tegninger af N. Bach. Den nygotiske bygning i røde mursten består af en hovedfløj og to sidefløje, alle i en etage. Sidefløjene afsluttes af kamtakkede gavle, der karakterises af rundbuede relieffer. Indgangspartiet fremstår ligeledes med kamtakker.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Kjellerup Hovedgård

Andre bygninger

Avlsgården består af en hovedfløj flankeret af to fritstående længer. Avlsgården er opført i kampesten og ombygget 1922-1923.

Gammel mølle.

Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.

Kjellerup Hovedgård

Omgivelser

Kjellerup er beliggende i kuperet ådal grænsende til Kjellerup Sø. Stor have og elmealle. Omgærdet af gammelt stendige.

Ejerhistorie

Kjellerup er efter navnet at dømme en gammel gård, sandsynligvis oprettet før år 1200. Den nævnes første gang i 1299, hvor Erik Menved havde en anpart på 1/5 i Kjellerup.Gården nævnes herefter i spredte kilder, og fra 1400-tallet var gården i hænderne på slægten Hegedal gennem antageligvis fire generationer.

Gennem de følgende to hundrede år viser mange skiftende ejere, at Kjellerup ligesom mange andre herregårde ofte blev omsat enten i fri handel eller byttet med andre ejendomme. Det var ikke ualmindeligt, at herregårde opkøbtes for kort tid efter at blive solgt videre eller at indgå i byttehandel. Det sker f.eks. da Enevold Christoffersen Seefeld købte Kjellerup i 1627 og allerede i 1633 byttede (mageskiftede) den bort for andre besiddelser.

Fra slutningen af 1600-tallet blev dele af fæstegodset gradvist afhændet indtil Kjellerups besiddelser blot var 28½ tønder hartkorn. På dette tidspunkt omtales gården under tiden som en almindelig bondegård. Det var ikke ualmindeligt, at herregårde på denne måde mistede deres status - og eventuelt efter en periode kunne regnes som herregård igen.

Således også på Kjellerup, hvor den nye ejer Jens Andersen Brask efter 1714 på få år fik bragt gårdens fæstegods over 200 tønder hartkorn, således at den atter blev 'komplet' og dermed skattefri. Fra Jens Andersen Brasks ejertid stammede også den trefløjede hovedbygning i bindingsværk, som stod indtil slutningen af 1800-tallet. Familien Brask sad på Kjellerup gennem seks generationer indtil 1907.

I de økonomisk trængte år efter 1. verdenskrig udstykkedes som mange andre steder statshusmandsbrug fra Kjellerups. Gårdens besiddelser var som følge heraf noget reducerede, da den i 1931 overgik til familien Neergaard-Petersens eje.

Ejerrække

( - ) Jens Ubbesen

( - ) Thomas Jensen

(1415- ) Jens Thomesen

(1430- ) Jep Hegedal

(1462- ) Jep Hegedal

( -1483) Christen Hegedal

(1483- ) Tyge Jensen Seefeld

(1511- ) Christoffer Kruse

( - 1557) Peder Kruse

(1557-1567) Jørgen Bernekow

( - 1579) Henrik Knudsen Gyldenstierne