• Region Syddanmark, Nordvestfyn, Middelfart Kommune, 2 km
vest for Middelfart
• Adresse: Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart. Telefon: 64 41
88 00
• Hotel i hovedbygning. Museum i avlsbygningen. Park og
voldsted offentlig tilgængelig
• A/S Hindsgavl/ Middelfart Kommune
• 110 ha
• Opført 1784. Restaureret 1924-25, 1946, 1975-76 og 1995
Hindsgavl er et navn, der klinger af drama. Borgen Hindsgavl
var en af middelalderens stærke kongeborge. Med sin udsatte beliggenhed ved
overgangsstedet mellem Fyn og Jylland har borgen ofte været i begivenhedernes
centrum, indtil den blev endeligt ødelagt under svenskekrigene i 1650'erne. I
slutningen af 1700-tallet rejstes en klassicistisk inspireret herregård med
tilhørende romantisk park et stykke fra den gamle borg ved lillebælt.
Kongeborgen Hindsgavl ved Lillebælt blev efter i 400 år at
have været en af landets vigtigste borge ødelagt af svenskerne i 1659. I dag
fremtræder den vældige borgbanke med få sørgelige murrester, men smukt ligger
den stadig.
• Bygningen
Umiddelbart uden for Middelfart, kort før den gamle
Lillebæltsbro, fører en 1 km lang herregårdsalle ud til Hindsgavl. Herregården
danner med sine avlsbygninger et stort firkantet kompleks, hvor hovedbygningen
udgør sydfløjen med to lave sidefløje. Hindsgavls bygherre var ritmester Chf
Holger Ade/er, hvis efternavn må antages at vidne om hans sociale ambition.
Anlægget er opført i 1784 i klassicistisk stil af
murermester Jens Jensen efter tegninger af Hans Næss. Den Jardin-inspirerede og
af mesteren uddannede Hans Næss har stået for to andre vestfynske herregårde,
Krengerup og Langesø.
Ritmester Adelers Hindsgavl består af en rektangulær 13
vinduesfag lang hovedbygning i to etager under et valmet tegltag i rødbrune
sten. Soklen er udført i tilhugne granitkvadre, men ellers er hele anlægget
bygget af røde mursten. Den nordvendte facade mod gårdspladsen fremtræder med
to let fremskudte sidepavilloner på 2 x 2 vinduesfag, der forbinder sidefløjene
med hovedbygningen.
En tre fag bred riselit med to ovale våbenskjolde og fire
hvide pilastre bærer en trekantfronton . Frontonen er forsynet med initialerne
NBF og MWW og datoen 9. maj 1872, hvilket refererer til bygherrens barnebarn
Niels Basse Fønss og dennes giftermål med Marie WedellWedellsborg.
Indgangsportalen er udført i træ og fremtræder gråmalet.
Den sydvendte havefacade er mere helstøbt med en tre fag
bred riselit. der afsluttes i en frontispice med profileret gesims og indsat
sandstenstavle, som oplyser, at »denne gård er ny opbygget af C.H. Adeler og
K.B. Fønss anno 1784«.
Hovedbygningen er, bortset fra risalitten, gennemskåret af
et vandret hvid pudset gesimsbånd mellem de to etager samt en profileret
taggesims. De lave sidefløje er opført i røde sten under et halvvalmet rødt
tegltag. Hjørnerne er kvadermurede.
• Interiør
Hindsgavls hovedbygning, der siden 1921 har været ejet af
Middelfart Kommune, blev i 1924 overtaget af Foreningen Norden, der indrettede
hovedbygningen til kursuscenter. Under krigen blev Hindsgavl overtaget af
besættelsesmagten, der i en periode anvendte bygningen til internering af
danske officerer og siden som lazaret for sårede tyske soldater. Bygningen blev
restaureret efter krigen og søgt ført tilbage til opførelsestidspunktet med
hensyn til farvevalg og ruminddeling. De seneste istandsættelser er foregået i
1970'erne ved Steen Eiler Rasmussen og i 1994-95. I 1995 er Hindsgavl genåbnet
som et hotel- og konferencecenter i tidens internationale stil.
Mens sidefløjene og første sal opfylder moderne krav til
møderum og hotelværelser, er hovedbygningens stueetage holdt i herregårdsstil
med stuklofter og vægge i varierende klare pastelfarver baseret på afdækning af
rummenes oprindelige farver. F.eks. havestuens gule vægfelter, den røde
kaminstue, det grønne værelse m.fl. Den genskabte herlighed forstærkes af
rummenes porcelænskaminer, malerier og dørstykker. Det søjlebårne indgangsparti
med trappe er udsmykket med Den kgl. Porcelænsfabriks store medaljoner med
gipsafstøbninger af Thorvaldsens »Natten« og »Dagen«.
Hindsgavl Voldsted, ruinresterne af Middelalderborg fra
1200-tallet
• Omgivelser
Et støbejernsgitter omslutter Hindsgavls nordvendte gårdsplads.
På nordsiden af gårdspladsen i den mægtige ladebygning, der er genopført efter
en brand i 1977, har Middelfart Museum ladet indrette en udstilling om områdets
historie fra oldtid til nutid med hovedvægt på fund fra jægerstenalderen ved
Tybrind Vig og Hindsgavl Slots historie.
En såre dejlig romantisk have udfolder sig sydvest for
hovedbygningen ned mod Lillebælt Mod syd har haven nærmest terrassekarakter med
havudsigt, mod vest ses vandløb og bassiner med tilhørende broer, gamle træer
og den stråtækte havepavillon »Sorgenfri«. Haven minder med sine krogede
stisystemer, kuperede terræn og især beliggenheden ved kysten om Liselund Park
på Møn. Umærkeligt løber parken over i kystlandskabets høje skovdækkede
skrænter. Fra haven fører en snoet sti ned til det sumpede engdrag, der omgiver
Hindsgavls gamle kongeslot.
