Nøragergaard

Nøragergaard tilhørte biskoppen i Viborg, indtil den efter Reformationen i 1536 blev krongods.

Nøragergaard blev i 1807 udstykket, men gården blev atter samlet i 1816. 

Hovedbygningen brændte i 2005, hvorefter den nye hovedbygning, som stod færdig i 2011, blev opført.

Nøragergaard

Solhøjvej 7

9610 Nørager

Region Nordjylland - Rebild kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Carsten Palvig

Godsets størrelse: Parken og den omliggende skov er på 12,15 ha.

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Højriis Slot

Hovedbygning

Nøragergårds oprindelige hovedbygning lå omtrent 300 meter nord for den nuværende hovedbygning på et firkantet voldsted.

Omkring 1614 valgte daværende ejer Anne Nielsdatter Lykke at flytte gården til dens nuværende placering. Her anlagde hun et nyt voldsted, hvor hun lod en hovedbygning opføre. Lykkes bygning var et enkelt, grundmuret hus i to etager med hvælvede forrådskældre. Bygningen havde et trappetårn midtfor og to hjørnetårne, som alle havde vælske gavle med sandstensudsmykninger.

Marcus Gerhard Londemann Rosencrone lod hovedfløjen ombygge i 1780, men i 1822 lod den daværende ejer Jens Bisgaard størstedelen af den gamle hovedbygning nedrive. En sidefløj blev bevaret og blev omdannet til en ny hovedbygning. Fløjen var i 1780 blevet ombygget i barokstil.

Den enkeltlængede bygning var i én etage og havde et tværstillet pavillonlignende gavlparti i to etager. Mod haven var en lav mezzanin, hvor vinduesfagene var indrammet af store rundbuede blindarkader. I bygningens tid som sidefløj var der en port gennem bygningen. Samtidig havde bygningen rummet boliger for godsforvalter og avlsforvalter. Hovedbygningen blev fredet i 1932, men brændte i 2005. Opførelsen af en ny hovedbygning blev påbegyndt i juni 2009 og den stod færdig i 2011. Den nye hovedbygning er opført med forbillede i den nedbrændte bygning og består som denne af en hovedfløj, der afsluttes af to pavillonlignende gavlpartier.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Anne Nielsdatter Lykke opførte en ny avlsgård samtidig med hovedbygningen. Den nye avlsgård lå syd for hovedbygningen. Lykkes avlsanlæg var et trelænget anlæg, der åbnede sig mod hovedbygningen.

Daværende ejer Johan Henrik Ahnfeldt Kjeldsen solgte i 1922 avlsbygningerne til S.S. Borresen. I 1939 blev det nuværende trelængede anlæg opført. Det store anlæg åbner sig mod hovedbygningen og er i 2013 ejet af Nørager Kommune, hvor det bruges som kommunal materialgård.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Anne Nielsdatter Lykke lod hovedbygningen og ladegården opføre på et voldsted, som blev omgivet af vandgrave i syd, vest og nord.

Til gården hører der en stor have i tidlig barokstil. Haven rummer en lindeallé, hvor to murede broer fører over gravene i vest og nord.

Ejerhistorie

Nøragergaard tilhørte oprindeligt den katolske kirke, nærmere bestemt Viborg Bispestol, og gården var blot en stor bondegård. Ved Reformationen i 1536 tilfaldt bispegodset Kronen, og Nøragergaard blev således krongods.

Kronen beholdt gården frem til 1551, hvor Christian III (1503-1559) mageskiftede gården med Hans Stygge. Hans Stygge tilhørte ikke en af tidens fremtrædende adelsslægter, men formåede alligevel at opnå flere embeder som kongelig lensmand. Da han overtog Nøragergaard, havde han således været lensmand i både Silkeborg, Skanderborg, Tvillum Kloster og Holbækgaard. I 1548 var han blevet udnævnt til lensmand på Dronningborg ved Randers - et embede han beholdt til sin død frem til 1559. Stygges mange embeder medførte, at han ikke tilbragte meget tid på Nøragergaard, men han formåede dog at forøge jordtilliggendet betragteligt i sin ejertid.

Efter Hans Stygges død i 1568 overgik gården til sønnen Niels Stygge, der bosatte sig på gården. Også han udvidede gårdens jordtilliggende markant, men han fik i slutningen af 1500-tallet økonomiske problemer. I 1590 solgte han derfor gården til sin bror Mourids Stygge, der dog allerede i 1604 solgte den videre til Claus Maltesen Sehested.

