• Region Syddanmark, Faaborg-Midtfyn Kommune, 10 km nordøst
for Fåborg
• Adresse: Reventlowsvej 1c, 5600 Faaborg. Telefon:62 65 10
04. www.brahetrolleborg.dk
• Ingen offentlig adgang til hovedbygning. Adgang til dele
af parken samt kirken. Ses fra Fåborg-Nyborg landevej nr. 8
• Hofjægermester Ove Reventlow Mourier
• 2.407 ha
• Opført omkring 1172 (Holme Kloster). Fuldstændigt ombygget
1585. Tilføjelser i 1620 og 1655. Restaureret 1768, 1870, 1919-20 og i
1980'erne
VIGTIGE ÅRSTAL
1172 Holme Kloster, Insula Dei, grundlægges som et
cistercienserkloster.
1536 Ved reformationen underlægges klostret kronen.
1568 Statholder i Holsten Henrik Rantzau køber klostret af
kronen for 55.000 rd. og kalder stedet Rantzausholm.
1585 Gennemgribende ombygning af klostret til herregård.
1672 Baroniet Brahetrolleborg oprettes.
1775 Bondevennen grev Johan Ludv. Reventlow arver
Brahetrolleborg og indfører reformer og modernisering af landbrugsbedriften.
1924 Overgang til fri ejendom i henhold til lensloven af
1919.
Brahetrolleborg har sit udspring i det betydelige
cistercienserkloster Holme Kloster. Efter reformationen i 1536 overgik klostret
via kronen til den sønderjyske adelsslægt Rantzau i 1568 og blev under navnet
Rantzausholm ombygget til et betydeligt herresæde i anden halvdel af
1500-tallet. I slutningen af 1700-tallet stod godset i spidsen for
landboreformerne på Fyn under ledelse af grev J.L. Reventlow.
• Bygningen
Holme Kloster blev grundlagt som et cistercienserkloster i
1172. Klostret på Guds ø, »lnsula Dei«. optræder første gang i de skriftlige
kilder i tre gavebreve fra henholdsvis 1175,1180 og 1183, og da i en
sammenhæng, der antyder en tæt forbindelse til kongemagten: Valdemar den Store
og Knud 6. samt Odenses st. Knuds Kloster. I alle tre breve optræder abbed
Thomas fra Holme Kloster som underskriver. I det sidste brev med den
tilføjelse, at han har skrevet under »med egen hånd«. Måske er det Guds hånd,
der har underskrevet de øvrige breve!
Holme Kloster regnes i dag for det bedst bevarede
cistercienserabbedi i Norden. Det fortæller desværre mest om den hårde skæbne,
der blev vore klostre til del efter reformationen. Umiddelbart er det ikke let
at se, at der gemmer sig gejstlige bygninger bag Brahetrolleborgs kraftige
herregårdsmure. Og den høje klosterkirke, der danner anlæggets nordfløj, er
præget af en hårdhændet restaurering i slutningen af 1860'erne.
Foruden kirken består Brahetrolleborg af tre sammenbyggede
fløje, der delvis lukker sig om klostergården. Klosterfløjene er opført i to
etager af røde mursten i 1300-1400-tallet. Under hele komplekset findes
hvælvede kældre fra klostertiden. I flere af stueetagens rum er desuden bevaret
middelalderlige hvælvinger. Sydfløjen er anlæggets ældste bygning. Østfløjen er
blevet forhøjet med en ekstra etage omkring 1620, og ved samme lejlighed
opførtes portgennemkørslen og de to ottekantede tårne, det ene som trappetårn i
klostergården, det andet som den sydlige afslutning på østfløjen. Tårnenes
løgkupler stammer fra 1700-tallet.
Sandstenstavler i murværket mod gårdspladsen med våben og
inskriptioner oplyser om ejerskab og ombygninger i 1500-1600tallet: Dels
»Henrik Rantzaus tavle« (vestfløjen), der beretter om hans køb og navngivning
af klostret i 1568, dels »Breide Rantzaus tavle« (sydfløj en) med årstallet for
hans ombygning, 1585.
Klostergården virker overraskende åben mod nordvest, men har
formentlig tidligere været afgrænset af en mur med fratergang. gården står en
kopi af den gamle klosterbrønd. Brønden hidrører fra den omfattende restaurering
i 1920, som blev ledet af arkitekten Viggo Dahl i samarbejde med
Nationalmuseet.
