● Region Sjælland - Næstved Kommune
● Adresse: Engelholmvej 3, 4733 Tappernøje. 40 10 18 09
● Ejer: Gerner Wolff-Sneedorff
● Forbindelser: Oremandsgaard - Peterslund - Nakskov
Ladegaard
● Ikke offentlig, Kan ses fra vej
● Hovedgård 360 ha, gods 656 ha landbrugsdrift/skovbrug
● Hovedbygningen er opført 1781-85
Engelholm var fra 1701 til 1774 en del af Vordingborg
Rytterdistrikt, der uddannede ryttere til hæren. På dette tidspunkt gik gården
under navnet Skovbygaard.
Engelholm er i 2013 ejet af slægten Wolff-Sneedorf, hvilket
gården har været siden 1830.
Engelholms hovedbygning stammer fra 1785. Den blev bygget
under Hans Petersens ejerskab, som angiveligt har gjort brug af en lokal
murermester til opførelsen.
Avlsbygningerne stammer primært fra 1880'erne, hvor arkitekt
August Klein stod for opførelsen.
Hovedbygning
Den grundmurede hovedbygning, som daværende ejer Hans
Petersen opførte mellem 1781 og 1785, fremstår i en etage. Den er 11 vinduesfag
lang og har mansardtag. Over dørpartierne mod gården blev der anlagt en trefags
muret kvist, der er ført op igennem mansardtaget. Den sluttes med en
trekantsgavl med blændinger og en rund glug. Senere er der her blevet placeret
et ur. Mod haven har facaden samme midterparti, men dog uden udsmykninger. Hele
bygningen er pudset i gult med hvide detaljer. Under hele hovedbygningen løber
der en fladhvælvet kælder med stikkapper. Gulvet er i kælderen belagt med
Ølandsfliser. Hans Petersen har angiveligt gjort brug af en lokal murermester
til opførelsen.
Indvendig fører en trappe med rokokogelænder i vestibulen op
til den øvre etage. Rokokostilen er også at finde i musikstuen via en forgyldt
loftroset. En del af de Bærum- og Fritzøovne, som Hans Petersen placerede i
bygningen, er stadig at finde der.
Da Benjamin Wolff i 1830 overtog Engelholm var
hovedbygningen forfalden. Den tidligere ejer Cøln og derefter rentekammeret
havde ikke gjort specielt meget ved vedligeholdelsen, og derfor igangsatte
Wolff en større restaurering af bygningen, der stod færdig i 1833. Også sønnen
Hans Christian Theodor Wolff-Sneedorff foretog efter overtagelsen fra sin far
en gennemgående forbedring af bygningen, hvilket også er sket løbende sidenhen.
Hovedbygningen er skilt fra gårdspladsen mellem
avlsbygningerne ved lave marmorsøjler og kæder. De to midterste søjler stammer
oprindeligt fra Amalienborg Slotsplads. Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1781, da Hans Petersen igangsatte opførelsen af den nye
hovedbygning, var den første avlsbygning allerede blevet indviet. Opførelsen af
den gamle østre bindingsværkslænge med port var noget af det første, Hans
Petersen foretog sig, da han overtog ejerskabet i 1775. Flere avlsbygninger kom
til specielt under sønnen Peter Benedict Petersens ejerskab fra 1803 til 1824.
Under Hans Christian Theodor Wolff-Sneedorfs ejerskab i
1880'erne undergik avlsbygningerne en gennemgribende restaurering. Alle de
gamle længer blev revet ned med undtagelse af den gamle lade og hestestald, som
var opført i bindingsværk. I stedet opførte arkitekt August Klein helt nye
bygninger.
I 1961 raserede en stor brand avlsbygningerne. Det betød, at
den gamle portlade, kostalden og kviestalden gik tabt. Året efter blev en ny
kostald opført.
En af August Kleins solide magasinbygninger, der stod færdig
i 1882, blev mellem 2008 og 2011 restaureret. Man skiftede i denne sammenhæng
bl.a. det gamle skifertag og restaurerede de gamle, utætte støbejernsvinduer.
Samtidig tog man det indvendige loft ned, så der herefter var frit udsyn til de
grove hanebjælker og spær under taget. Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Engelholm ligger placeret mod øst med udsigt ned mod Præstø
Fjord.
Den store have, som ligger nedenfor hovedbygningen, har
igennem årene ændret udtryk. Den første ejer, der virkelig gjorde noget ud af
udsmykningen, var Peter Benedict Petersen, som udvidede haven og anlagde den i
engelsk stil. Der blev samtidig gravet en kanal med broer.
I forbindelse med den store ombygning af avlsbygningerne i
1880'erne blev haven også istandsat ved anlægsgartner Flindt. Det gravsted,
hvor Hans Petersen er begravet, blev samtidig forskønnet.
I 1930'erne placerede daværende ejer Knud Wolff-Sneedorff en
ny og bred solterrasse ved hovedbygningens sydgavl med udsigt over haven mod
skoven. Tidligere lå her en gammel vinterhave.
Historie
Engelholms nuværende godsareal hørte ind under Vordingborg
Rytterdistrikt, som blev grundlagt i 1701. Formålet med de i alt 12
rytterdistrikter i Danmark var at forsøge at stille med rytteri til hæren. De
blev oprettet umiddelbart efter 1600-tallets mange krige med Sverige. I anden
halvdel af 1700-tallet blev rytterdistrikternes godser solgt til private for
bl.a. at afhjælpe Kronens dårlige økonomi.
