Til Oremandsgaard er både knyttet sagnet om den ulyksalige
Oremandsfrue og historien om Svend Gønge.
Gården blev i 1800-tallet delt i to selvstændige gårde: Ny
og Gammel Oremandsgaard
Peter Anton Alfred Hage byggede i 1869-1870 en ny
hovedbygning på Ny Oremandsgaard, som blev godsets hovedsæde under navnet
Oremandsgaard.
Hovedbygningen brændte i 1933 og blev derefter genopført.
Siden 1861 har begge gårde tilhørt slægten Hage, der endnu i
2013 ejer og driver Oremandsgaard gods.
Godsets hovedsæde er Oremandsgaard, som ligger på en
udstykket parcel af den tidligere hovedgård, Gammel Oremandsgaard.
Ifølge definitionen hører Oremandsgaard historisk set ikke
til blandt herregårdene. Med bygninger af herregårdslignende karakter har
gården dog i nutiden opnået en alment accepteret status som herregård. (se Hvad
er en herregård?)
Oremandsgaard
Oremandsgaard Allé 2
4720 Præstø
Region Sjælland - Vordingborg kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Daniel Hage
Telefon 55 99 60 09
www. oremandsgaard.dk
Godsets størrelse: 916 ha incl 60 ha tilforpagtet
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og
oplevelsesøkonomi
Forbindelser: Engelholm, Gammel Oremandsgaard, Jungshoved, Lilliendal,
Nysø Gods
Se også Gammel Oremandsgård
Hovedbygning
Hovedbygningen blev i 1869-1870 opført i to etager med tårn
og spir i fransk slotsstil af arkitekt Johannes Schrøder. Bygningen fik da
talrige karnapper og udbygninger foruden det brede midterparti prydet med et
tredobbelt, skifertækket spir.
I 1882 udvidede sønnen Alfred Peter Anton Hage
hovedbygningen med flere små tårne, karnapper i mærkelige former, spir og
kviste. Oremandsgaard blev da igen udbygget efter fransk og nu også belgisk
forbillede.
I Christoffer Friedenreich Hages tid i 1933 brændte
hovedbygningen, og den blev derefter genopført i to etager med to små sidefløje
ved arkitekt Mogens Clemmensen.
Fredningsstatus 2013: Bygningen er udpeget som
bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
En lade blev opført af Peter Collet i 1849, og i 1870'erne
og 1880'erne blev avlsgården udvidet med flere moderne fløje. Da blev markerne
også drænet og en smuk park blev anlagt i engelsk stil.
Avlsbygningerne er alle grundmurede, og tagene er primært af
tegl og pandeplader.
Christoffer Friedenreich Hage forbedrede også godset: Der
blev gennemført store dræningsarbejder, bygget moderne hejselader i 1928, mens
godsets funktionær-, arbejder- og husmandsboliger også blev moderniserede.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er udpeget som
bevaringsværdige med middel til høj bevaringsværdi.
Omgivelser
Carit Etlars roman om "Gøngehøvdingen" Svend
Povelsen Gønge knytter sig for en stor del til Oremandsgaard og dens skove.
Selve partisanføreren Svend Gønge er da også en historisk figur, men Kulsoen,
Ib m.fl. er opstået af Carit Etlars fantasi. Det er dog på denne egn, han
hvervede sine mænd og foretog sine kup. I Bårse herreds tingbøger kan man
derfor finde en del processer mod ham; i dem blev han beskyldt for overgreb af
forskellige beboere, men han nægtede stolt og stædigt og fik medhold i retten.
Oremandsgaard har desuden et godsarkiv, der går tilbage til
1760. En del af de ældste ting her er dog sendt til opbevaring i Landsarkivet
for Sjælland.
Ejerhistorie
Oremandsgaard blev omtalt første gang i et brev fra 1356,
hvori der stod, at en "Pæther Bekære" overlod sine gårde og landsbyen
Gedhærudh (Gederød) til kong Valdemar Atterdag (1320-1375). Det er usikkert om
gården derefter uafbrudt var i Kronens eje, men gården indgik senere i et af
Kronens rytterdistrikter. Rytterdistrikterne var kongelige besiddelser, hvorfra
indtægterne var afsat til at oppebære kongens rytterkompagnier. I 1700-tallet
var landet inddelt i 12 rytterdistrikter, som hver skulle betale for et rytterregiment.
