● Region Sjælland - Slagelse Kommune
● Adresse: Gerdrupvej 135, 4230 Skælskør
● Ejer: Peter Melchior
● Gerdrup er en del af Gjerdrup og Lyngbygård Godser
● Hovedgård 254 ha, gods 851 ha, landbrugsdrift/skovbrug
- oplevelsesøkonomi
● Hovedbygningen er fra 1864
Gerdrups mere end 800 år lange ejerhistorie er præget af en
række ejerskift og komplicerede delinger.
De sidste knap 100 år har ejerforholdene dog været stabile,
idet slægten Fabricius har ejet gården siden 1919.
Slægten Qvistgaard er ansvarlig for opførelsen af både
Gerdrups 150 år gamle hovedbygning og den mere end 200 år gamle avlsgård.
Hovedbygning
Gerdrups tidligere hovedbygning var hovedsageligt opført af
Joachim Frederik Vind og bestod af tre sammenbyggede bindingsværksfløje i ét
plan. Dette vidner den sydlige fløj, som delvis var grundmuret, om, idet der
fandtes en indmuret sten med Vind og hans hustrus våben samt årstallet 1664.
Arkitekten G. F. Hetsch udførte to udkast til en ny
hovedbygning ved Gerdrup i 1840-41, men ingen af disse kom til udførelse, da
den daværende ejer, Morten Christen Qvistgaard, døde. I stedet opførte sønnen,
Victor Emilius Qvistgaard, den enkle, grundmurede rødstensbygning med glaseret
tegltag, som eksisterer ved Gerdrup i 2013. Hovedbygningen fremstår i to etager
over høj kælder og er opført 1864-66 ved arkitekt Unmack, som lod sig inspirere
af engelske herregårdes byggestil.
Et lavt kobbertækket tårn er senere tilføjet hovedbygningen,
der oprindeligt havde kamtakkede gavle, som dog er blevet nedtaget.
Hovedbygningen er blevet restaureret ved Alf Cock Clausen i midten af
1900-tallet.
Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj
bevaringsværdi.
Andre bygninger
Peter Christoffer Mortensen Qvistgaard opførte omkring år
1800 to store grundmurede udlænger, en lade og en kostald til Gerdrups
avlsgård. Avlsgården fremstår delvist i bindingsværk og delvist grundmur med
skifertag. Avlsbygningerne er udpegede som bevaringsværdige med høj
bevaringsværdi.
Omgivelser
Gerdrups have er to hektar stor og rummer lindealléer.
Historie
Gerdrup har tilhørt den nu uddøde uradelsslægt Hvide, som
var blandt middelalderens mest fremtrædende adelsfamilier. I 1100-tallet nævnes
slægten til Gerdrup. Ejerforholdene er herefter uklare, og Gerdrup er blevet
forvekslet med andre gårde og landsbyer med samme navn. Navnets sidste
stavelse, oprindeligt Gerethorp, vidner om, at Gerdrup oprindeligt var en
udflytterby eller en gård.
Jep Jensen (Godov) er den første, der med sikkerhed kan
knyttes til Gerdrup omkring 1420. Med sin hustru, Elnæ Pallesdatter, skødede
han i 1417 Gerdrup bort til Anders Jacobsen Lunge, der var en af samtidens
største godsbesiddere. Med til skødet hørte tillige en del fæstegårde i sognet.
Herefter er ejerforholdene atter uklare.
Slægten Rud må antages at have haft tilknytning til Gerdrup,
da der i 1475 var der en ejendomsretsstrid mellem på den ene side
Roskildebispens lensmand på Saltø, Jørgen Rud, og på den anden side Erik Jensen
Sosadel Dyre. Striden blev så omfattende, at Christian I (1426-81) måtte
indblandes. Kongen dømte til Dyres fordel, idet Dyre hævdede, at godset havde
været "I hans og hans forældres værge i 16 og 40 år". Hans datter,
Anne Dyre, ægtede senere væbneren Claus Hansen (Stampe), som dermed fik andel i
gårdens ejerskab.
