• Sydøstsjælland, 8 km sydøst for Præstø, Vordingborg
Kommune
• Adresse: Hovmarken 11, 4720 Præstø.
• Offentlig adgang til borgbanke ved Jungshoved Kirke
• Marianne Stampe Holst
• 166 ha, under Nysø Gods på i alt 1041 hektar
• Opført i anden halvdel af 1100-tallet.
Herregården Jungshoved er arvtager til det tidligere
kongelige slot Jungshoved, som lå placeret syd for gårdens nuværende placering.
Det gamle Jungshoveds alder er ukendt. Første gang det optræder i kilderne er i
Valdemar Sejrs (1170-1241) jordebog fra 1231, og Jungshoved forblev i Kronens
eje frem til 1665.
Af Jungshoveds lensmænd, som tog sig af gårdens drift,
gjorde særligt Mourids Podebusk, der var lensmand fra 1589 til 1594, sig
berygtet. På grund af sin fremfærd mod bønderne, som af fattigdom måtte opgive
sine gårde og huse, fik han en kongelig irettesættelse med trussel om at få
frataget lenet.
I de perioder hvor Jungshoved lå under Vordingborg, var der
indrettet kongeligt stutteri på gården. Blandt andet havde Christian IV
(1577-1648) stutteri på Jungshoved en tid.
Under Første og Anden Karl Gustav-krig (1658-60) blev
Jungshoved plyndret for alt jern, mens træværket blev anvendt som brændsel.
Gården blev udlagt til underhold for den svenske hær, og ligeledes fandt
bogsamleren Magnus de la Gardie sin vej til Jungshoved. Han havde efterspurgt
ophold på de herregårde, der havde biblioteker, og med sig hjem tog han
lensmanden Jørgen Reedtz' bibliotek.
Fra svenskekrigenes tid stammer også de lokale fortællinger
om bonden Svend Poulsens bedrifter på og omkring Jungshoved, som kom til at
danne udgangspunkt for Carit Etlars roman Gøngehøvdingen. Svend Poulsen var
ifølge historierne en skytte, som forsøgte at befri sit herskab på Høvdingsgaard
fra de ubudne, svenske gæster. Ved at udklæde sig som svensk soldat fik han ram
på den svenske oberst, der havde indtaget Jungshoved, og som belønning fik han
gården Lundbygaard. Historien er dog ukorrekt, idet lensmanden slet ikke
opholdt sig på herregården under krigen.
Som afdrag på Kronens gæld blev Jungshoved i 1665 skødet til
greven Christoffer Parsberg, der i 1671 byttede gården til prins Jørgen til
gengæld for Torbenfeld. Prinsen, der var bror til Christian V (1646-1699),
ægtede den engelske prinsesse Anna, der senere blev dronning af England. Han
bosatte sig i England, hvor han blev prins George, og lod sine danske ejendomme
bestyre af Christian Siegfried Plessen.
Jungshoved blev i 1714 indlemmet i det Vordingborgske
rytterdistrikts birk, der dannede sin egen retskreds. Gården blev da udlagt til
ryttergods, dvs. indtægterne skulle sørge for underhold til det nationale
rytteri. Ved at rive Jungshoveds bygninger ned, kunne man anvende materialerne
til staldbygninger i Vordingborg. Ligeledes kom ladegårdens marker til at tjene
ryttergodset, idet rytterhestene græssede derpå.
I 1761 fik Henrik Adam Brockenhuus skøde på Jungshoved. Han
var blandt Frederik V's (1723-66) mest fortrolige mænd og besad en række af de
højeste og mest fornemme æresposter og stillinger. Få år efter købte han også
herregården Nysø, som Jungshoved senere blev forenet med.
Nysø og Jungshoved forblev i sameje under Jungshoveds
efterfølgende ejere, herunder bl.a. Holger Stampe. Han lod en ny hovedbygning
opføre ved Jungshoved, der dog bærer tydelige præg af at være af anden rang,
idet Nysø var det mest fornemme herresæde, han besad. I 1812 blev Nysø
hovedsæde for baroniet Stampenborg, som herefter gik i arv i slægten Stampe.
Jungshoved indgik i baroniet.
Holger Christian Frederik Stampe-Charisius døde barnløs i
1904, og derfor gik baroniet til en af slægtens sidelinjer. Den nye ejer,
Henrik Stampe, var tipoldebarn til den første Henrik Stampe. Under ham overgik
baroniet til fri ejendom i 1924 i henhold til bestemmelserne i
lensafløsningsloven. I den forbindelse skulle baroniet betale en afgift til
staten. Henrik Stampe betalte afgiften ved at lade en stor del af Jungshoveds
jorder udstykke til husmandsbrug.
I 2013 ejes Jungshoved af Marianne Stampe Holst. Jungshoved
fungerer som avlsgård under Nysø Gods på i alt 1041 hektar, som udover
Jungshoved består af Christinelund, Henriklund og Mariannelund.