Et af sagnene fra Oremandsgaard fortæller, at Anna
Oremandsfrue var en sørøverfrue i middelalderen. Hun var meget upopulær på
egnen, bl.a. fordi hun ofte smed folk i fængsel, men med tiden fik hun, hvad
man mente, hun fortjente: Anna Oremandsfrue blev ludfattig, gik hvileløst
omkring, sloges med hundene og ejede efterhånden ingenting, undtagen en
lerkrukke, en tøffel og en gammel træsko. Ingen hjalp hende, og hun endte sine
dage halvfordærvet ved et gærde på Jungshoved.
Den nærliggende gård, Jungshoved, blev afbrændt i
Svenskekrigen 1658-1660, og Oremandsgaard skal efter sigende have lidt en
tilsvarende skæbne. På markerne omkring Oremandsgaard er fundet murbrokker,
våben og kanonkugler.
Oremandsgaard blev igen adelig herregård i 1761, da
rytterdistriktet på Falster blev nedlagt. Oremandsgaard blev solgt til Frederik
V's (1723-1766) ungdomsven Henrik Adam Brockenhuus sammen med Jungshoved. Han
købte kort efter også den store herregård Nysø, og alle tre gårde var samlet
herunder indtil 1795.
I 1785 købte en af datidens mest kendte handelsmænd, Niels
Lude Reiersen, det samlede gods. I 1775 havde han sammen med Frederik de
Coninck startet et selskab, der sendte skibe til Ostindien og Guinea-kysten,
hvor de gjorde store forretninger. De mange penge brugte Niels Lude Reiersen på
landejendomme, men da han døde ugift i 1795, havde han stiftet 'Det Reiersenske
Fond'. I 1796 blev Oremandsgaard dog solgt alene, og godset var igen splittet.
Senere blev Oremandsgaard opkøbt og opdelt i gårdene Ny og
Gammel Oremandsgaard, der tilsammen dannede Oremandsgaard gods. Godset gik 1846
i arv til Peter Collet, der var sekretær i udenrigsdepartementet i Stockholm.
Collet gjorde en del for sin gård, bl.a. byggede han en lade i 1849, inden han
døde som svensk-norsk minister i Konstantinopel i 1860.
Oremandsgaard var da opdelt i gårdene Ny og Gammel
Oremandsgaard, der tilsammen dannede Oremandsgaard gods. Peter Anton Alfred
Hage købte Oremandsgaard gods, som bestod af de to herregårde foruden Allerslev
kirke og 139 fæstegårde og husmandssteder. Han nedrev de eksisterende bygninger
og lod opføre en ny hovedbygning på Ny Oremandsgaard i historistisk stil.
Peter Anton Alfred Hage og hans hustru Vilhelmine Faber var
meget afholdte på egnen, og gjorde meget for lokalområdet. De skænkede bl.a.
Allerslev kirke et orgel, en marmoraltertavle og opførte et våbenhus og et
kapel her.
Sønnen Alfred Peter Anton Hage begyndte at sælge fæstegodset
sidst i 1800-tallet, så bønderne blev selvejende. Oremandsgaard var blandt de
sidste herregårde i Danmark, som havde fæstebønder - de sidste fæstegårde
overgik først til selveje i 1919, da fæsteforholdet opløstes ved lov.
Alfred Peter Anton Hage oprettede desuden legater for
godsets syge, fattige og børn, foruden at grundlægge et folkebibliotek. Daniel
Hage overtog godset i 1963 som 25-årig og var en af foregangsmændene for
økologisk landbrugsdrift i Danmark.
I 2013 består Oremandsgaard Gods fortsat af Oremandsgaard og
Gammel Oremandsgaard.
Fra 1977 omlagde Daniel Hage hele landbruget på Gammel
Oremandsgaard til økologi. I dag dyrkes hele landbruget økologisk med korn,
frø, raps, kløvergræs, byg og ærter.
Til godset er knyttet 20 udlejningsboliger. Herunder
Oremandsgaard Snitteskole, hvor den velrenommerede Oremandsgaard
Kammermusikfest arrangeres af familien Hage.
Ejerrække
(1330-1356) Peder Bekere
(1356-1761) Kronen
(1761-1785) Henrik Adam Brockenhuus
(1785-1796) Niels Lunde Reiersen
(1796-1803) Hans Petersen
(1803-1824) Peter Benedikt Petersen
(1824-1827)
Peter Nicolaj Arboe
(1827-1846)
Anne Cathrine Collett, gift Arboe
(1846-1860)
Peter Anker Collet
(1861-1872) Peter Anton Alfred Hage
(1872-1919) Alfred Peter Anton Hage
(1919-1947) Christoffer Friedenreich Hage
(1947-1963) Thyra Konow, gift Hage
(1963-2013) Daniel Friedenreich Hage
(2013-20xx) August Friedenreich Hage