Parrets søn, Søren Clausen Stampe, skrev sig til Gerdrup
1529. Under Grevefejden fik Knud Rud i 1535 følgebrev på alt hans gods på
Sjælland, herunder Gerdrup, men senere nævnes Søren Stampe påny til
Gerdrup. Efter Stampes død overgik herregården til svigersønnen, Peder
Markvardsen Hundermark, som gjorde tjeneste i Kalmarkrigen (1611-13) under sin
kendte onkel, Herluf Trolle, der var kommandør. Fra Peder Clausen Hundermarks
barnebarn ved samme navn overgik Gerdrup til sønnerne Peder, Iver og Erik
Clausen Hundermark, der alle fik en part i gården. Da Erik Hundermark døde som
sidste mand af slægten, overgik godset til søstrene Eline og Anne Hundermark.
Anne Hundermark ægtede Frands Kaas, og Gerdrup har
formentlig været delt mellem dem og søsteren Ellen, der senere giftede sig med
skotten John Cunningham (kaldet Köningham). Köningham var kort efter 1600
kommet i Christian IV's (1588-1648) tjeneste som skibshøvedsmand på en
opdagelsesrejse til Grønland og fungerede også som lensmand på Vardøhus i
Norge. En anden skotte, David Welwood, som ligger begravet i Eggeslevmagle
kirke, har også haft tilknytning til Gerdrup i denne periode.
Gerdrup må have været delt i flere parter. I 1654 solgte
arvingerne, Hans Welwood og Lorens Cunningham, gården til Peder Vibe. To år
senere måtte de dog indgå forlig med Claus Kaas, arving efter Frands Kaas, hvor
de måtte betale 2000 rdl. mod, at han respekterede skødet af 1654.
Vibe var ikke adeligt født, men blev adlet i 1634 på grund
af sin dygtighed og kongegunst, hvormed han blev en forløber for enevældens
borgerlige embedsmænd, der opnåede en status lig adelens. Vibes enke, Anne
Cathrine Budde, ægtede i 1662 Joachim Frederik Vind, som dog allerede inden
ægteskabet havde fået skøde på Gerdrup af den kongelige herold, Hans Ribolt.
Gården var muligvis tilfaldet Kronen på grund af Vibes store gæld til denne og
derfra overgået til Ribolt. I denne periode blev Gerdrups værdi vurderet til 64
tønder hartkorn. Gerdrup var altså af betydelig størrelse på dette tidspunkt, idet
en gennemsnitlig dansk herregård på denne tid var 42 tdr. hartkorn.
Efter Vinds død overdroges Gerdrup i 1690 til broderens,
vicekansler Holger Vinds, enke, Margrethe Gjedde, som i 1693 skødede gården til
svigersønnen, Diderich Grubbe. Grubbe og hustruen øgede Gerdrups tilliggender
betydeligt.
Deres dødsbo blev ved auktion i 1728 solgt til sønnen,
løjtnant Holger Grubbe, der allerede året efter afstod Gerdrup til søsteren,
Diderikke Elisabeth Grubbe. En anden søster, Christiane Elisabeth Grubbe, synes
at have været medejer omkring 1731.
Derefter ejedes gårdene en kort tid af gehejmerådinde
Christiane Harboe. Efter hendes død solgtes gården ved auktion i 1736 til
kancelliassessor, senere justitsråd og byfoged i København, Oluf Bruun samt
amtmanden, Jørgen Willumsen. Bruun blev eneejer i 1739 og videresolgte gården i
1750. Efterfølgende ejer var kancelliråd Simon Borthuus, som forøgede
godset og efterfulgtes af broderen, generalauditør Otto Borthuus, som dog
solgte gården allerede året efter til major Caspar Frederik Bülow.
Bülow skødede i 1760 Gerdrup til Morten Iversen Qvistgaard,
senere justitsråd og i 1786 medlem af den store landbokommission. Han var
stærkt optaget af tidens reformtanker og igangsatte udskiftningen af godsets
gårde, dvs. at bøndernes jordfællesskab blev opgivet til gengæld for
selvstændige bøndergårde med egen jord. Han ejede desuden den nærliggende
herregård Lyngbygaard. Efter hans død overtoges både Gerdrup og Lyngbygaard af
den yngste søn, Peter Christoffer Quistgaard. Hans enke, Henriette Elisabeth
Schow, drev gården videre og giftede sig 1814 med Peter Johansen de
Neergaard, som drev gården til sin død i 1831. Henriette Elisabeth Schow, som
først døde 1859, havde dog i følge ægtepagten beholdt sine ejendomme som
særeje.
