Marmorering: »Dansk marmor«, malet efterligning af marmor,
ofte på træsøjler og paneler (fx Ulstrup og Clausholm i Jylland, Liselund,
Møn, Holsteinborg og Frederiksborg på Sjælland).
Marmorering på pille.
marmorering, maleteknik, der imiterer marmor. Til papir
anvendes teknikker som bakkemarmor og klistermarmor. Den ældste vægmarmorering
kendes fra Pompeji og Herculaneum (senest 79 e.Kr.). I 1600-1700-tallet var
marmorering af vægge samt paneler, søjler og skulpturelle udsmykninger, udført
i bl.a. træ, meget yndet i Europa, både hos bønder og borgere, adel og hof samt
i kirkerne. I 1600-tallet brugtes gerne varme farver, fx røde og grønne, i
1700-tallet køligere og lysere, ofte blå- eller grålige farver. Marmorering
hørte indtil ca. 1950 med til uddannelsen som malersvend.