Dragsgaard

● Region Nordjylland - Rebild Kommune

● Adresse: Dragsgårdsvej 6, 9574 Bælum. 20 74 77 33

● Ejer: Niels Hjorth

● 216 ha landbrugsdrift/skovbrug

● Hovedbygningen er opført 1855

Dragsgaard er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1422. Gården ligger i Bælum Sogn, Hellum Herred, Ålborg Amt, Rebild Kommune. Hovedbygningen er opført i 1850

Dragsgaard er på 397,5 hektar med Smidie Brogaard, Brøndumgaard, Bavnsbo & Solbjerg Enge og forpagter 101 ha.

Dragsgaard mistede i en periode sin status som herregård og fungerede da som avlsgård under den nærliggende herregård, Vorgaard. Dragsgaard og Vorgaard har haft samme ejere i mere end 100 år.

Dragsgaards hovedbygnings oprindelse er ukendt. Årstallet 1855 er anført på hovedbygningen, men det er næppe hele bygningen, der blev opført på det tidspunkt.

Hovedbygning

Hans Julius Glud overtog Dragsgaard i 1850 og opførte samme år en femfløjet hovedbygning. Til det traditionelle trefløjede anlæg føjede Glud således to tværgående fløje for enden af hver sidefløj. Hovedparten af Gluds bygning står endnu i 2013, dog er den østlige tværfløj revet ned.

Dragsgaard

Hovedbygningen er opført i røde mursten og har tegltag. Hovedfløjen karakteriseres af en gennemgående frontspids med kamtakket gavl. Frontspidsen bærer årstallet 1855.

Hovedbygningen blev restaureret og moderniseret i 1940 under Kjeld Bierberg Hjorths ejerskab. Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Omtrent samtidigt med hovedbygning opførte Hans Julius Glud en avlsgård i rød grundmur med pladetag.

Avlsgården ligger nord for hovedbygningen og domineres af tre længer bygget i form af et H.

Kjeld Bierberg Hjorth foretog flere restaureringer på bygningerne tilknyttet Dragsgaard. I 1924 fornyede han en gammel stråtækt bindingsværkslade, der antageligvis stammede fra von Dedens tid, ligesom han moderniserede de øvrige avlsbygninger i 1950. Bygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Nogle hundrede meter syd for gården ligger en ca. 75 meter krum vold med en foranliggende grav. Voldens funktion er uvis, og Dragsgaard har formentligt aldrig været befæstet.

Dragsgaards have er omgivet af skov, og en pilebæk løber gennem gårdrummet, som dermed danner et naturligt skel mellem hovedbygning og avlsgård.

Historie

Dragsgaard blev første gang nævnt i 1422, hvor Nis Ovesen af "Draff" overtog gården i forbindelse med et mageskifte, dvs. en byttehandel, med biskoppen i Viborg. Efter Nis Ovesens død mistede Dragsgaard sin status som herregård, og gården blev formodentligt lagt under én af de nærliggende herregårde Vorgaard, Gerholm eller Nørgaard, der alle lå i samme sogn.

I løbet af 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet, hvor Dragsgaard var fæstegård under en af de nærliggende herregårde, blev gården flere gange pantsat. Gården omtaltes i den periode som øde og afbrændt. I 1623 lå Dragsgaard under Vorgaard, hvis ejer, Anne Krabbe, pantsætte gården, som da kom i Falk Gøyes hænder.

Gennem ægteskab, arv og uddannelse opnåede Gøye en vis anseelse og blev senere hofmester på Sorø Akademi. Allerede i 1635 solgte han dog Dragsgaard til Palle Rodsteen. Rodsteens enke, Ingeborg Albertsdatter Skeel, måtte pantsætte gården på grund af dårlig økonomi, men efter hendes død blev den dog i familiens eje. Ingeborg Skeels barnebarn, Anne Folmersdatter Urne, ægtede oberst Hartvig Otto Petersen von Deden, som dermed overtog gården. I 1666 genoprettede von Deden Dragsgaard som hovedgård.

Von Deden var en velhavende mand, der ejede 18 gårde i Nordjylland såvel som en mindre mølle. Han tjente ved Fredericias fæstningsværk og siden som Rendsborgs kommandant. Trods sine mange ejendomme døde han som en fattig mand i 1687. Forinden havde han dog erhvervet Vorgaard, som fra 1675 og de næste 100 år kom til at høre sammen med Dragsgaard.

1700-tallet var for Dragsgårds vedkommende en tid præget af hyppige ejerskifter. Ved auktion kom Dragsgaard i 1799 imidlertid på kammerråd Hans Gundorphs hænder, og i 1803 overtog svigersønnen Hans Juul Glud gården. Gluds søn, Hans Julius Glud, havde efter sigende vundet en stor gevinst i lotteriet, og i 1850 opførte han en ny hovedgård og avlsgård på Dragsgaard. Hans søn, Hans Peter Glud, som ikke havde arvet sin faders engagement og interesse for Dragsgaard, solgte i 1911 gården til forpagteren P. A. Bache, hvorefter jorden begyndte at blive udstykket.

I 1922 overtog Kjeld Bierberg Hjorth Dragsgaard, og han fik efterfølgende foretaget en gennemgribende istandsættelse og modernisering af gården.

I 2013 var Dragsgaard fortsat i familien Hjorths besiddelse, og var ejet af Niels Hjorth.

Ejere af Dragsgaard

(1404-1437) Nis Ovesen

(1460-1488) Anders Stifeld

(1488-1490) Margrethe Andersdatter Stifeld, gift Prip

(1490-1495) Jørgen Prip

(1581-1623) Erik Kaas

(1623-1625) Anne Krabbe, gift Kaas

(1625-1635) Falk Gøye

(1635-1652) Palle Rodsteen

(1652-1655) Ingeborg Albertsdatter Skeel, gift 1) Dyre, 2) Rodsteen