Logo

Ballegaard (Sønderjylland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ballegaard (Sønderjylland)

 

Ballegaard var en af de få herregårde, der kom helskindet igennem hertug Hans den Yngres samling til få, større herregårde i begyndelsen af 1600-tallet

 

Ballegaard v/ Jens Lei

Ballebrovej 17

6400 Sønderborg

ballegaard.info

 

Region Syddanmark og kommune Sønderborg

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

 

 


Ballegaard (Sønderjylland)

 

Ballegaard blev under greve Conrad Georg Reventlows ejerskab mellem 1789 og 1799 reduceret til en almindelig bondegård, hvilket den har været siden.

Ballegaards hovedbygning blev opført i 1771 af daværende ejer Henning Paulsen som et stort, hvidkalket og tegltækt hus i to etager.

Hovedbygningen minder i sin form om herregården Skovbølgaard, der også har en gennemgående forstue.

 

Ejerhistorie

Ballegaard er muligvis identisk med herregården Paltzgarden, der er nævnt omkring år 1500, hvor den kom i kong Hans' (1455-1513) eje. Handlen må dog være gået tilbage igen, for i år 1507 nævnes den tidligere ejer Hartvig Holck og senere hans sønner og nevøer som ejere af både Ballegaard og Rønhave. På det tidspunkt var Ballegaard den største og fornemste gård i sognet med 19 fæstegårde under sig. I 1589 solgte Holck'erne begge gårde til Hans Blome på Gammelgaard. Allerede et år senere opkøbte hertug Hans den Yngre gårdene.

 

Under hertug Hans den Yngre hørte Ballegaard under Sundeved, men er dog en af de gårde, der overlevede de mange sammenlægninger og nedrivninger, som han stod for i årtierne omkring år 1600. Han samlede hovedgårdsdriften på nogle få, store avlsgårde eller omkring de fyrstelige slotte.

Ved arvedelingen mellem hertugens seks sønner i 1622 fulgte Ballegaard den nordborgske del af godserne. Den første søn på Ballegaard og hertug af Nordborg var Johan Adolf og den næste var Frederik. Allerede for den næste generation gik det imidlertid galt. Disse små fyrstendømmers økonomi var nemlig dårlig på grund af de mange opsplitninger af arven, og efter Svenskekrigene brød de helt sammen. I 1667 erklærede Frederik III (1609-1670) således den nordborgske hertug for konkurs.

 

Henrik Blome købte to år senere Ballegaard, som han snart efter solgte videre til den senere storkansler Frederik Ahlefeldt. Nu var Ballegaard en del af Ahlefeldternes vidtstrakte besiddelser, indtil også de gik konkurs i 1725. Da blev Ballegaard, Skovbølgaard og Bøjskov bortauktioneret til godsets overinspektør, Nicolai Paulsen. Hans familie ejede herefter gården gennem tre slægtled. Barnebarnet Henning Paulsen blev kun 40 år, men formåede alligevel at opføre den bygning, der udgør Ballegaards hovedbygning i 2013.

 

I 1789 købte greve Conrad Georg Reventlow Ballegaard, og få år efter begyndte han at udstykke godset, altså sælge det i mindre stykker. Da blev livegenskabet ophævet, og bønderne blev selvejere. Fra da af var Ballegaard blot en bondegård, og den gennemgik nu en periode med hyppige ejerskifte indtil den ivrige slesvig-holstener, Thomas Asmus Boysen, købte gården i 1842. Under hans ejerskab blev der i 1871 plantet en såkaldt Friedenseiche, en fredseg. I 1893 fik gården danske ejere, og efter en række ejerskift købte Christian Nissen i 1922 gården.

Ballegaard er i 2014 ejet af Jens Lei, som bor på gården med sin hustru, Annemette Lei. Endvidere udlejes dele af gårdens bygninger som feriebolig.

