Restaurant Kong Hans med de smukke hvælv fra den gamle
vingårds magasinrum
En buet overdækning af et rum, som hviler på mure eller piller.
Hvælv (el. hvælving): Et krumt, selvbærende murværk, der dækker
over et rum. Kan have mange former, Tøndehvælv = romansk (med cirkulært
tværsnit), krydshvælv = gotisk (hvor to hvælv krydser hinanden). Gotiske hvælv
er spidse i tværsnittet. Hvælv kan udformes med mange dekorative og
konstruktive former.
Tøndehvælv på Thorvaldsens Museum.
En hvælving er en afrundet, ophøjet overdækning af et rum,
ofte med buen som konstruktionsprincip. Hvælvinger er kendt fra oldtiden, men
udvikledes da etruskerne udviklede den kilesten, også kaldet slutstenen, der
gjorde det muligt at lave buer.
Hvælvinger bæres af vægge, buer og eller vertikale støtter
som søjler eller pilastre.
Der findes mere eller mindre komplicerede hvælvinger. Den
enkleste form er tøndehvælv, som er en dyb bue. Krydshvælvet blev udviklet i romanske
katedraler og blev udbygget i gotikken. Efter reformationen blev hvælvingerne
sjældnere.
Typer af hvælvinger
Seksfaset gotisk ribbehvælv
Klosterhvælv eller kappehvælv
Krydshvælv
Kuppelhvælv
Stjernehvælv
Tøndehvælv
Hvælvinger i katedralen i Reims