Logo

Blansgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Blansgaard

 

● Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Sønderborg Kommune

● Adresse: Blansgårdsmark 1, 6400 Sønderborg

● Ejer: Rasmus Thomsen Kjærgaard

● Stuehuset er opført 1876

 

Lavadelslægten Magnussen sad på Blansgaard indtil midten af 1600-tallet. Siden tilhørte gården ved Sønderborg først Glücksborg-hertugerne og derefter Kronen, som udstykkede jorden i slutningen af 1700-tallet.

De nuværende bygninger ligger stadig på den gamle herregårds plads på voldstedet.

Voldstedet var firesidet og omgivet af vandgrave.

 


Blansgaard

 

Hovedbygning

I 1602 stod Magnussen-familiens gård færdig i to grundmurede etager og en øverste sal af bindingsværk. Huset blev senere af og til kaldt Schönleben.

Glücksborghertugen Philip Ernst overtog gården i 1717, og året efter rev han overetagen ned. Han gav bygningen et nyt tag og opsatte sit slægtsvåben.

I 1769 opførte den sidste Glücksborghertug Frederik Vilhelm en ny hovedbygning og i 1787 blev Magnussen-slægtens gamle hus nedrevet. De nye bygninger brændte i 1795, og året efter blev gårdens jord solgt fra i mindre dele.

Den nuværende hovedbygning er bygget i 1876 af Jens Thomsen. Det er en gulstensfløj i blank mur med frontgavl mod gården og halvvalmet tag. Hjørnepilastrene og soklen blev malet grå. En spinkel pilasterportal omgiver hovedindgangen. Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Frederik Vilhelm byggede i 1769 også nye staldbygninger. Efter branden i 1795 blev der efter udstykningen opført en ny stråtækt lade i træmaterialet bulfjæl. Den stod indtil 1943, men pga. transportproblemer i krigsårene kunne laden desværre ikke blive flyttet til Frilandsmuseet i Sorgenfri.

Hovedbygningen er nu flankeret af to avlsbygninger, hvoraf den ældste stammer fra 1861.

Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Blansgaard ligger lunt omgivet af store træer i den gamle have.

 

Ejere af Blansgaard

(1483-       ) Magnus Jepsen

(1506-       ) Jep Magnussen

(1530-1596) Poul Magnussen

(1596-1600) Otte Magnussen

(1596-1620) Jacob Magnussen

(1596-1630) Henrik Magnussen

(1630-1644) Poul Magnussen

(1644-1644) Margrehte von der Wisch, gift Magnussen

(1644-1667) Johan von Fircks

(1667-1680) Johan von der Wisch

(1680-       ) Henning von der Wisch

(       -1717) Christian Albrecht von der Wisch

(       -1717) Melchior von der Wisch

(1717-       ) Philip Ernst til Glücksborg

(       -1779) Frederik Vilhelm til Glücksborg

(1779-       ) Kronen

(       -1859) Rasmus Sørensen Petersen

(1859-       ) Jens Thomsen

(       -1891) Enkefru Thomsen

(1891-1929) Jens Thomsen

(1929-       ) Jens Thomsen

(2010-20xx) Rasmus Sandberg Kjærgaard

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 3.553 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her