 

Hovedbygning

Hovedbygningen blev opført i 1771 af daværende ejer Hennik Paulsen og er et stort, hvidkalket og tegltækt hus i to etager. Soklen er af tjæret, kløvet kamp og mod øst er den en meter høj. Huset er med hvælvede kældre. Den store hovedbygning ligger mod nord på gårdspladsen, der også består af et brolagt fortov. Husets form minder om Skovbølgaard, der også har en gennemgående forstue, som trappen leder op til. Omkring hovedindgangen, der springer frem i en lille frontgavl, er der en fladbuet, muret indfatning. De to etager ligner desuden hinanden. Køkkenet har altid ligget i stueetagen mod nord og ikke i kælderen, som det ellers tidligere var typisk.

 

Overalt skal gulvplankerne være bevarede, ligesom nogle af de brede fløjdøre og de høje brystpaneler er det. Kakkelovns-nicherne har ølandsfliser, stukkerede indfatninger og rocaille-dekorationer. Det hedder sig desuden, at den unge Christoffer Wilhelm Eckersberg skal have set Ballegaards oliemalede landskaber på dørstykkerne og her fundet inspiration til sine første mønstre som maler.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

En lav, hvidkalket, enetages fløj slutter sig til hovedbygningen, men er muligvis noget ældre. I begyndelsen af 1800-tallet er gårdsiden og sydgavlen nok blevet fornyet i grundmur af flensborger-sten på granitsokkel. Fløjen blev brugt til karlekamre og blev renoveret i 1954.

Ud for hovedhusets østgavl ligger også et lille, grundmuret vaskehus fra begyndelsen af 1800-tallet.

Den firelængede avlsgård af rødsten ligger i vest og er opført efter en brand i 1898, dog senere ombygget 1928 og 1940. I gavlen er der indmuret en sten med årstallet 1737.

Fredningsstatus 2013: Vaskehuset øst for hovedbygningen samt den hvidkalkede bygning syd herfor er fredede.

 

Omgivelser

Ballegaard ligger omgivet af en have samt af store trægrupper og bakker. Gården ligger nær den stejle kyst, hvor en lille bæk er opdæmmet til en mølledam.

Der hørte tidligere både en vand- og en vindmølle til gården, men begge dele er nu nedlagt.

 

Ejerrække

( - )             Godske Holck

( - )             Anna Pogwisch

( -1500)       Wulf Rixtorp, Hartvig Holck

( -1500)       Henneke von der Wisch

( -1500)       Kronen

(1507)         Hartvig Holck

( -1560)       Godske Holck

(1560- )       Iver Eriksen Rosenkrantz

( -1579)       Henrik Holck

(1579-1589) Andreas Holck

(1579-1589) Detlef Holck

(1579-1589) Christian Holck

(1589-1590) Hans Blome

(1590-1622) Hans den Yngre af Sønderborg

(1622- )       Johan Adolf af Nordborg

( -1667)       Frederik af Nordborg

(1667-1670) Henrik Blome

(1670-1725) Frederik Ahlefeldt

(1725-1728) Nicolai Paulsen

(1728-1761) Hans Paulsen

(1761-1778) Henning Paulsen

(1778-1789) Marie Elisabeth Koch, gift Paulsen

(1789-1799) Conrad Georg Reventlow

(1799-1810) Johan Braack

(1810-1811) Bendix Lüders

(1811- )       Hans Friedrich von Bruhn

( - )             Bendix Lüders

( -1821)       Carstens

(1821-1842) Georg Fr. Fries

(1842-1884) Thomas Asmus Boysen

(1884-1893) Thomas Diedrich Georg Boysen

(1893-1906) P. Petersen

(1906)         Arvinger efter P. Petersen

(1906-1919) Peter Henningsen

(1909-1919) Jørgen Jørgensen

(1919-1922) Chr. Christensen Dall

(1919-1922) Hans Christian Lei

(1922-1960) Christian Nissen

(1960- )       Jørgen Nissen

(2002- )       Jens Lei

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.843 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her