● Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Kommune
● Adresse: Bådesgårdsvej 18, 4983 Dannemare
● Ejer: Lise Barfoed-Høj, Mogens Barfoed-Høj
● 270 ha
● Hovedbygningen er opført 1630.
Baadesgaard er en lille hovedgård, som er dannet i 1655-1656
af Kronen, af to landsbyer, Baadesby i Gloslunde Sogn og Langholm i Græshave
Sogn. Baadesgaard blev oprettet som herregård i 1685-1686. Igennem hele
1800-tallet har Baadesgaards ejerhistorie været præget af hyppige ejerskift.
Hovedbygningen på Baadesgaard er opført i 1630.
Gården ligger i Græshave Sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo
Amt, Rudbjerg Kommune. Hovedbygningen er opført i 1737.
Hovedbygning
Hovedbygningen på Baadesgaard er opført i 1630.
Hovedbygningen fremstår i tre fløje i et stokværk med tegltag. Hovedfløjen er
opført i grundmuret bindingsværk, mens sidefløjene er opført i egebindingsværk.
Mod gården har hovedfløjen en frontspids.
De tre fløje indrammer en åben gårdsplads, som også nogle af
gårdens avlsbygninger placerer sig ved. Syd og øst for hovedbygningen findes
haven på Baadesgaard. Hovedbygningen har et symmetrisk udtryk fra gårdsiden.
Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Baadesgaard placerer sig vest for
hovedbygningen. Nogle af avlsbygningerne placerer sig ved den gårdsplads, som
også hovedbygningen placerer sig ved. Avlsbygningerne er deltvist opført i
bindingsværk og deltvist i grundmur. Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Til Baadesgaard hører en have på ca. to ha. Haven på
Baadesgaard placerer sig syd og øst for hovedbygningen. Haven rummer mange
gamle træer samt en sø. Vest for avlsbygningerne findes der også en sø. Ved
Baadesgaard findes der også en kastanjeallé.
Historie
Herregården Baadesgaard blev oprettet i slutningen af
1600-tallet af nedlagte gårde fra landsbyerne Baadesby og Langholm af kong
Christian V (1646-1699). Herregården var i Kronens besiddelse indtil 1698, hvor
Baadesgaard blev overdraget til arvingerne efter Hans Daniel Freintz, som havde
et tilgodehavende hos den danske konge. I 1700 udkøbte Kaj Ahlefeldt de øvrige
arvinger og blev derved eneejer af Baadesgaard. Efter Kaj Ahlefeldts død i 1704
overgik Baadesgaard til hans arvinger, hvoraf Hans Daniel Ahlefeldt blev
eneejer i 1709. Hans Daniel Ahlefeldt blev efterfulgt af stedsønnen Hans
Landorph.
Hans Landorph blev adlet i 1734, men han var hverken en god
embedsmand eller god godsejer. De generelle vilkår for landbruget var
vanskelige på denne tid, men Hans Landorph fortsatte med at udvide godset ved
at opkøbe fæstegårde for lånte penge. Han kom derfor i stor gæld, og i 1737
måtte han overgive Baadesgaard til sin kreditor, prinsesse Charlotte Amalie.
Charlotte Amalie var datter af Frederik IV (1671-1730), og i
sit testamente fra 1773 havde hun bestemt, at Baadesgaard skulle tilfalde
Eggert Christopher von Linstow og efter ham hans søn Levin Carl Adolf von
Linstow.
Eggert Christopher von Linstow og Levin Carl Adolf von
Linstow døde imidlertid før Charlotte Amalie, og Baadesgaard tilfaldt i stedet
for Kronen. Baadesgaard var da en stor herregårde med 80 tønder hartkorn
hovedgårdsjord, 86 fæstegårde og 96 husmænd.
I 1785 blev Torkel Baden inspektør på Baadesgaard. Under
hans ledelse og med inspiration fra landboreformerne gennemførtes fra 1787
gennemgribende forandringer på Baadesgaard. Fæstegårdene blev udskiftet dvs.
oprettelse af ensartede jordlodder, som hørte til hver gård. Hver bonde skulle
nu dyrke sin egen jord og ikke som tidligere i fællesskab på landsbyens marker.
I 1791 blev hoveriet ophævet og erstattet af en pengeafgift. Hoveri var det
pligtarbejde, som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården.
Herefter indførtes arvefæste, som var en form for selveje, hvor bønderne kunne
lade fæstegården gå i arv og dermed sikre, at forbedringer på gården kom
efterkommere til gode.
Selve hovedgårdens jorder blev delt i fem parceller og nogle
mindre lodder. Hovedbygningen sammen med en anden parcel blev købt af Torkel
Baden, som lagde de to parceller sammen. I 1797 solgte Torkel Baden Baadesgaard
til forpagter Andersen på Frederiksdal, hvorefter gården allerede året efter
blev solgt på auktion til Kornelius Nissen. Gennem hele 1800-tallet har
Baadesgaards ejerhistorie været præget af hyppige ejerskift.
I 1894 kom Baadesgaard til Christian K. Kromphardt, hvis
enke i 1931 overdrog gården til sin svigersøn Harald Christian Andersen.
I 2013 blev Baadesgaard ejet af Lise Barfoed-Høj og Mogens
Barfoed-Høj.
Ejere af Baadesgaard
(1655) Kronen
(1655-1656) Hans Mikkelsen Holdentze
(1656-1670) Frederik III
(1670-1698) Christian V
(1698-1700) Hans Daniel Freintz
(1700-1704) Kai von Ahlefeldt
(1704-1709) Kai von Ahlefeldts dødsbo
(1709-1728) Hans Daniel von Ahlefeldt
(1728-1737) Hans Landorph
(1737-1773) Prinsesse Charlotte Amalie
(1773-1774) E. Chrf. Linstow
(1774-1782) C. A. Linstow
(1782-1783) prinsesse Charlotte Amalie
(1783-1791) Christian Ditlev Frederik greve Reventlow
(1791-1797) Torkel Baden
(1797-1812) N. Clausen
(1812-1814) J. Hansen
(1814-1827) Carl Ludvig Qvade
(1827-1836) J. Wied
(1836-1846) Rudolph F. V. H. Henning
(1846-1871) David Peter Friderichsen
(1871-1873) Johan Ditlev Friderichsen
(1873-1880) G. Axel K. Severin Ræder
(1880-1894) Enke Fru Ræder
(1894-1912) Christian K. Kromphardt
(1912-1931) Enke Fru Kromphart
(1931-1965) Harald Christian Andersen (Søn af Kromphart)
(1965-1973) Ella (Datter af Harald Christian Andersen) og
Erik Barfoed-Høj
(1973-2005) Lars Mogens Barfoed-Høj (søn af Ella
Barfoed-Høj)
(2005-) Mogens Erik Barfoed-Høj (Søn af Lars Barfoed-Høj)