• Region Midtjylland, Favrskov Kommune, 17 km sydvest for
Randers
• Ulstrup Skovvej 20, 8860 Ulstrup. Telefon 40 25 70 62. info@ulstrupslot.dk
• Ses fra vej og jernbanen. Adgang efter forudgående
henvendelse og i forbindelse med udstillinger og koncerter
• Ulstrup Fonden/ Carl Weinholt Friis
• 640 ha
• Nordfløj opført 1591, øvrige anlæg 1615-17. Ombygninger
1765-67. Restaureret 1989-1995
Stationsbyen Ulstrup ligger i dag på Gudenåens sydside. Den
oprindelige landsby lå på nordsiden af åen og tilhørte kronen, Fr, 2. som
systematisk samlede krongodset, mageskiftede Ulstrup til sin rigsråd Christen
Skeel i 1579, Skeel nedbrød landsbyen og indledte i 1591 opførelsen af den
smukt beliggende herregård, Gårdens største attraktion, Jørgens Skeels
sandstensportal, er opsat i Ulstrups anden byggeperiode 1617.
• Bygningen
Rigsråd Christen Skeel nedbrød omkring 1590 landsbyen
Ulstrups tre gårde og opførte kort før sin død i 1595 nordfløjen. Den beskedne
fløj på gårdspladsens nordside er opført af røde munkesten i et plan. Sønnen
Jørgen Skeel, som siden avancerede til rigsmarsk, arvede Ulstrup og begyndte
1615 opførelsen af et firfløjet Rosenholm-inspireret »château«. I dag står kun
de tre fløje tilbage: en lav østvendt tegltækket portfløj med klokketårn dækket
af et hvælvet spåntag, en sydfløj i to etager samt Christen Skeels gamle
nordfløj med en høj østvendt tilbygning kaldet »stumpen«. Til de østvendte høje
gavle er føjet to ottekantede hjørnetårne. Det er tvivlsomt, om vestfløjen
nogen siden blev fuldført. Sydfløjens fremspringende murværk viser, hvor et
hjørnetårn har forbundet de to fløje. På vestfløjens plads stod i nyere tid en
munkestensmur, der beskyttede mod vestenvinden. Det overordentligt charmerende
uregelmæssige og ufærdige anlæg er opført i røde mursten dækket af stejle røde
sadeltage bortset fra den gamle nordfløjs valmede tegltag. Port- og nordfløjen
har bevaret de fleste kurvehanksbuede vinduer. De høje østvendte gavle
fremtræder med vandrette profilbånd.
Ulstrups portal hører til Danmarks prægtigste
sandstensportaler, der dog i dag er erstattet af en cementafstøbning; den
originale sandstensportal opbevares i kælderen på Ulstrup. Den krones med
Jørgen Skeels våben fremholdt af to løver og en inskriptionstavle med årstallet
1617 flankeret af hans to fruers våbner. Portalen er udført af stenhuggeren
Claus Lauritzen, som på samme tid arbejdede som »hofkunstner« på Koldinghus.
Ulstrupportalen er flankeret af to krigere, som traditionen har tolket som den
onde grev Gert i asiatisk klæde og folkehelten Niels Ebbesen i europæisk dragt.
Imidlertid er der tale om to romerske krigshelte, der med sværd og spyd
symbolsk forsvarer indgangen til Ulstrup i en tid, hvor herregårdenes
forsvarssystemer blev afløst af renæssancens pragtlyst. Ulstrups portal er
næsten identisk med den sandstensportal, som Lauritzens elev, Henrik Henriksen,
få år senere udførte for Jørgen Skeel på Sostrup. Romerkrigerne, Horatius med
skjold og spyd eller sværd (t.v.) og Titus, der er ved at drage sit tohåndssværd
(t.h.). genfindes også på portalen foran vestsjællandske Løvenborg.
