Snedinge stammer tilbage fra den sene middelalder.
Gårdens historie er knyttet til grevskabet Holsteinborg, som
den var en del af fra 1708 til 1921.
Hovedbygningen på Snedinge er et tofløjet anlæg i hvidpudset
grundmur, der er åbent mod øst og nord.
Til Snedinge hører et trefløjet, usammenhængende anlæg af
avlsbygninger, der blev opført i midten af 1600-tallet.
Snedinge
Ørslevvej 230
4230 Skælskør
Region Sjælland - Slagelse kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Ulrich greve Holstein-Holsteinsborg
Hovedgård: 284 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og museum
Forbindelser: Snedinge er en del af Holsteinborg Gods. Se Holsteinborg
Hovedbygning
Hovedbygningen på Snedinge er et tofløjet anlæg, der er
åbent mod øst og nord. Fløjene er i hvidpudset grundmur og rødt tegltag.
Bygningen står oven på en kælder og en sokkel, der stammer tilbage fra omkring
1615, hvor en ældre hovedbygning blev opført.
Hovedbygningen fra 1615 var af et firefløjet anlæg med et
ottekantet tårn. Alt på nær kælderen og sokkelen blev dog senere revet ned.
Fredningsstatus 2014: Hovedbygningen er udpeget som
bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Lige nord for hovedbygningen ligger et trelænget,
usammenhængende anlæg af avlsbygninger, der åbner op mod hovedbygningen. Den
vestlige længe er grundmuret og med rødt tegltag, og der er to små sidefløje
som stikker ud fra den på den vestlige facade. Den indeholder kostalden og er
opført omkring 1640. Den nordlige længe er ligeledes grundmuret, men har sort
tag og rummer en lade, som oprindeligt blev opført i 1663. Den østlige fløj fra
1567 er ligeledes i grundmur med sort tag.
Fredningsstatus 2014: Bygningerne mod nord og øst er
fredede.
Omgivelser
Hovedbygningen er omkranset af en gruppe træer, der strækker
sig op vest om avlsbygningerne.
Ejerhistorie
Snedinge hovedgård opstod omkring 1370 af en landsby af
samme navn. På dette tidspunkt hørte både gården og landsbyen til Bråde Len,
som var ejet af Roskilde bispestol. Op gennem 1400- og 1500-tallet blev Snedinge
ejet af medlemmer fra Grubbe- og Daa-slægterne. Herluf Trolle Daa solgte den
til sin slægtning Alexander Rabe von Papenheim. Inden da havde Herluf Trolle
lagt de resterende gårde i landsbyen Snedinge under herregården.
Alexander Rabe von Papenheim blev efterfulgt af sin enke
Regitze Grubbe i 1631 som ejer af Snedinge. Hun døde i 1650, hvorefter
arvingerne solgte Snedinge videre i 1656 til Niels Trolle, som i forvejen ejede
gården Trolholm. Dennes søn Herluf Trolle overtog Snedinge i 1667, og han solgte
gården videre i 1707 til baron Ulrik Adolph Holstein. Snedinge havde på dette
tidspunkt en hovedgårdstakst på 71 tønder hartkorn, hvilket gjorde den til en relativt
stor gård.
Baron Ulrik Adolph Holstein oprettede i 1708 grevskabet
Holsteinborg af Snedinge samt gårdene Fyrendal og Trolholm. Dette grevskab lå
Snedinge herefter under indtil lensafløsningen i 1921, hvorefter Snedinge
fortsatte med at høre under godset Holsteinborg.
Snedinge er i 2014 ejet af Ulrich Holstein-Holsteinborg og
fungerer som avlsgård under Holsteinborg.
Ejerrække
(1370-1400) Bråde var sammen med Snedinge samlet len under
Roskilde bisperne.
(1400-1460) Jacobus Martini de Snøtinge (Jacob Mortensen) er
bispens lensmand på Snedinge.
(1460-1481) Olaf Grubbe er bispens lensmand.