I den nyistandsatte forstue er gelænder og gulv lavet af
egetræ, genbrugstømmer fra det gamle trappetårn og nedrevne bindingsværkshuse.
• Interiør
Brahetrolleborg har tidligere været delvis tilgængeligt, men
i takt med manglende tilskud og tiltagende forfald er dette et af Danmarks
historiske klenodier blevet lukket for offentligheden. Bygningen huser rige
samlinger og mange arkitektoniske detaljer fra klostertiden.
De mørke renæssancestole står i smuk kontrast til den lyse,
hvide spisestue.
• Omgivelser
Omkring 200 m øst for hovedbygningen opførtes i 1650'erne et
mægtigt ladegårdskompleks, som nedbrændte år 1900. De nuværende gulkalkede
avlsbygninger er stort set opført af Viggo Dahl, skønt murankerne angiver
årstallet 1655.
Sydøst for det gamle kloster breder den åbne park sig med
søer, vandløb, skovpartier og udsigt mod hovedbygningen.
Brahetrolleborg under genopretning - midt på den store
græsplæne står en løgformet kuppel og vidner om, at der er større arbejder i
gang på godset Brahetrolleborg på Fyn.
Haven
Den store, smukke, i engelsk stil anlagte have, gennem
hvilken den lille, bugtede sø Mølledammen snor sig - over dens smalleste sted
fører den hvide Højbro - har broer, springvand m.m. og mange sjældne træer,
hvoraf nævnes en 40 fod høj Fagus silvatica var. pendula (hængebøg), en 50 fod
høj Populus tremula (bævreasp) og en 35 fod høj Fraxinus excelsior.
• Historie
Få år efter kronens konfiskation af kirkegodset ved
reformationen blev Holme Kloster pantsat i 1538. De adelsslægter, der så
trofast havde støttet Chr. 3. på hans vej mod magten, blev belønnet med fede
danske
len. Nok skulle de sørge for de tilbageværende munkes
underhold, men samtidig plyndrede de klostrene for alle kunstneriske værdier.
Værst gik det til på det herlige Holme Kloster, hvor Sophie
Lykke i 1551 blev afkrævet erstatning for bortsalg af klostrets »prydelser« og
nedrivning af bygninger. På det tidspunkt havde den sidste munk forladt Holme
Kloster.
I 1568 erhvervedes det forladte, men godsrige kloster af
panthaveren Henrik Rantzau, en søn af helten fra grevens fejde, Chr. 3.'s
hærfører, holsteneren Johan Rantzau. Henrik Rantzau, der desuden var statholder
i Holsten, opholdt sig hovedsageligt på sit gods Breitenburg i Holsten. Ifølge
den latinske inskription over vestfløjens norddør indledte han dog ombygningen
af det fynske kloster til herresædet Rantzausholm.
Sønnen Breide Rantzau (jfr. Hellerup og Harritslevgård) tog
fast ophold på det fædrene fynske gods. Han fortsatte ombygningen ifølge
tavlen med våben og årstallet 1585 over sydfløjens indgang. Rantzauslægten
førte gården ind i 1600-tallet, hvor ombygningen til en renæssancegård med
tårne, karnapper og svungne gavle blev afsluttet omkring 1620 af rigsråd Kaj
Rantzau.
Ved mageskifte i 1670 kom Rantzauernes gård via en af den
nye enevældes stærkeste personligheder, Christoffer Gabel, til Birgitte Tralle,
enke efter Manderup Brahe til Torbenfeld på Vestsjælland. I 1672 blev Birgitte
Trolles fynske godskompleks ophøjet til baroniet Brahetrolleborg, opkaldt efter
hendes og den afdøde ægtefælles slægt.
Slægten uddøde i 1722, men allerede i år 1700 havde
storkansler grev Conrad Reventlow fået ekspektancebrev på godset for sig og sin
slægt. Sønnen Chr. Ditlev Reventlow overtog Brahetrolleborg i 1722 efter Niels
Troiles død.
Et kig i slotsgården med kirken fra det 13. årh. og
fraterbrønden.
Den statelige ladegård, opført 1655 af Kai Lykke, nedbrændte
delvis i 1900, men blev genopbygget af lensgreve Chr. E. Reventlow ved arkitekt
V Dahl.
