Rosengaards oprindelige navn var Kværkebygaard, men efter K.
Tetz Rosengaard, der i 1414 kom i besiddelse af gården som lensmand, fik den
sit nuværende navn.
I perioden mellem 1743 og 1796 var Rosengaard en del af
baroniet Conradsborg sammen med gårdene Sørupgaard og Sandbygaard.
Rosengaards nuværende hovedbygning stammer fra 1869 og blev
opført af ejeren Johannes Theodor Suhr.
Rosengaard I/S
Kirkevej 26
4100 Ringsted
Region Sjælland - Ringsted kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Niels Christian Engelsborg Voss
Telefon 57 52 50 07
Godsets størrelse: 193 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Sandbygaard, Sørup
Hovedbygning
I 1755 blev Rosengaards hovedbygning beskrevet som
en "slet Bygning, undtagen en Længde, som er Stuehuset, der er af
Bindingsværk med Mur". I 1809 bestod hovedbygningen af et trefløjet anlæg
med engelske vinduer og hollandske døre.
I 1869 opførte Johannes Theodor Suhr gårdens nuværende
hovedbygning, som består af én hovedfløj samt to fritliggende sidefløje.
Bygningen er i én etage og har gennemgående tårnagtig frontspids. Bygningen er
opført i gule sten og har tegltag.
I 1941 blev der foretaget en gennemgribende modernisering af
både eksteriør og interiør.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som
bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
I 1869 opførte Johannes Theodor Suhr desuden en avlsgård.
Denne avlsgård består hovedsageligt af grundmur med eternittag.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Til Rosengaard hører en stor have samt ager-, eng- og
skovarealer. På området ligger desuden Stokkemosegrøften.
Ejerhistore
I 1300- og 1400-tallet hørte hovedgården Kværkebygaard under
Ringsted Kloster. Gården var i perioden mellem 1340 og 1346 forlenet til Niels
Jensen Kværkby. Kværkeby var en større landsby med hele 30 bondegårde. Fra 1414
til 1420 var K. Tetz Rosengaard klosterets lensmand, hvorefter sønnen Jens Tetz
Rosengaard havde gården i forlening til 1436. Herefter omtaltes den ofte som
Rosengaarden.
Ved Reformationen i 1536 blev Ringsted Kloster overtaget af
Kronen, da alt kirkeligt gods blev inddraget og klostrene nedlagt. Rosengaard
fortsatte efter Reformationen som fæstegård under det kongelige len, Ringsted
Kloster.
I 1662 overtog kongens køkkenskriver, Hans Olufsen,
herregården Lellinge fra Kronen som betaling for en større gæld. Hans bror -
hofslagteren - fik to år senere overdraget Ringsted Ladegård, oprettet af det
tidligere Ringsted Kloster. Bøndergårdene i landsbyerne Kværkeby,
Kongsted og Vigersted blev dog udskilt og givet til Hans Olufsen. Rosengaard
var da en stor bondegård på 30 tdr. hartkorn. Hans Olufsen døde i 1670,
hvorefter enken og de øvrige arvinger solgte gården til Bolle Luxdorph i 1685.
Bolle Luxdorph forsøgte i 1693 at opnå hovedgårdsfriheder
for Rosengaard, da han havde fået lagt fæstegårde med i alt 200 tønder hartkorn
under gården og desuden mente at kunne dokumentere, at gården tidligere havde
været adelig sædegård. Bevillingen blev dog ikke givet. Ved hans død er
Rosengaard formentlig blevet arvet af datteren, Hedevig Ulrikke. Hun bragte den
i 1713 ind i sit ægteskab med Adam Christoffer Knuth. Efter Hedevig Ulrikkes
død blev Adam Christoffer Knuth gift med Ide Margrethe Reventlow. Adam
Christoffer Knuth døde i 1736, men enken Ide Margrethe Reventlow sad som
gårdens ejer indtil 1743, hvor hun oprettede baroniet Conradsborg for sønnen
Conrad Ditlev Knuth. Baroniet omfattede desuden herregårdene Sørupgaard og
Sandbygaard.
Conrad Ditlev Knuth fik en strålende karriere inden for hoffet
og opnåede både titlen som ridder, gehejmeråd og kammerherre. I 1784 overdrog
Conrad Ditlev Knuth baroniet Conradsborg til sønnen Adam Christoffer Knuth. Den
nye ejer havde dog svært ved at styre gårdenes drift, og baroniet kom ind i en
dårlig økonomisk periode. Conrad Ditlev Knuth opfordrede sin søn til at sælge
baroniet, men Adam Christoffer Knuth ønskede i stedet at foretage forbedringer
i driften. Derfor påbegyndte han en udskiftning af gårdenes jorde, hvilket dog
indebar store omkostninger. I 1796 blev far og søn enige om at sælge baroniet.
Conradsborg blev ophævet og erstattet af en fideikommiskapital. Rosengaard blev
i 1797 solgt på auktion til Lars Lassen.
I 1806 solgte Lars Lassen Rosengaard til Peter Octavius
Andersen. I 1816 blev gården købt af løjtnant Pingel, der i 1832 videresolgte
Rosengaard til Johan Frederik Hilarius Kalkau.
I 1866 blev Rosengaard købt af Johannes Theodor Suhr. På
dette tidspunkt var størstedelen af det tilhørende fæstegods solgt fra.
Johannes Theodor Suhr døde i 1888, hvorefter sønnen af samme navn arvede
gården. Efter hans død i 1920 beholdt enken Eva Suhr gården i en årrække. I
1933 overtog sønnen Erik Suhr Rosengaard.
Rosengaard har siden 1968 fungeret som interessentskab. Fra
2006 har herregården været drevet af Niels Christian Engelsborg Voss.
Ejerrække
( -1536)
Ringsted Kloster
(1536-1664) Kronen
(1664-1670) Hans Olufsen
(1670-1685) Arvinger efter Hans Olufsen
(1685-1698) Bolle Luxdorph
(1698-1713) Hedevig Ulrikke Luxdorph, gift Knuth
(1713-1736) Adam Christoffer Knuth
(1736-1743)
Ida Margrethe Reventlow, gift Knuth
(1743-1784)
Conrad Ditlev Knuth
(1784-1797)
Adam Christoffer Knuth
(1797-1806)
Lars Lassen
(1806-1816)
Peter Octavius Andersen
(1816-1832)
Pingel
(1832-1866)
Johan Frederik Hilarius Kalkau
(1866-1888)
Johannes Theodor Suhr
(1888-1920)
Johannes Theodor Suhr
(1920-1933)
Eva Fabricius, gift Suhr
(1933- ) Johannes Theodor Suhr
(1933-1968) Erik Suhr
(1968-2016) Bent Engelsborg
(1968- ) Ruth Engelsborg Suhr
(1992- ) Helle Engelsborg Olsen
(1998- ) Niels
Christian Engelsborg Voss