I 1831 overdrog hun derfor Gerdrup til sønnen, Morten
Christen Qvistgaard, mens en anden søn arvede Lyngbygaard og en tredje søn det
såkaldte Gimlinge kirkegods. Morten Qvistgaard døde tidligt, hvorefter hans
fire årige søn, Victor Emilius Qvistgaard, arvede Gerdrup.
Han byggede nye bygninger på Gerdrup og overlod 1870 gården
til sin søn, Viggo Johan Qvistgaard. Da han døde, blev Gerdrup solgt til
godsejer Holger Fabricius, som i forvejen havde arvet Lyngbygaard efter sin
mor, Tofa Alvilda Qvistgaard, gift Fabricius. De to gårde var nu atter forenet
under samme ejer. Fabricius' enke, Kirstine Feiring overdrog i 1953 Gerdrup til
sønnen, hofjægermester Peter Frederik Fabricius.
Siden 1987 har Gerdrup været ejet af Peter Fabricius'
barnebarn, Peter Nicolai Fabricius Melchior. I 2013 drives Gjerdrup og
Lyngbygaard Godser fortsat i fællesskab.
Ejere af Gerdrup
(1151-1400) Slægten Hvide
(1400-1417) Jep Jensen Godov
(1417-1429) Anders Jacobsen Lunge
(1429-1475) Jørgen Rud
(1475-1500) Erik Jensen Dyre
(1500-1529) Anne Eriksdatter Dyre gift (1) Hansen (2) stampe
(1529-1558) Søren Clausen Stampe
(1558-1571) Ellen Sørensdatter Stamp gift Hundermark
(1571-1593) Claus Pedersen Hundermark
(1593-1611) Peder Clausen Hundermark
(1611-1617) Erik Clausen Hundermark
(1617-1638) Anne Clausdatter Hundermark gift Kaas
(1638-1648) Ellen Clausdatter Hundermark gift Cunningham
(1648-1651) David Welwood
(1651-1654) Lorents Cunningham / Hans Welwood
(1654-1658) Peder Vibe
(1658-1662) Anna Cathrine Budde gift (1) Vibe (2) Vind
(1662) Hans Riblt
(1662-1687) Joachim Frederik Vind
(1687-1693) Anne Elisabeth Joachimsdatter Vind gift Grubbe
(1693-1702) Diderich Grubbe
(1702-1727) Anne Elisabeth Joachimsdatter Vind gift Grubbe
(1727-1729) Holger Grubbe
(1729-1731) Diderikke E. Grubbe / Christiane E. Grubbe
(1731-1735) Christiane baronesse Fuiren gift Harboe
(1735-1737) Slægten Harboe
(1737-1739) Oluf Bruun / Jørgen Willumsen
(1739-1750) Oluf Bruun
(1750-1755) Simon Borthuus
(1755-1756) Otto Borthuus
(1756-1760) Casper Frederik Bülow
(1760-1782) Morten Iversen Qvistgaard
(1782-1807) Peter Christoffer Mortensen Qvistgaard
(1807-1814) Anna Henriette Elisabeth Qvistgaard f. Schow, 2.
gang gift de Neergaard
(1814-1831) Peter Johansen de Neergaard
(1831-1842) Morten Christen Qvistgaard
(1842-1870) Victor Emilius Qvistgaard
(1870-1919) Viggo Johan Qvistgaard
(1919-1930) Holger Fabricius
(1930-1953) Kirstine Feyring gift Fabricius
(1953-1975) Peter Frederik Fabricius
(1975-1987) Peter Fabricius
(1987-) Hofjægermester Peter Nicolai Fabricius Melchior
Gjerdrup eller Gerdrup er en gammel sædegård, som nævnes
første gang i 1151. Gården ligger i Eggeslevmagle Sogn, Slagelse Kommune.
Hovedbygningen er opført i 1864-1866 af tømrermester Rudolf Unmack og senere
restaureret ved Alf Cock-Clausen.
Arkitekten G.F. Hetsch udførte i 1840 og 1841 to udkast til
Gerdrups hovedbygning (et i klassicistisk stil og et andet i nygotisk), men
ingen af disse kom til udførelse, idet ejeren døde. I stedet opførte sønnen den
nuværende enkle rødstensbygning, der er inspireret af engelske herregårde.