Logo

Erholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Erholm


• Region Syddanmark, Assens Kommune, 23 km vest for Odense

• Adresse: 5560 Aarup. Telefon: 64 43 23 32. www.erholm.dk

• Offentlig adgang til park. Adgang til hovedbygning for grupper efter forudgående aftale. Vinsmagning i hovedbygningens kælder hver lørdag. Udsigtspunkt ved den nærliggende Dorthebjerg Mølle

• Godsejer, hofjægermester Hans Cederfeld de Simonsen

• 1065 ha inkl. sædegården Søndergårde

• Opført 1850-1854. Fredet 1964

 

Erholm

Erholm

 

Erholm er bygget omkring 1850 af arkitekten J.D. Herholdt for amtmand H.C.J. Cederfeld de Simonsen. Hovedbygningen er opført i to etager af røde mursten og dækket af et skifertag. Den er formet som et H med to fremspringende sidefløje med gotiske blændinger og kamtakker. Erholm er den nyuddannede Herholdts første større arbejde og Fyns første herregård i nygotik. Bygningens røde blotlagte mure markerer bruddet med barokkens og klassicismens hvid pudsede facader. En tilbagevenden til gotikken og renæssancehusets synlige, solide murværk.

 

Erholms engelske have er anlagt omtrent samtidig med opførelsen af hovedbygningen. Havearkitekten er den kgl. haveinspektør Rudolph Rothe, der især er berømt for sit virke for A W Moltke på Bregentved i 1830'erne og siden som slotsgartner ved Fredensborg og »offentlige lysthaver« som Dyrehaven.

Erholms park er inspireret af Dyrehaven.

 

De åbne partier, søer og vandløb vekslende med overraskende urskovsagtige fortætninger. Erholms hovedbygning rejser sig som en anden Eremitage som parkens samlende højt beliggende point de vue.

 

Erholm

Erholms hovedbygning med tilhørende romantisk landskabshave blev skabt omkring 1850. Bygningen er arkitekten Herholdts debutarbejde, mens parken er anlagt af den kg/. haveinspektør Rudolph Rothe kendt fra sine arbejder i Fredensborg og Dyrehaven.

 

Erholm

Hovedbygningen er opført i 1850-1854.

 

Erholm er dannet i 1500 af Claus Eriksen Ravensberg. Erholm ligger i Rørup Sogn, Vends Herred, Assens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1850-1854 ved J.D. Herholdt og tilbygget i 1899 ved Martin Borch. Få hundrede meter syd for hovedbygningen ligger den tidligere kornmølle for godset, Dorthebjerg Mølle.

Erholm Gods er på 1065 hektar med Søndergårde.

 

Stamhuset Erholm

Stamhuset Erholm omfattede hovedgårdene Erholm og Søndergårde samt gårdene Kielshøj og Hækkebølle. Det var på ca. 223 tdr. hartkorn (af alle slags). Jordtilliggendet udgjorde 1400 tdr. land, skovarealet 900 tdr. land. Stamhuset blev oprettet 1776 og ophørte 1927 med lensafløsningen. Besiddere:

(1776-1822) Lorentz Christian Ernst Cederfeld de Simonsen

(1822-1836) Hans Vilhelm Cederfeld de Simonsen

(1836-1899) Hans Christian Joachim Cederfeld de Simonsen

(1899-1927) Hans Christian Frederik Wilhelm Cederfeld de Simonsen

 

Ejere af Erholm

(1500-1541) Claus Eriksen Ravensberg

(1541-1547) Susanne Eilersdatter Bølle gift (1) Ravensberg (2) Brockenhuus

(1547-1569) Jacob Brockenhuus

(1569) Inger Clausdatter Ravensberg gift Galt

(1569-1585) Anders Pedersen Galt

(1585-1590) Inger Clausdatter Ravensberg gift Galt

(1590-1599) Helvig Hardenberg gift Rosenkrantz / Eline Eriksdatter Ravensberg gift Emmiksen

(1599-1614) Anne Emmikesdatter Emmiksen gift Basse / Eline Eriksdatter Ravensberg gift Emmiksen

(1614) Anne Emmikesdatter Emmiksen gift Basse

(1614-1640) Helvig Hardenberg

(1640-1646) Torben Gabrielsen Akeleye

(1646-1651) Elisabeth von Korff gift Akeleye

(1651-1664) Frederik von Arenstorff

(1664-1685) Paul Ulrich Pestal

(1685-1699) Erik Nielsen

(1699-1720) Lyder Spleth

(1720-1726) Karen Johansdatter Borchenfeldt gift (1) Spleth (2) Simonsen

(1726-1733) Andreas Simonsen

(1733-1768) Hans Simonsen

(1768-1822) Lorentz Christian Ernst Cederfeld de Simonsen

(1822-1836) Hans Vilhelm Cederfeld de Simonsen

(1836-1899) Hans Christian Joachim Cederfeld de Simonsen

(1899-1936) Hans Christian Frederik Wilhelm Cederfeld de Simonsen

(1936-1980) Hans Christian Carl Frederik Cederfeld de Simonsen

(1980-1997) Hans Cederfeld de Simonsen

(1997-20xx) Erholm Gods A/S v/a Hans Christian Michael Cederfeld de Simonsen / Jan Ivar Cederfeld de Simonsen / Anders Morten Cederfeld de Simonsen / Hans Cederfeld de Simonsen

 

Erholm

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.144 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her