Region Sjælland - Slagelse Kommune
Basnæsvej 150, 4230 Skælskør. 58 19 45 18
Ejer: Basnæs A/S
991 ha med Transbygård og Toftebjerg og ligger ud mod det fredede vildtreservat
Basnæs Nor.
Opført 1842-46 på fundamenter fra 1630'erne og 1790. Restaureret 1952
Oprindeligt bestod Basnæs af to små landsbyer, som i 1400-tallet
blev lagt sammen under herregården Basnæs. Basnæs har gennem tiden været
underlagt adskillige ejerskift. Mellem 1716 og 1809 skiftede godset ejer 16
gange. Basnæs nuværende hovedbygning er opført mellem 1842 og 1846 ved arkitekt
G.F. Hetsch og står i to etager i engelsk nygotisk stil.
Bygningen rummer dele af Axel Arenfeldts hovedbygning fra
omkring 1630 i form af en høj, hvælvet kælder samt de nederste partier af to
hjørnetårne.
Basnæs (tidl. Bastnæs) er en gammel hovedgård, som nævnes
første gang i 1426. Gården ligger på et voldsted i Tjæreby Sogn, Slagelse
Kommune. Hovedbygningen med tre hjørnetårne er opført i 1842-1846 ved G.F.
Hetsch.
Hovedbygning
Under Axel Arenfeldts eje blev de gamle bygninger nedrevet
og en ny hovedbygning blev i opført mellem 1629 og 1631. Denne bygning var
grundmuret i røde sten i renæssanceskifte opført på en granitsokkel med
skråkant. Bygningen var i to etager med en høj kælder. Til vestgavlen knyttede
sig et flerkantet tårn. I den østlige ende fandtes ligeledes et tårn, hvori der
var gravet en brønd. I bygningen fandtes et kapel. Facaden var udsmykket med
stenbilleder og sandstensornamenter, hvoraf en del var malede og forgyldt.
Vindueskarmene var af huggede sten. Bygningen var omgivet af en voldgrav. Hele
denne bygning på nær den høje kælder og hjørnetårnene nedbrændte i 1758.
I perioden 1791 til 1805 under Christian L. Schültzs
ejerskab blev resterne af den foregående hovedbygning revet ned, og en ny
hovedbygning blev på stedet opført. Denne bygning var enlænget, i en etage og
havde mansardtag. Bygningen blev nedrevet omkring 1838 til fordel for den
nuværende hovedbygning.
Basnæs hovedbygning, som den står i 2013, er opført mellem
1842 og 1846 under Jacob Brønnum Scavenius ejerskab ved arkitekt G.F. Hetsch.
Bygningen rummer dele af Axel Arenfeldts hovedbygning fra omkring 1630 i form
af en høj, hvælvet kælder samt de nederste partier af to hjørnetårne. Den har
endvidere et nyt hjørnetårn ved det sydøstlige hjørne af bygningen, og mod nord
har den en kort tværfløj. Bygningen er opført i to etager i engelsk nygotik med
kreeringer oven på det store tårns flade tag og langs sidemurernes gesimser.
Hovedbygningen udgør sammen med avlsbygningerne et større anlæg.
Hovedbygningen blev istandsat i 1952 ved Vilhelm Lauritzen.
Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj
bevaringsværdi.
Andre bygninger
Axel Arenfeldt opførte omkring 1630 en stor lade, hvis mure
og vægge var opført af kampesten.
Christian Bielke opført efter 1685 den sydlige og nordlige
del af den daværende ladegård.
Omkring 1758 opførte den daværende ejer grev Frederik Otto
Wedel-Jarlsberg et bindingsværkshus. Bygningen blev opført af materialer fra
den daværende nedbrændte hovedbygning.
Mellem 1838 og 1850 blev de nuværende avlsbygninger opført,
hvilket skete ved arkitekt G. F. Hetsch. Sammen med hovedbygningen udgør de et
større anlæg. Bygningen med portgennemgang er udsmykket med en indskrift fra
den tidligere portbygning. Bygningerne er gennemgående opført i cementsten og
har tegltag.
Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj
eller middel bevaringsværdi.
Omgivelser
Basnæs ligger omgivet af marker tæt på skov og strand i
naturskønne omgivelser. Hovedbygning ligger på et firkantet voldsted og er
omringet af en voldgrav. Til bygningen hører et haveanlæg med sjældne blomster
og træer.
I nærheden ligger Basnæs Skov. Terrænet er fladt eller svagt
bølget. Den udsatte beliggenhed påvirker trævæksten, der enkelte steder er
forblæst. Løvtræarterne bøg og eg er de hyppigste. Skoven tilhører Basnæs gods.
Der er flere fredede oldtidsminder i området. Disse omfatter
to langdysser med mange randsten, to høje, hvoraf den ene rummer en jættestue,
samt flere sløjfede eller ødelagte langdysser, dysser, jættestuer og høje. En
af jættestuerne indeholdt 13 skeletter, og sydøst for Basnæs Skov ved kysten er
der fundet en boplads fra Ertebøllekulturen.
Basnæs
omkring 1860
Ejere af Basnæs
(1426-1436) Anders Jakobsen Lunge
(1436-1456) Ove Jakobsen Lunge
(1456-1466) Jakob Ovesen Lunge
(1466-1470) Jakobsdatter Lunge gift Krafse
(1470-1504) Jesper Krafse
(1504-1530) Hans Jespersen Krafse
(1530-1566) Jesper Hansen Krafse
(1566-1595) Kirstine Bølle gift Krafse
(1595-1599) Eiler Jespersen Krafse
(1599-1602) Hilleborg Bølle gift Krafse
(1602-1614) Margrethe Hansdatter Krafse gift Brahe
(1614-1625) Birgitte Ottosdatter Brahe/Helvig Ottosdatter
Brahe
1616 blev Helvig Brahes halvpart af Basnæs udlagt til en
holstener.
(1625-1647) Axel Hansen Arenfeldt
(1647-1676) Jacob Axelsen Arenfeldt/Jørgen Axelsen Arenfeldt
(1676-1681) Anna Ramel
(1681-1685) Ove Ramel
(1685-1694) Christian Bielke
(1694-1705) Vibeke Nielsdatter Juel gift Bielke
(1705-1716) Poul Eggers
(1716-1716) Lars Benzon
(1716-1728) Laurence de Boysset
(1728-1736) Christian Frederik de Boysset
(1736-1749) Frederik Conrad von Holstein
(1749-1751) Slægten von Holstein
(1751-1751) Johan Baltzer Höserich
(1751-1757) Peder Mikkelsen Qvistgaard
(1757-1763) Frederik Otto lensgreve von Wedel-Jarlsberg
(1763-1764) Frederik Auguste Adolphe de Favin
(1764-1764) Niels de Hofman
(1764-1765) Peter Johansen Neergaard
(1765-1768)
Johan Thomas Petersen de Neergaard
(1768-1778)
Mathias Brønstorph
(1778-1783)
Jens Lowson
(1783-1791)
Charlotte Amalie Riis gift Lowson
(1791-1805)
Christian L. Schütz
(1805-1807) Frederik von Blücher
(1807-1809) Helene de Thygeson gift von Blücher
(1809-1829) Christian Frederik Fiedler
(1829-1838) Slægten Fiedler
(1838-1850) Jacob Brønnum Scavenius
(1850-1898) Henriette Moltke gift Scavenius
(1898-1907) Otto Jacob Brønnum Scavenius
(1907-1933) Eiler greve Moltke
(1933-1952) De Danske Cichoriefabrikker (Carl Salomonsen)
(1952-20xx) Basnæs Gods A/S