Engelholm blev under Vordingborg Rytterdistrikts eje kaldt
for Skovbygaard. I 1774, da Rytterdistriktet solgte sine godser på auktion,
blev Skovbygaard solgt som en af de i alt 12 herregårde i distriktet. Køberen
var Hans Petersen, der overtog gården i 1775.
Hans Petersen kom som ung mand i lære som slagter. Senere
etablerede han sig som slagtermester, hvilket han tjente en formue på, bl.a.
fordi han var leverandør til enkedronning Juliane Marie. Her skulle han
angiveligt have taget dobbeltbetaling for alle de leverancer, han i tidens løb
havde leveret til enkedronningen. Han blev dog aldrig dømt på grund af
manglende beviser.
I 1773 giftede Hans Petersen sig med Inger Engel, en rig
møllerenke. Dette gav ham midler nok til at købe Skovbygaard, som han herefter
omdøbte Engelholm - opkaldt efter hustruen. Hans Petersen gik straks i gang med
at forbedre gårdens bygninger. Først via opførelsen af en ny avlsbygning,
derefter en ny hovedbygning, som stod færdig i 1785. Senere købte han
Oremandsgaard samt oprettede avlsgården Peterslund.
Hans Petersen døde i 1803, hvorefter sønnen Peter Benedict
Petersen overtog Engelholm. Han var ligesom sin far energisk og virkelysten,
men via flere uheldige opkøb satte han efterhånden hele sin formue over styr,
hvilket betød, at godset forfaldt betydeligt. Napoleonskrigene,
statsbankerotten 1813 og den efterfølgende landbrugskrise satte dybe spor
blandt landets herregårde og mange skiftede ejere. Året efter sin død i 1824
solgte Hans Petersens arvinger Engelholm videre til Ludvig Georg Cøln.
Også Ludvig Georg Cøln var i økonomiske problemer, og derfor
blev Engelholm sat under rentekammerets administration i 1827. Her fik alle de
bønder, som fæstede (lejede) gårde under Engelholm, mulighed for at købe deres
respektive gårde mod en afgift på 1500 rigsdaler. Da mange af bønderne også
selv var i økonomiske vanskeligheder, blev salget aldrig til noget, og
rentekammeret solgte derfor i 1830 Engelholm til Benjamin Wolff.
Benjamin Wolff var søn af den velhavende Lars Peder Wolff,
hvis familie i tre generationer havde drevet en omfattende hestehandel på
Frederiksberg i København. Som ung tog han en juridisk eksamen, hvorefter han i
1817 rejste til den indiske by Calcutta. Her tjente han en formue i handelshuset
Cruttenden, Mackillop og Co. Det betød, at han i 1828 vendte hjem til Danmark
som en yderst velhavende mand, hvilket bl.a. gjorde ham i stand til at købe
Engelholm to år senere. Han tog herefter straks fat på at udbedre de skader,
som gården havde lidt under efter først Luvig Georg Cølns og senere
rentekammerets ejerskab.
I 1832 giftede Benjamin Wolff sig med Julie Sneedorff. De to
skabte en glansperiode for Engelholm, hvor der tit blev holdt store middage.
Således var bl.a. Bertel Thorvaldsen og Adam Oehlenschläger gæster på Engelholm
i disse år. Benjamin Wolff var selv meget kunstinteresseret, og på sine mange
udenlandsrejser erhvervede han sig flere håndtegninger fra 17- og 1800-tallet.
Dem supplerede han med dansk kunst efter sin hjemkomst. Den rige samling findes
stadig i 2013 på Engelholm.
Benjamin Wolff var fra 1844 og frem til indførelsen af
grundloven i 1849 også medlem af stænderforsamlingen i Roskilde, hvor han bl.a.
forsvarede godsejernes ejendomsret til fæstegodset.
Benjamin Wolff døde i 1866. I de 36 år han ejede Engelholm,
steg gårdens indtægter til det dobbelte. Den blev herefter overtaget af sønnen
Hans Christian Theodor, som efter faderens testamentariske ønske fik lov til at
tage navnet Wolff-Sneedorrf året efter.
Hans Christian Theodor Wolff-Sneedorf ejede Engelholm helt
frem til 1906. I årene inden faderens død var han officer under krigen i 1864.
Senere blev han udnævnt til ritmester. På Engelholm indførte han ligesom sin
fader mange forbedringer. Bl.a. underkastede han både hoved- og avlsbygninger
gennemgående restaureringer. Han døde i 1924 på Engelholm, hvor han sammen med
hustruen ligger begravet i familiegravstedet i haven.
I 1976 overtog Gerner Aagesen Wolff-Sneedorf Engelholm, som
han stadig ejer i 2013.
I 2011 afsluttedes et større projekt i forbindelse med
Fremtidens Herregårde, hvor man ønskede at genopfinde herregården, så den igen
kunne spille en aktiv rolle på landet og være med til at skabe nye
arbejdspladser og erhverv. På Engelholm blev en gammel magasinbygning
istandsat, så den kunne bruges som bl.a. mødested for ejere af klassiske
veteranbiler samt til afholdelsen af kurser og foredrag.
Ejere af Engelholm
(
-1775) Kronen (Vordingborg Rytterdistrikt)
(1775-1803) Hans Petersen
(1803-1824) Peter Benedict Petersen
(1824-1825) Boet efter Peter Benedict Petersen
(1825-1827) Ludvig Georg Cøln
(1827-1830) Rentekammeret
(1830-1866) Benjamin Wolff
(1866-1906) Hans Christian Theodor Wolff-Sneedorf
(1906-1925) Gerner Wolff-Sneedorf
(1925-1956) Knud Wolff-Sneedorf
(1956-1976) Aage Wolff-Sneedorf
(1976-20xx) Gerner Wolff-Sneedorf