● Region Sjælland - Næstved Kommune
● Adresse: Grevensvængevej 25, 4700 Næstved, 55 72 00 58
● Ejer: Henrik Wolff-Sneedorff
● Forbindelse til Rønnebæksholm
● 486,4 ha landbrugsdrift/skovbrug
● Hovedbygningen er opført af bindingsværk ca. 1640,
sidefløje fornyet 1888-89, hovedfløjen ombygget ca. 1900
Ligesom en stor del af Danmarks herregårde opstod denne
sydsjællandske herregård ved en sammenlægning af gårdene i landsbyen
Grevensvænge, som gården derefter tog navn efter.
Siden 1865 har Grevensvænge været i slægten Wolff-Sneedorffs
eje og ejes i 2013 af Henrik Eriksen Wolff-Sneedorff.
Grevensvænges gårdkompleks er helt lukket og består af to trefløjede anlæg, der er vendt mod hinanden. Hovedbygningens midterfløj stammer fra 1640'erne, mens
sidefløjene blev opført mellem 1888 og 1889.
Hovedbygning
Pros Mund opførte i 1640'erne en bindingsværkshovedbygning
på Grevensvænge. Herfra stammer den lange, egebindingsværks fløj i en etage med
karakteristiske knægte og tegltag. Denne udgør Grevensvænges midterfløj i 2013.
Midterfløjen fremstår med en sandstensplade over hovedindgangen med Pros Munds
og hustruen Edel Urnes våben, som dog er blevet forkert sammensat efter sidste
istandsættelse.
Pros Munds hovedbygning havde oprindeligt sidefløje i
bindingsværk, men disse lod Gerner Benjaminsen Wolff-Sneedorff erstatte af nye
sidefløje i grundmur med kamgavle og tegltag mellem 1888 og 1889. Årstallet for
denne ombygning findes på gavlene. Arkitekten bag var August Klein, der også
omkring 1900 delvist fornyede hovedbygningen ved en istandsættelse. Her blev
fremspringende midtrisalitter i to plan med høje gavle tilføjet hovedbygningen
mod både haven og gården. Yderligere blev større vinduer isat og flere gamle
knægte blev fornyet. Af de ældre tagkviste er kun én bevaret fra 1700-tallet.
Ligeledes blev husets indre moderniseret omkring 1900, og
hverken den ældre rumfordeling eller værelsernes udstyr blev bevaret. Flere rum
fik bjælkeloft, og havestuen blev udsmykket med hvide og forgyldte vægpilastre
samt loftsforsiring i stuk.
Hovedbygningen danner sammen med avlsgården et lukket
gårdkompleks bestående af to trefløjede anlæg, der er vendt mod hinanden.
Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Grevensvænges avlsgård ligger nord for hovedbygningen.
Gennem avlsgårdens agerumslade findes indkørslen til hovedbygningen. I 1776
anlagde Rudolf Buchhave denne agerumslade, der er af bindingsværk og 32 fag
lang med stråtag.
Avlsgårdens østlige sidelænge blev nedrevet i 1878, og
genopført i grundmur af Gerner Wolff-Sneedorff. Længen stod færdig mellem 1888
og 1889. Knud Wolff-Sneedorff nedrev avlsgårdens vestlige længe i 1938 og
erstattede denne med en stor grundmuret kostald.
Omkring år 1900 opførte arkitekten August Klein et stort
korshus syd for hovedbygningen. Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Mod syd ligger Grevensvænges have, som rummer småhøje og
gamle kastanjetræer.
1949 Kgl.
Bibliotek
Historie
Grevensvænge var oprindeligt en lille landsby, hvis to gårde
hørte under kronen. De to gårde blev samlet til Grevensvænge hovedgård, der
første gang nævnes i 1547. Under Kronen blev gården drevet af lensmænd, som
oftest samtidigt var lensmænd på den nærliggende gård Rønnebæksholm. Blandt
disse lensmænd var Peter Godske, der havde stået på den senere Christian III's
(1503-59) side under Grevens Fejde mellem 1534 og 1536.
Diplomat Casper Paslick var en veluddannet mand, der efter
studier i udlandet vendte tilbage til Danmark, hvor han fik embede i det
kongelige råd og Tyske Kancelli. Sidstnævnte var det regeringsorgan, der
behandlede civile forhold i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Som belønning
for sin tro tjeneste skænkede Frederik II (1534-1588) ham i 1574 Grevensvænge
samt Rønnebæksholm.
Casper Paslicks søn, Claus Paslick, arvede efter sin faders
død Grevensvænge, hvor han opdrættede kvæg og heste, som blev sendt til hans
gods Liddow på Rügen. Han døde barnløs, og Grevensvænge overgik derfor til hans
nevøer, først Claus Paslick og derefter Knud Paslick.
