Aaløkkegaard i udkanten af det nuværende Odense fik sit navn
fra en mark ved navn Aaløkken.
Gården blev i flere århundreder ejet af Kronen, som lagde
den ind under Fyns Rytterdistrikt.
Aaløkkegaards jorder er udstykket til udvidelse af Odense.
Aaløkkegaards historiske hovedbygning ligger i dag i selve Odense by omgivet af
moderne parcelhuse.
Aaløkkegaard
Åløkke Allé 35
5000 Odense C
Region Syddanmark - Fyn og øer - Odense kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Boligforeningen Højstrup (12 lejeboliger).
Godsets størrelse: Oprindeligt 320 ha - i dag kun lidt
parkeringsplads.
Funktion: boliger
(under renovering i 2011)
(under renovering i 2011)
Hovedbygning
Hovedbygningen på Aaløkkegaard består af en enkelt fløj med
grå murstensmure og sort tegltag. Hovedbygningen står i en enkelt etage,
bortset fra midten, hvor en gennemgående frontspids står i to etager, samt det
sydlige hjørne, der står som et tårn over resten af bygningen i tre etager.
Over hvert vindue på bygningen er murstenene arrangeret i
buede overstykker, mens overstykkerne kun findes over de to øverste vinduer på
det sydlige tårn. Rundt om taget på hele bygningen løber der buefriser, hvor
buerne sidder tættest på midter- og endestykket, der står højere end resten af
bygningen. Bygningen har takkede gavle, både i den nordlige ende, på det høje
midterstykke samt på alle fire sider af det sydlige tårn.
Da Wolrath Holm overtog Aaløkkegaard i 1764, påbegyndte han
opførelsen af bygninger på gården.
Hovedbygningen blev dog først opført af Frands Joachim Leth
i 1788.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som
bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Christopher Møller opførte avlsbygningerne efter at have
købt Aaløkkegaard af Wolrath Holms arvinger i 1768. Efter udstykningerne i
begyndelsen af 1900-tallet blev avlsbygningerne nedrevet.
Omgivelser
Bygningen ligger midt i byen,
Ejerhistorie
I 1280 ejede Odense by en mark ved navn Aaløkken
(Lyckemark). Den kom i slutningen af 1400-tallet eller i begyndelsen af
1500-tallet til Skt. Hans Kloster i Odense. Klosteret blev grundlagt af
johanittermunke i slutningen af 1200-tallet.
Ved Reformationen i 1536 blev klostrene i Danmark nedlagt og
alle deres besiddelser lagt under Kronen, således også Skt. Hans Kloster.
Jorden fortsatte i Kronens besiddelse de følgende århundreder og blev senere en
del af Fyns Rytterdistrikt. Rytterdistrikterne blev oprettet som krongods, der
skulle sørge for underhold til Kronens rytteri. I 1700-tallets fandtes tolv
rytterdistrikter, et for hvert rytterregiment. Fra midten af 1700-tallet
afvikledes rytterdistrikterne som en uhensigtsmæssig måde at skaffe Kronen
indtægter på.
I 1764 blev Fyns Rytterdistrikt inddelt i parceller og sat
på auktion. Parcellen Aaløkken bestod af en hovedgårdsjord på 65 tønder
hartkorn med 230 tønder hartkorn fæstegårde under denne og blev købt af
borgmesteren i Odense, Wolrath Holm. Wolrath Holm begyndte at bygge en gård,
Aaløkkegaard, men døde dog året efter, hvorefter hans arvinger nogle år senere
solgte gården til Christopher Møller.
Chrisopher Møller opførte avlsbygninger, men solgte i 1785
Aaløkkegaard videre til sin svigersøn, Frands Joachim Leth, som senere skulle
få ærestitlen etatsråd af kongen. Frands Joachim Leth opførte en hovedbygning i
1788 og beholdt gården til sin død i 1836. Hans enke, Ane Marie Leth, drev
derefter Aaløkkegaard, indtil hun i 1842 solgte den videre. Gården blev købt af
Børge Henrik Knap, der var sognepræst. Han bortsolgte størstedelen af
fæstegårdene til bøndernes selvejeog efter hans død i 1850 overtog enken,
Christine Sophie Knap, gården.
Boet efter hende overdrog Aaløkkegaard til barnebarnet,
Henrik Charles Steenbach, men dog først ti år efter hendes død. Henrik Charles
Steenbach udvidede godset ved at udtørre Næsbyhoved sø og ved køb af
Tarupgaard. Senere solgte han jorder til Odense Kommune til byens udvidelse.
Derved påbegyndte han udstykningen af Aaløkkegaard. Ved hans
død i 1898 overtog enken, Nielsine Steenbach, både Aaløkkegaard og Tarupgaard
og hun fortsatte med at udstykke og frasælge gårdens jorder.
Omkring år 1900 havde væksten af Odense by fået så meget
fart, at man havde behov for store arealer til fortsatte udvidelser. I 1909
begyndte den fuldstændige udstykning af Aaløkkegaard, da selskabet 'A/S
Aaløkkegaard' købte gården, mens et andet udstykningsselskab 'A/S
Aaløkkemarken' året før havde erhvervet de resterende 90 tdr. land fra Nielsine
Steenbach.
