Jens Juel nedlagde i 1694 to ældre herregårde, Jonstrup og
Herlufstrup, og byggede i deres sted Juellund. Jens Juels hovedbygning fra 1694
blev revet ned i 1918.
Juellund er i dag del af Giesegaard gods.
Juellund
Slimmingevej 30
4100 Ringsted
Region Sjælland - Ringsted eller Køge kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Michael Brockenhuus-Schack
Hovedgård: 465 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Giesegaard
Juellund er en del af Giesegaard og Juellund Godser. Se
Giesegaard for yderligere informationer
Giesegårdvej 65, 4100 Ringsted. Telefon: 57 66 26 00
Koier Hestevogne, Slimmingevej 28-30, 4100 Ringsted. Telefon:
40 76 56 50
Hovedbygning
Da Jens Juel købte og nedrev gårdene Jonstrup og Herlufstrup
i 1694, byggede han Juellunds nye hovedbygning, der stod færdig i 1695. Jens
Juels hovedbygning bestod af en længe i to etager. I 1840 blev de bygget om og
renoveret, men i 1918 valgte ejerne at rive gården ned.
En nyere hovedbygning er opført i to sammenbyggede fløje.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Til Juellund ligger der avlsbygninger, som er bygget i
1800-tallet og 1900-tallet.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Nord for Juellund ligger tomten efter Herlufstrup, og
sydvest for Juellund ligger resterne af Jonstrup. På tomterne ses stadig rester
af voldgrave og enkelte murstensbrokker.
Til Giesegaard ligger der spredte skove.
Ejerhistorie
I middelalderen fandtes to mindre herregårde Jonstrup og
Herlufstrup. De to gårde er allerede beskrevet i 1300-tallet, hvor de havde
mange skiftende ejere. Generelt for godserne i middelalderen var, at
ejerforholdene var meget ustabile. På grund af indviklede arveregler blev mange
godser splittet op mellem flere arvinger, der efterfølgende kunne købe hinanden
ud af godset.
På den tid var herregårdene godsernes administrative
centrum, men selve herregården havde en mindre økonomisk betydning. Vigtige
derimod var indtægterne fra fæstegårdene, som bønderne lejede af herremanden
mod betaling i landgilde. Ofte var der flere udgifter end indtægter forbundet
med selve herregården.
Dette ændrede sig i 1500-tallet, hvor prisen på korn i
Europa steg. Da bøndernes afgift til herremanden ofte blev betalt i korn, fik
de danske godsejere del i de høje prisstigninger. Alligevel kunne de se, at ude
i Europa tjente herremænd meget mere ved at omlægge godsdriften. For at kunne
intensivere driften af herregårdens egne marker, dvs. selve hovedgården, var
det nødvendigt at samle landbrugsarealerne omkring en avlsgård samt sikre tilstedeværelsen
af fæstebønder, der boede så tæt på herregården, at de kunne udøve hoveri på
godsets nye samlede marker. Udover afgiften i naturalier eller penge -
landgilden - måtte fæstebønderne yde hoveri, som var det arbejde, fæstebønderne
var forpligtet til at udføre på hovedgårdens marker.
Som et resultat af omlægningen blev mange fæstegårde nedlagt
og deres jord lagt under en større herregård. De mange krige i 1600-tallet
efterlod landbruget øde og fattigt. Fæstegårdsjord, som ikke blev dyrket, blev
underlagt herregårdene. Desuden var hovedgårdsjord ikke skattepligtig, og det
var derfor endnu et incitament for at samle jorden under hovedgårdens drift.
De to herregårde Jonstrup og Herlufstrup var i slutningen af
1600-tallet atter blevet samlet efter en række arvedelinger og havde et pænt
jordtilliggende, men de havde ikke fået samlet hovedgårdens jorder. Da
Jens Juel købte gårdene i 1694, nedrev han derfor bygningerne på begge gårde,
og samlede deres jord under et nyoprettet gods med hovedgårdsprivilegier -
Juellund. Han byggede straks en ny hovedbygning og en avlsgård, og Juellund er
et klart eksempel på den udvikling frem mod 1700, hvor mange nye hovedgårde
oprettedes.
Jens Juel var en af de mest markante adelsmænd i
1600-tallet. Han var født ind i en gammel dansk adelsslægt. Han blev derfor et
naturligt medlem af det magtfulde rigsråd, der styrede landet sammen med
kongen. Men i 1661 blev Enevælden indført i Danmark. Med Enevældens indtog
forsvandt adelens politiske magt og økonomiske privilegier, og den gamle danske
adel, som Jens Juel tilhørte, havde ikke længere særstatus i samfundet. Men
Jens Juel lod sig ikke slå ud af de nye politiske forhold. Han blev en af de
mest magtfulde rådgivere til de første enevældige konger. Og med sit virke som
storgodssamler og politiker sikrede han sig en førerposition i den nye
samfundsorden.
Frem til sin død arbejdede Jens Juel ihærdigt på at øge
Juellunds jorder gennem køb af omkringliggende bøndergårde. Jens Juel døde i
1700, og hans enke arvede Juellund. Hun giftede sig med Christian Gyldenløve,
der solgte Juellund til Hans Benzon i 1702. Frem til 1751 havde Juellund en
række skiftende ejere.
I 1751 blev Juellund solgt til enken Anna Sophie Schack, der
allerede - og usædvanligt for sin tid - var en af landets største godsejere.
Hun var ejer af det nærliggende Giesegaard, som hun lagde Juellund ind under
ved oprettelsen af stamhuset Giesegaard. Hun byggede og udvidede sine
godsbesiddelser, men tillagde sig samtidig en stor gæld.
Juellund forblev del af stamhuset Giesegaard indtil 1922,
hvor det overgik til fri ejendom i henhold til Lensafløsningslovens
bestemmelser. I denne forbindelse blev udstykket en del af Juellunds
jordtilliggende.
I dag er Juellund stadig underlagt Giesegaard gods og har
således været i samme families eje i mere end 250 år.
Ejerrække
( -1694) Jonstrup og Herlufstrup
(1694-1700) Jens Juel
(1700-1701) Dorothea Krag, gift 1) Juel, 2) Gyldenløve
(1701-1702) Chr. Gyldenløve
(1702-1715) Hans Benzon
(1715-1717) Søren Severin Benzon
(1717-1729) Morten Glede
(1729-1751)
Niels Foss
(1751-1752)
Fr. Ehlers
(1751-1752)
Fr. Güntelberg
(1751-1752)
H. Heglund
(1751-1752)
E.L. Ernst
(1752-1760)
Anna Sophie Rantzau, gift Schack
(1752-1922)
Stamhuset Giesegård
(1922-1924)
Adolph Brockehuus-Schack
(1924-1963)
Frederik Brockenhuus-Schack
(1963-1993)
Niels Brockenhuus-Schack
(1993- )Michael
Brockenhuus-Schack