Sehested var mellem 1595 og 1612 statholder på den estiske ø Øsel, som den danske konge havde købt i 1560, ligesom han foruden Nøragergaard også ejede herregården Højriis på Mors. Ved hans død i 1612 sad enken, Anne Nielsdatter Lykke, tilbage med 11 børn og to godser. Hun viste sig at være en dygtig administrator af godserne, hvis jordtilliggender hun udvidede. Hun købte desuden den nærliggende herregård Rørbæk i 1616, ligesom hun opførte nye bygninger på Nøragergaard.

I 1620 overtog sønnen Hannibal Sehested gården, som han i 1640 solgte til sin bror Mogens Sehested. Hans to døtre Sophie og Margrethe Sehested arvede Nøragergaard, som blot få år senere tilfaldt broren Axel Sehested. Han solgte i 1705 gården til Adam Ernst von Pentz.

I 1730 blev Nøragergaard på en tvangsauktion overtaget af Edvard Londemann. Londemann var født på Island som søn af en embedsmand, men blev som barn sendt til København for at gå i skole. Senere blev han præst og professor i filosofi ved Københavns Universitet. To år efter købet af Nøragergaard rejste han til Norge, hvor han købte godset Rosendal og med tiden blev biskop. Få dage før sin død i 1749 blev han adlet under navnet Rosencrone.

Londemanns søn, Hans Christoffer Rosencrone, overtog Nøragergaard allerede i 1741, og efter hans død i 1774 overgik den til halvbroren Marcus Gerhard Rosencrone. Rosencrone, der havde tilbragt meget af sin barndom på Nøragergaard, blev som voksen en anset diplomat og i 1780 udenrigsminister. Efter statskuppet i 1784 - hvor kronprinsen, den senere Frederik VI (1768-1839), overtog magten - blev han sammen med det øvrige statsråd afskediget. Rosencrone solgte i 1800 Nøragergaard til Christian Tolstrup og Johan Conrad Schuchardt.

Schuchardt overtog hele gården i 1801 og valgte i 1807 at udstykke noget af hovedgårdsjorden. Den resterende hovedgård delte han i to parceller. Hovedparcellen fik navnet "Overgaarden", mens den resterende del fik navnet "Nedergaarden". Jens Bisgaard købte i 1807 først Nedergaarden og genforenede ejendommen, da han 1816 erhvervede sig Overgaarden.

I 1839 arvede sønnen Frederik Bisgaard således en samlet Nøragergaard, som i 1872 overgik til hans søn R. Bisgaard. Han solgte imidlertid allerede tre år senere gården til Th.N. Hjort, som i 1888 afhændede den til Johan Henrik Ahnfeldt Kjeldsen.

I 1912 solgte Johan Henrik Ahnfeldt Kjeldsen avlsbygningerne og en del af jordegodset til S.S. Borresen. Kjeldsen beholdt dog selv hovedparcellen, som i 1928 blev overtaget af hans enke Johanne Holst. I 1939 overgik gården til svigersønnen Erik Andreas Carl Kinch.

Nøragergaard var i 2013 ejet af Carsten Palvig.

Ejerrække

(1404-1536) Viborg Bispestol

(1536-1551) Kronen

(1551-1568) Hans Stygge

(1568-1590) Niels Hansen Stygge

(1590-1604) Mourids Nielsen Stygge

(1604-1612) Claus Maltesen Sehested

(1612-1620) Anne Nielsdatter Lykke, gift Sehested

(1612-1640) Hannibal Clausen Sehested

(1640-1657) Mogens Clausen Sehested

(1657-1689) Sophie Mogensdatter Sehested

(1657-1689) Margrethe Mogensdatter Sehested

(1689-1693) Arvinger efter Sophie og Margrethe Sehested

(1693-1705) Axel Mogensen Sehested

(1705-1713) Adam Ernst von Pentz

(1713-1723) Niels Arctander

(1723-1724) Boet efter Arctander

(1724-1730) Iver Nicolai Sehested

(1730-1741) Edvard Londemann

(1741-1774) Hans Christoffer Londemann Rosencrone

(1774-1800) Marcus Gerhard Londemann Edvardsen Rosencrone

(1800-1801) Christian Tolstrup og Johan Conrad Schuchardt

(1801-1807) Johan Conrad Schuchardt

(1807-1816) Jens Bisgaard (Nedergården)

(1807-1816) Forskellige ejere (Overgården)

(1816-1839) Jens Bisgaard (Gården atter samlet)

(1839-1872) Frederik Bisgaard

(1872-1875) R. Bisgaard

(1875-1888) Th.N. Hjorth

(1888-1928) Johan Henrik Ahnfeldt Kjeldsen

(1928-1939) Johanne Holst, gift Kjeldsen

(1939-1975) Erik Andreas Carl Kinch

(1975-1980) Caroline Kjeldsen, gift Kinch

(1980-1983) Boet efter Caroline Kjeldsen, gift Kinch

(1983-1990) Erik Palvig

(1983-20xx) Carsten Palvig