Lille Marselisborg i Århus er et eksempel på et flot pålæ i Aarhus.
Et palæ (af fransk, palais og oprindeligt latin, palatium = palads)
er på dansk betegnelsen for adelens eller det højere borgerskabs bybolig til
vinterbrug. I sjældnere tilfælde anvendes det også om kongelige residenser,
fx Prinsens Palæ i København. Et palæ er typisk en bygning i to
eller tre etager.
Palæ: En monumental bygning, ofte beliggende i en by.
Begrebet er afledt af Roms Palatinerbjerg med Cæsars slot Middelalderbegrebet
palatium dækker beboelseshuset i et flerfløjet borganlæg (fx Dragsholm
på Sjælland).
I Italien betegner begrebet Palazzo et palads, efterhånden
adelens og fyrsternes fornemme boliger i byerne. Herhjemme bliver betegnelsen også
anvendt om barokkens og rokokoens palæinspirerede herregårdsbygninger (fx Nysø,
Ledreborg, Lerchenborg på Sjælland).
I bogen Københavnske palæer fra 1967 defineres et palæ som:
Det er et grundmuret
byhus, som ved sin størrelse og arkitektur - såvel ydre som indre - skiller sig
fra de mere beskedne hustyper, og som er opført udelukkende som privatbolig for
en enkelt mand med familie og husstand i modsætning til etagehuset beregnet til
flere familier, som kun har trappen til fælles.