Brahetrolleborg,
Hovedsædet i Baroniet Brahetrolleborg,
hed oprindelig Holmekloster og var anlagt 1170 af Cisterciensere. Af den gamle
Klosterbygning er kun den vestlige Fløj tilbage, den østlige opførtes af Kai
Rantzau 1620. Hele Hovedbygningen blev restaureret og udvidet ca. 1870. Efter
Reformationen var klosteret inddraget under Kronen, indtil Frederik II 1568
solgte Gaarden til Henrik Rantzau, der kaldte den Rantzauholm. Af senere Ejere
kan nævnes den bekendte Kai Lykke og Fru Birgitte Trolle, Enke efter Mandrup
Brahe, som 1672 fik oprettet Baroniet Brahetrolleborg. Siden 1722 tilhører
Godset Slægten Reventlow.
Mindesmærke
Ved haven blev der 14. september 1888 afsløret en
mindestøtte (obelisk med portrætmedaillon) for Johan Ludvig Reventlow på
hundredårsdagen efter, at 15 bønder på godset fik arvefæsteskøder.
Ejere af
Brahetrolleborg
(1172-1536) Cistercienserordenen
(1536-1541) Kronen
(1541-1551) Jacob Hardenberg
(1551-1568) Kronen
(1568-1575) Henrik Rantzau
(1575-1618) Breide Rantzau
(1618-1635) Cai Rantzau
(1635-1935) Sophie Rantzau gift Ulfeldt
(1635-1641) Anne Lykke gift Rantzau
(1641-1646) Frants Lykke
(1646-1661) Kai Lykke
(1661-1664) Kronen
(1664-1667) Christoffer Gabel
(1667-1687) Birgitte baronesse Trolle gift Brahe
(1687-1700) Frederik baron Trolle
(1700-1722) Niels baron Trolle
(1722-1738)
Christian Ditlev greve Reventlow
(1738-1750)
Conrad Ditlev greve Reventlow
(1750-1759) Christian Ditlev greve Reventlow
(1759-1775) Christian Ditlev greve Reventlow
(1775-1801) Johan Ludvig greve Reventlow
(1801-1828) Sybille Schubart gift Reventlow
(1828-1854) Ditlev Christian Ernst greve Reventlow
(1854-1875) Ferdinand Otto Carl greve Reventlow
(1875-1929) Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard
lensgreve Reventlow
(1929-1960) Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola
Hedevig komtesse Haugwitz-Hardenberg-Reventlow gift Reventlow
(1960) Naka komtesse Reventlow gift Mourier
(1960-1972) Erik Mourier
(1972-2009) Ove Detlev Frederik Reventlow-Mourier
(2009-20xx) Catharina Reventlow-Mourier gift Bottke
To UHELDIGE GODSEJERE: FRANTS RANTZAU OG KAJ LYKKE
Ved Kaj Rantzaus død i
1523 arvede halvbroderen, den senere statholder i København, Frants Rantzau
(1604-1632), det fynske slægtsgods. Ved overtagelsen var Frants Rantzau kun 19
år gammel, men han fik ikke megen glæde af sit store gods. I 1627 blev han af
Chr. 4. udnævnt til det betroede embede som statholder i København. Frants
Rantzau tilhørte inderkredsen omkring kongen, hvortil også hørte deltagelse i
det muntre selskabsliv på kongens slotte. I 1632 opnåede han landets højeste
embede som rigshofmester, men kort tid efter druknede han i Rosenborgs voldgrav
efter et fugtigt gilde hos Chr. 4. Det var kongen selv, der var faldet i
voldgraven, og under redningen af kongen druknede rigshofmesteren.
Via broderdatteren
Sophie Rantzau, der var gift med Laurids Ulfeldt, en af de mange Ulfeldtsønner
fra nabogodset Egeskov, passerede godset videre til Knud Ulfeldt og Anne Lykke.
Den sidste Lykke på Rantzausholm var Kaj Lykke, der på grund af sit påståede
forhold til Fr. 3.'s dronning Sophie Amalie fik sine godser konfiskeret. Han
blev tilmed »henrettet« på Københavns slotsplads i 1661, dog med en træfigur
som stand-in, da han selv var flygtet til Sverige, hvor han levede i eksil til
1699.