(1481-1483) Jens Mikkelsen er bispens lensmand.
(1500-1511) Niels Grubbe er bispens lensmand.
(1511- ) Niels Grubbes datter, Karen Grubbe (enke
efter Søren Daa er bispens lensmand.
Tilsyneladende
køber hun godset af bispen.
( -1538) Erik Daa; Karen Grubbes og Søren Daa's
søn Erik Daa (d. 1539) ejer godset.
(1538-1597) Sønnen Jørgen Daa (d. 1598) ejer godset.
(1597-1630) Sønnen Herluf Trolle Daa (d. 1630) ejer godset.
Han gjorde det større ved at
lægge
6 gårde (resten af landsbyen) ind under hovedgården.
(1630-1631) Alexander Rabe von Papenheim
(1631-1650) En slægtning, Alexander Rabe v. Pappenheim (d.
1631) arver godset, men dør selv
året efter, hvorved hans enke, Regitze Grubbe
(d. 1650) får gården.
(1650-1656) Arvingerne efter Regitze Grubbe
(1656-1667) Niels Trolle; Regitze Grubbes arvinger skøder
godset til Niels Trolle (d. 1667) til
Troldholm (Brådes nye navn)
(1667-1704) Herluf Trolle (d. 1714) til nabogodset Trolholm
ejer godset.
(1704-1737) Storkansler Ulrik Adolph Holstein overtager Trolholm,
Snedinge m.m. og opretter
grevskabet Holsteinsborg. Snedinge bliver en
anneksgård sammen med Furiendal
(1737-1749) Frederik Conrad Holstein-Holsteinborg
(1749-1759) Christoph Conrad Holstein-Holsteinborg
(1759-1760) Cay Joachim Detlev Holstein-Holsteinborg
(1760-1796) Heinrich Holstein-Holsteinborg
(1796-1836) Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg
(1836-1892) Ludvig Henrik Carl Herman Holstein-Holsteinborg
(1892-1922) Frederik Conrad Christian Christoffer
Holstein-Holsteinborg
(1922-1960) Erik Frederik Adolph Joachim
Holstein-Holsteinborg
(1960-1981) Ib Holstein-Holsteinborg
(1981-20xx) Ulrich Holstein-Holsteinborg
Snedinge, hovedgård 9 km SØ for Skælskør. Den er nævnt ca.
1370 og hører nu under Holsteinborg Gods. Den nuværende, hvidkalkede
hovedbygning blev i begyndelsen af 1900-tallet opført oven på et
kampestensfundament og en kælder fra 1615.
Bygningen huser et egns- og landbrugshistorisk museum med samlinger inden for
emnerne bondekultur, fiskeri, håndværk, husflid, skovbrug, tekstiler og
vævning.
Kostalden og laden med de to smallere sidebygninger er fra 1663 og den lange
østlænge hidrører antagelig fra 1567 og ca 1660. Bygningerne blev fredet 1918 og
fredningen udvidet 1964.
Snedinge ca 1919
Snedinge var et mindre len under bispen, som oprindeligt hørte sammen med Bråde
(i dag Holsteinborg Gods).
Lidt længere oppe, hvor vejen går til Bøgelunde, lå på det første sted til
venstre Snedinge Mølle.
Snedinge mølle ca. 1930
Så galt kan det gå. Selv på de store gårde med mange ansatte
er det ikke altid man omgås hinanden med fred og fordragelighed. Det vidner
følgende historie om, hentet fra pålidelig kilde ”Det stod i gamle aviser” fra
1938.
To Malkekoner paa
Snedinge og den enes Datter blev i Lørdags uvenner om en Stige og kom i vældigt
Slagsmaal, hvorunder den ene anvendte et Kosteskaft med en saadan Voldsomhed,
at Modparten maatte under Lægebehandling. Efter nogle grimme Saar i Hovedet var
syet sammen, Indlagdes hun paa Rude Sygehus. Ogsaa Modparten havde faaet svære
Knubs.