Det høje, kraftfulde voldsted ligger fabelagtigt flot på en
pynt i Lillebælt omgivet af åbent vand mod vest og brede engarealer mod øst
Borgbanken er 20 m høj og måler 80 m i diameter, men kun nogle dårligt bevarede
lave munkestensmure markerer, at her lå en mægtig borg indtil svenskerne gjorde
ende på »historien«.
VIGTIGE ÅRSTAL
1231 Kongsgård tilhørende Valdemar Sejr.
1287 Borgen nedbrændt af de fredløse efter mordet på kong
Erik Klipping.
1295 Hindsgavlforliget: Erik Menved og den norske kong Erik
Præstehader, der optræder på de fredløses vegne, aftaler våbenstilstand på
Hindsgavl.
1358 Valdemar Atterdag belejrer den pantsatte borg under
kampen for at genrejse kongeriget.
1659 Borgen ødelægges af svenskerne.
1784 Nuværende hovedbygning opføres med sten fra den
nedbrudte borg.
1814 Under sit ophold på Hindsgavl i Napoleons-krigenes
sidste fase kapitulerer Fr. 6 til Karl Johan og afstår Norge til Sverige.
1924 Hindsgavl købes af det til formålet stiftede A/S
Hindsgavl under Foreningen Norden og indrettes til kursuscenter.
1940 Hindsgavl beslaglægges af den tyske besættelsesmagt.
1946 Atter nordisk kursuscenter
1993 Overtaget af A/S Hindsgavl.
• Historie
Hindsgavl optræder i kong Valdemars jordebog som krongods
1231. Allerede da må det have været en af kongedømmets stærke borge, så at sige
et brohoved på Fyn svarende til det lidt senere borganlæg på østkysten, Nyborg
kaldet Som et samlingspunkt midt i riget blev Hindsgavl et vigtigt
regeringssæde i løbet af 1200-tallet Borgen blev sammen med Middelfart hærget
og delvist nedbrændt i 1287. I kølvandet på kongemordet i Finderup Lade 1286
var der indtrådt borgerkrigslignende tilstande i Danmark.
Overfaldet på Hindsgavl var de fredløses værk. Hvad Marsk
Stig og allierede ville opnå, er aldrig blevet klarlagt. Men under alle
omstændigheder var det også på Hindsgavl, at den myrdede Erik Klippings søn,
Erik Menved, ni år efter mordet indgik forlig med de fredløse den 25. september
1295. Den norske konge, Erik Præstehader, optrådte på de fredløses vegne, idet
han samtidigt fik tilgodeset sine krav på gods i Danmark.
I opløsningstiden i første halvdel af 1300-tallet blev
Hindsgavl sammen med det øvrige Fyn pantsat til de holstenske grever. Under
genrejsningen søgte Valdemar Atterdag forgæves at tage Hindsgavl med magt i
1358, hvorefter han i 1360 fik frikøbt den stærke fæstning, der herefter blev
sæde for den kongelige lensmand for Nordvestfyn.
Så sent som i 1607 lod Chr. 4. bygge på Hindsgavl, men i
1659 blev borgen hærget af den svenske erobringshær. I 1664 blev den ødelagte
borg udlagt til den fynske landsdommer Jens Lassen, der dog på grund af
skatterestancer måtte levere den tilbage igen i 1681. Borgen blev dog aldrig
genopbygget, og da væsentlige dele af murværket styrtede i havet ved en
januarstorm i 1694, opgav kronen det ærværdige gamle kongeslot.
I det stenfattige Danmark har vi passet umådeligt dårligt på
vore middelalderlige bygningsværker. Genbrug har været nøgleordet Inden år 1700
var omtrent hver eneste sten fjernet og genanvendt ved andre byggeforetagender.
Ikke mindst det nye borgerlige Hindsgavl profiterede af stenbruddet ude ved
kysten, og kvalitetsstenene kunne genanvendes i Adelers Hindsgavl fra 1784.
Tilbage er kun mindet om den stolte borg på det høje voldsted med en af
Danmarks smukkeste udsigter.
Ejere af Hindsgavl
(1200-1664) Kronen
(1664-1681) Jens Lassen / Hans Svendsen
(1681-1695) Christian 5.
(1695-1695) Hans Daniel Freintz
(1695-1696) Hans Daniel Freintz dødsbo
(1696-1701) Cai von Ahlefeldt
(1701-1719) Frantz Joachim von Dewitz
(1719-1723) Joachim Diderich von Dewitz
(1723-1745) Frantz Joachim von Dewitz
(1745-1773) Niels Andersen Basse
(1773-1773) Karen Basse Fønss gift Adeler
(1773-1801) Christian Holger Adeler
(1801-1808) Karen Basse Fønss gift Adeler
(1808-1858) Niels Basse Fønss
(1858-1907) Niels Nielsen Basse Fønss
(1907-1921) Frederik Niels Nielsen Basse Fønss
(1921-2003) Middelfart Kommune (avlsgården)
(1921-1922) Frederik Niels Nielsen Basse Fønss
(hovedbygningen)
(1922-1924) Frederik Niels Nielsen Basse Fønss dødsbo
(hovedbygningen)
(1924-1924) Foreningen NORDEN (hovedbygningen)
(1924-1970) Hindsgavl A/S (hovedbygningen)
(1970-1993) Kreditforeningen Danmark (hovedbygningen)
(1993-1996) Realkredit Danmark (hovedbygningen)
(1996-2003) Hindsgavl A/S (hovedbygningen)
(2003-20xx) Realdania Byg A/S (hovedbygningen + avlsgården)