Hostrup Hovedgård, Lem
Hovedgård: Betegnelsen for en større gård, en herregård,
hvortil der lå bøndergods. Til hovedgården hørte skattefrihed mod at ejeren
ydede krigstjeneste.
En hovedgård er en større landbrugsejendom hvortil der var
tilknyttet forskellige privilegier, hvoraf skattefriheden var vigtigst.
I løbet af Middelalderen blev ejerskab af en hovedgård
knyttet til adel, hvoraf betegnelsen herregård opstod. I ældre dansk ret
gjordes der en sondring mellem de ejendomme, der bestod af bondejord, og de
ejendomme, der bestod af fri jord. Inden for kredsen af disse sidste sondrede
man atter mellem hovedgårde, hovedgårdsparceller, købstadsjorder,
præstegårdsjorder og andre embedsjorder. Til hovedgårde regnedes de jordbrug,
under hvilke der endnu hørte eller i alt fald tidligere havde hørt bøndergods.
De fleste af disse ejendomme er opståede før 1660, men der er dog i løbet af
det 18. århundrede oprettet ikke få hovedgårde. Hovedgårde deltes atter i
sædegårde og avls- og ladegaarde.
Efter Enevældens indførelse blev det muligt for borgerlige
at købe hovedgårde med privilegierne ved gården, uanset om den kom i borgerlig
eje. De sidste privilegier blev ophævet ved lensafløsningen i 1919.
Brug af udtrykket
"hovedgård"
I en mængde middelalderlige diplomer fra det 14. og 15.
århundrede forekommer betegnelsen "hovedgårde" (lat.: curiae
principales), men disse synes som oftest at have været meget forskellige fra de
senere tiders hovedgårde. De sammenbragte jordbrug efter sammenlægning, når
jorderne ligger i naturlig forbindelse med hinanden betegnes en hovedgård,
således fx (Bol) at have haft deres jorder i fællesskab med bønderne, blot har
de haft flere kvotadele end de øvrige.
Disse ældre hovedgårde var altså af en aldeles anden art end
de senere proprietærgårde, som opstår på privat initiativ og fortrinsvis ved
ejernes egen fortjeneste. Om hovedgårdenes oprindelse må det mærkes, at vel
adskillige større hovedgårde, der omtrent svarede til de senere tiders,
tidligere have været anlagte, især på forhenværende øde strækninger; men de
senere store gårde skylder uden tvivl deres udvikling til en senere tid, da
adelen ved mageskifter indbyrdes og med Kronen samlede sit strøgods på enkelte
steder og derefter nedlagde bøndergårde og hele landsbyer for at indrette de
store samlede herregårdsmarker, der blev drevne ved hoveri af de omliggende fæstebønder.
En del ældre, mindre gårde blev udviklet til sådanne
herregårde, andre gik over til at blive simple bøndergårde. Ønsket om at sikre
børnene et udkomme eller den efterlevende ægtefælle en værdig forsørgelse (enkesæder)
ses ofte at have været motiverende for samlingen af jorder i alt fald før eller
senest samtidig med udskiftningen, der i Danmark de fleste steder påbegyndes i
slutningen af 1790’erne og gennemføres i begyndelsen af 1800-tallet som
konsekvens af landboreformerne.
Hovedgård er også en by i Østjylland med 2.195 indbyggere
(2016), beliggende i Region Midtjylland under Horsens Kommune. Tidligere var
Hovedgård stationsby mellem Skanderborg og Horsens. Navnet udtales "Hovedgård" (med tryk på sidste stavelse
som i "Ryomgård").