Ulstrups portbygning med Jørgen Skeels sandstensportal fra
1617. Ligheden med portalen på Skeels anden jyske herregård Sostrup er iøjnefaldende.
• Interiør
Den nuværende ejer overtog Ulstrup i 1980 og har siden
kontinuerligt istandsat bygningens indre. Ulstrups grundplan er præget af
ombygningen i 1765-67, hvor rumfordelingen ændredes efter senbarokkens
praktiske krav til komfort. Under hele hovedbygningen er bevaret tøndehvælvede
kældre. Vandringen gennem Ulstrup er en lystvandring gennem smukke lyse
sydvendte rum. Sydfløjens stueetage fremviser bemalede vægge, dørprofiler og
håndtag i barok og klassicisme, fornemme norske jernovne, marmorerede paneler
og rester af 1700-tals tapeter. I det sydøst-vendte hjørnetårn er indrettet
bibliotek. Førstesalen er under renovering med afdækning af de bemalede
1700-tals vægfelter og rester af rokokotapeter. Det østvendte hjørneværelse
kaldes »Blicherstuen« efter den jyske »nationalforfatters« mange ophold på
Ulstrup.
I portfløjens hvælvede kapel syd for porten finder man
Ulstrups køkken.
• Omgivelser
Af voldgraven er alene to østvendte damme bevaret. Derimod
stammer det store avlsgårdskompleks øst for hovedbygningen fra 1668. De tre
fritstående fløje har tidligere været sammenbyggede og med port i det
sydøstlige hjørne. Portgennemkørslen er nu anbragt midt i avlsgårdens lange
grundmurede lade symmetrisk for hovedbygningens midterakse.
I parken syd for hovedbygningen står den næsten ulæselige
runesten kaldet Sønder Vinge-stenen 1. Sten nr. 2 står i våbenhuset til Sønder
Vinge Kirke 1 km nord for Ulstrup.
I centrum af et barokinspireret anlæg i hovedbygningens
sydvestlige akse og flankeret af en lindealle står en obelisklignende stele med
følgende inskription: »Til evig amindelse af den eyegode frue Eleonora,
grevinde af Scheel, fød Raben, som dette sted har selv ladet indrette og
forskønne«. På stenens anden side læses, at »denne Pyramid mig uafvidende« er
opsat i 1797 af konferensråd H.A. Brockenhuus, »Ridder af Elephanten«, til
erindring om sin »uforlignelige trofaste ven og slægt«.
VIGTIGE ÅRSTAL
1579 Fr. 2. mageskifter landsbyen Ulstrup til rigsråd
Christen Skeel.
1591 Opførelsen af herregården Ulstrup begyndes.
1617 Sønnen Jørgen Skeel lader den fornemme sandstensport
opsætte.
1928 Jorden frasælges.
1934 Tivolidirektør Christian Toft køber Ulstrup og
indretter forlystelsespark i haven.
1980 Nuværende ejer overtager Ulstrup, genopretter
landbrugsbedriften og restaurerer hovedbygningen.
• Historie
Ulstrup arvedes i lige linie af Skeel-slægtens mandlige
medlemmer frem til 1809. I 1767 overtog grev Christen Scheel Ulstrup, og han
nåede at blive gift med Eleonora Raben, før han tiltrådte embedet som gesandt i
Rusland. Her døde han under mystiske omstændigheder i 1771, 29 år gammel.
Rygtet ville vide, at han blev forgiftet, da han kom Katharina 2. for nær. En
af hendes utallige elskere skulle have følt sin position truet. Samme tradition
hævder, at enkefru Rabens forbliven på slægtsgodset til sin død i 1808 blev finansieret
af kejserinden. Året efter pantsatte sønnen Jørgen Scheel godset til en bankier
Moses i Hamborg. Ad uransagelige veje kom Ulstrup i hænderne på Napoleons
tidligere minister de Bourienne, som dog hverken havde magt eller agt til at
komme til Midtjylland.
Ulstrup blev i 1827 overtaget af Den kgl. Kasse. Siden har
godset hyppigt skiftet ejere. Det meste af jorden blev frasolgt i 1920'erne. I
1960'erne og 70'erne var Ulstrup kendt for sin forlystelsespark med tivoli og
zoologisk have. Efter dr.med.vet Carl Weinholt Friis' overtagelse i 1980 drives
godset atter som en landbrugsvirksomhed, og bygningerne er blevet restaureret
af herregårdsarkitekten Erik E. Holm i 1990'erne.