Udstykningerne var tilendebragt i 1915, hvorefter selve
hovedbygningen blev overtaget af et nyt selskab, 'A/S Aaløkkegaards
Hovedgaard', som i 1920 solgte bygningen til Metodisternes Samfund. De
oprettede den selvejende institution børnehjemmet Aaløkke.
I 2013 ligger hovedbygningen fuldstændigt omsluttet af
Odense by og er indrettet til 12 lejeboliger.
Ejerrække
( -1280) Odense
by
( -1536) Skt. Hans Kloster
(1536-1764)
Kronen
(1764-1765)
Wolrath Holm
(1765-1768)
Arvinger efter Wolrath Holm
(1768-1785)
Christopher Møller
(1785-1836)
Frands Joachim Leth
(1836-1842) Ane Marie Lange, gift Leth
(1842-1850) Børge Henrik Knap
(1850-1854)
Christine Sophie Prætorius, gift Knap
(1854-1864)
Boet efter Christine Sophie Prætorius
(1864-1898)
Henrik Charles Steenbach
(1898-1905)
Nielsine Wedel-Jarlsberg, gift Steenbach
(1905-1905)
Christian Rasmussen
(1905-1905)
A/S Kongehusmarken
(1905-1909)
Victor Albert Goldschmidt
(1909-1915)
A/S Aaløkkegaard
(1915-1920)
A/S Aaløkkegaards Hovedgaard
(1920-1985) Børnehjemmet Aaløkke
(1985-20xx) Højstrup Bolig
Åløkkegårds nuværende hovedbygning set fra vest
Den gamle hovedbygning i 1867, set fra sydøst. Tegning af
Ferdinand Richardt.
Åløkkegård var en hovedgård, som blev dannet i 1764. Gården
lå i Fredens Sogn, Odense Herred, Odense Kommune. Den sidste hovedbygning blev
opført i 1920.
Åløkken var en indhegnet mark ved Odense Å. Den nævnes i
1352, hvor odenseborgeren Niels Mikkelsen Marsvin sammen med sin bror solgte
den til en slægtning, som også hed Niels Marsvin. Senere ejedes den af Skt.
Hans Kloster i Odense. På Åløkken ligger (oplysning fra 1868) Skt. Hans
Ladebygning, opført af egetømmer og dateret 1590; muligvis flyttet dertil fra
Norge. Der er fundet adskillige sværd, økser og kiler på Åløkken, formodentlig
fra et slag i oldtiden.
Efter enevældens indførelse hørte Åløkkegård under det
fynske rytterdistrikts gods, som blev solgt på auktion i november 1764. Odense
kommune pålagde sin borgmester Wolrath Holm at købe gården til byen; imidlertid
købte han i stedet gården til sig selv. På dette tidspunkt var selve gården på
64 tønder hartkorn, hvortil kom 229 tønder hartkorn bøndergods. Prisen var
35.932 rigsdaler, hvoraf cirka halvdelen skulle blive stående i gården med fire
procents afgift.
Holm døde i 1767, hvorefter hans bo i juni 1768 solgte
gården til Christoffer Møller, forpagter på Nordborg på Als. Prisen var nu
60.000 rigsdaler. Møllers svigersøn Frans Joakim Leth overtog gården i april
1785 for samme beløb, samt mod at parret afskrev sig al yderligere arv fra
Møller. Ved Leths død i 1835 overtog hans anden kone Anne Marie (født Lange)
gården.
I oktober 1842 købte konsistorialråd Børge Henrik Knap
Åløkkegård for den dengang høje pris af 192.063 rigsdaler. Efter hans død i
1850 og hans enkes i 1854 forvaltede boet gården indtil deres dattersøn H.Ch.
Steenbach blev myndig i 1864. På dette tidspunkt blev gården vurderet til
203.800 rigsdaler.
En del af gården blev bygget af Holm i 1765. Stuehuset blev
opført i 1788 af Leth, men er senere istandsat af Knap og omkring 1865 ombygget
af Steenbach. Pr. 1868 var det et en-etages hus med kælder, kvistlejlighed på
midten og rummelige gavlværelser. Nogle udhuse blev bygget af Knap, og
Steenbach har opført to nye stalde.
I 1863 blev Næsbyhoved Sø tørlagt og bidrog med 66 tønder
land; gården havde på dette tidspunkt 320 tønder land ager og 110 tønder land
eng, indtil juni 1868 hvor Kræmmermarken på 110 tønder land blev solgt til
Odense Kommune. Bøndergodset blev gradvist frasolgt fra 1845 og frem.
Åløkkegårds tidligere jorder er i dag midt i Odense;
banegården er opført på jord fra gården. Byområdet har mange stednavne, som
begynder med Åløkke, fx Åløkkekvarteret og Åløkkeskoven. Den nuværende
hovedbygning er fra 1920 og anvendes pr. 2012 af Boligforeningen Højstrup til
tolv udlejnings/familieboliger.