Knud Paslick kom i stor gæld og måtte i 1637 afhænde
Grevensvænge til sin hovedkreditor, admiral Pros Mund, der var lensmand på
Island og forinden havde haft Grevensvænge i pant. Pros Mund er formentligt
manden, der lod de ældste resterende dele af Grevensvænges hovedbygning opføre.
I 1644 faldt han i et søslag på Kolberger Heide, og enken Edel Urne overtog
gården. Parrets datter, Thale Mund, som var hofjomfru hos Frederik III's
(1609-70) dronning, Sophie Amalie, blev i 1670 gift med Joachim Christoffer
Steensen, der i samme ombæring overtog Grevensvænge. Dette pars datter, Sophie
Amalie Steensen, bragte gården til sin anden mand, Henning Landorph. Han solgte
i 1707 Grevensvænge, der de efterfølgende 50 år skiftede hænder en hel del
gange.
I 1775 afhændede hofapotekeren Johan Gottfried Becker
Grevensvænge til Gregorius Thomsen, hvis ejerskab dog blev kort, da han
allerede året efter druknede under en markvanding på stedet. Rudolph Buchhave,
der havde en doktorgrad i medicin og havde fungeret som læge ved Sorø Akademi,
slog sig herefter ned på Grevensvænge. I 1785 trak lægeerhvervet igen i Rudolph
Buchhave, og han solgte da Grevensvænge til Knud Lind, der som den første ejer
i en længere periode selv tog sig af driften af landbruget. Lind forbedrede
gårdens jorder betydeligt, hvoraf han senere frasolgte store dele, og han
påbegyndte udskiftningen, dvs. at bøndernes jordfællesskab blev opgivet til
gengæld for selvstændige bøndergårde med egen jord.
Benjamin Wolff, der var kendt som en dygtig og kundskabsrig
godsejer, købte Grevensvænge i 1865 til sin yngste søn, Gerner Benjaminsen
Wolff-Sneedorff. Grevensvænge har siden været i denne slægts eje. Gerner
Benjaminsen Wolff-Sneedorff var uddannet landmand og foretog en række store
byggearbejder på gårdens ydre og indre. Hans søn, Knud Gernersen
Wolff-Sneedorff, fortsatte i faderens spor og har bl.a. forbedret Grevensvænges
avlsbygninger.
I 2013 ejes Grevensvænge af Henrik Eriksen Wolff-Sneedorff,
der er tipoldebarn af slægtens første ejer, Benjamin Wolff.
1988 Kgl.
Bibliotek
Ejere af Grevensvænge
(1547-1559) Christian 3.
(1559-1574) Frederik 2.
(1574-1597) Casper Paslick
(1597-1628) Claus Caspersen Paslick
(1628-1634) Claus Clausen Paslick
(1634-1637) Knud Clausen Paslick
(1637-1644) Pros Mund
(1644-1670) Edel Urne gift Mund
(1670-1704) Thale Prosdatter Mund gift Steensen
(1704-1707) Sophie Amalie Joachimsdatter Steensen gift (1)
von Lehsten (2) Landorph
(1707-1712) J.C. Steensen
(1712-1725) Forskellige ejere
(1725-1740) Johan Thomas Neergaard
(1740-1742) Slægten Neergaard
(1742-1752) V. C. Gjøring
(1752-1767) J. Wederkinck
(1767-1768) Johan Gottfried Becker
(1768-1768) Gregorius Thomsen
(1768-1785) Rudolph Buchhave
(1785-1793) Knud Lind
(1793-1826) Christian Grønbech
(1826-1840) Sophie Christine Kaas
(1840-1865) F.P. Engberg
(1865-1866) Benjamin Larsen Wolff
(1866-1875) Enkefru Sneedorff gift Wolff
(1875-1931) Gerner Benjaminsen Wolff-Sneedorff
(1931-1953) Knud Gernersen Wolff-Sneedorff
(1953-1985) Erik Knudsen Wolff-Sneedorff
(1985-2006) Erik Knudsen Wolff-Sneedorff / Henrik Eriksen
Wolff-Sneedorff
(2006-2007) Erik Knudsen Wolff-Sneedorffs Dødsbo / Henrik
Eriksen Wolff-Sneedorff
(2007-20xx) Henrik Eriksen Wolff-Sneedorff
Grevensvænge er en lille landsbyhovedgård, som nævnes første
gang i 1547. Gården ligger i Rønnebæk Sogn i Næstved Kommune. Hovedbygningen er
opført i 1640 og tilbygget i 1888-1889
Grevensvænge Gods er på 483,4 hektar med Stenlæggergaard,
Nyvang, Flinttoftegaard og Korshøjgaard