Tustrup er oprettet af tidligere landsbyjorde i midten af
1600-tallet. I 1700-tallet indgik herregården i stamhuset Hevringholm.
Gården har i løbet af sin historie været ejet af mange af
Djurslands fremtrædende adelsfamilier.
Tustrup var frem til 1600-tallet krongods, men blev solgt
for at finansiere krigen mod Sverige i midten af 1600-tallet.
Tustrup blev i store dele af 1700-tallet ejet af en svensk
adelsfamilie.
Tustrup Gods (Østjylland)
Tustrupvej 4
8960 Randers SØ
Region Midtjylland - Randers kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Niels Peter Louis-Hansen
Hovedgård: 394 ha. Andet: 17 ha.
Godsets størrelse: 775 ha.
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Hevringholm
Tustrup Gods med Hørninggaard (se nederst) og Visborggaard
Skovdistrikt er på 775 ha.
Hovedbygning
Ifølge Pontoppidans Danske Atlas, der udkom i årene
1763-1783, rummede Tustrup på daværende tidspunkt blot en stor ladegård. Det
synes således sandsynligt, der ikke har været nogen hovedbygning forud for den
nuværende, der blev opført i 1809, da Tustrup blev ejet af Holger Rosenkrantz.
Den nyklassicistiske hovedbygning er i én etage. Midt på den
enkle hovedbygning er der opført en gennemgående gavlkvist, der - mod
gårdspladsen - rummer indgangspartiet.
I 1862 lod J. Pind hovedbygningen ombygge og opførte i den
forbindelse to sidefløje, der ligger i forlængelse af den oprindelige
hovedbygning.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Ifølge Pontoppidan var der i slutningen af 1700-tallet en
stor avlsgård opført; dels i grundmur, dels i bindingsværk.
Det nuværende anlæg, der ligger nordøst for hovedbygningen,
er udbygget løbende i det 20. århundrede, men rummer enkelte elementer fra
1800-tallet, bl.a. en vognport.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
På Tustrup er der alléer i henholdsvis kastanje og lind,
ligesom der på gården er en stor have.
Interior
Stue 1942
Ejerhistorie
Som meget andet krongods blev Tustrup i 1600-tallet solgt
for at finansiere de gentagne krige mod Sverige. Da Frederik III (1609-1670)
omkring 1656 solgte Tustrup, var der i landsbyen tre bondegårde. Den nye
ejer af Tustrup - Hans Friis fra nabogodset Clausholm - nedlagde imidlertid
fæstegårdene og oprettede i stedet herregården Tustrup. Tustrup er eksponent
for den udvikling, hvor der i perioden 1536-1660 blev nedlagt mellem 1000 og
1500 fæstegårde landet over, og hvor herregårdene voksede sig større og driften
blev intensiveret.
Hans Friis var på mange måder en bemærkelsesværdig
skikkelse. Som søn af rigskansleren Christen Friis var han født ind i den
danske højadel, ligesom han var overmåde velhavende. Han havde også i sin
ungdom været i både fransk og østrigsk krigstjeneste, og da svenskerne i 1658
angreb Danmark, og Jylland atter blev besat, iværksatte Hans Friis med
udgangspunkt i sine østjyske herregårde en velorganiseret modstand mod
besættelsesstyrkerne. Friis var ansvarlig for oprettelsen af det
rytterregiment, der i 1659 var medansvarlig for at nedkæmpe de svenske tropper
på Fyn, men da regimentet efter krigen blev nedlagt helligede Hans Friis sig
sine godser og ikke mindst Tustrup, hvor han tilbragte meget tid.
I 1695 - to år før sin død - overdrog Hans Friis Tustrup til
sin nevø Gregers Friis. Gregers Friis havde imidlertid ingen børn, og ved hans
død i 1711 arvede broren, Christian Friis, Tustrup. Christian Friis havde i
1695 overtaget Hans Friis' andet gods Hevringholm. Hans Friis havde i den
forbindelse betinget sig, at den længstlevende bror skulle arve begge godser,
som derefter skulle forblive samlet i stamhuset Hevringholm.
Christian Friis døde - ugift og barnløs i 1727 - og den
nærmeste arving var en Christian Rantzau-Friis, skønt hans tilknytning til
slægten Friis var ganske perifer: en søn i en tidligere svigersøns andet
ægteskab!
Rantzau-Friis døde, som flere andre ejere af Tustrup, uden
at efterlade sig nogen arvinger i 1731, og den nærmeste arving var den svenske
oberstløjtnant Joachim Beck. Ved overtagelsen af Tustrup tog familien navnet Beck-Friis
for at associeres til Tustrups grundlægger, men ellers tilbragte den nye
ejerslægt ikke meget tid på Tustrup. Ejerne koncentrerede sig om deres svenske
besiddelser, mens Tustrup blev drevet af forpagtere. I 1782 fik familien
tilladelse til at ophæve stamhuset Hevringholm, som Tustrup indgik i, og
Tustrup blev i 1784 solgt til Christian Kallager fra Meilgaard. Blot tre år
senere solgt Kallager Tustrup til amtmand Peter Severin Fønss og Johan Frederik
Carøe fra Randers, der begge tjente mange penge på at handle med godser i disse
år.
Fønss og Carøe solgte straks Tustrup videre til Anders Dyhr,
som frasolgte fæstegodset og udparcellerede hovedgårdsjorden. I 1809 blev
samtlige hovedgårdsparceller købt af Holger Rosenkrantz, som dermed atter
samlede Tustrups jordtilliggende. Rosenkrantz solgte i 1833 Tustrup til
forpagter Anders Pind, der ejede den frem til sin død i 1860. Ved Anders Pinds
død overtog sønnen, J. Pind, gården, som han i 1898 solgte til Herman
Løvenskiold.
I løbet af det 20. århundreder har gården haft en række
skiftende ejere, og i 2013 blev gården ejet af Niels Peter Louis-Hansen.
Ejerrække
(1656-1695)
Hans Friis
(1695-1711)
Gregers Friis
(1711-1726)
Christian Friis
(1726-1731)
Christian Rantzau-Friis
(1731-1741)
Joachim Beck-Friis
(1741-1761)
Corfitz Ludvig Beck-Friis
(1761-1784)
Joachim Beck-Friis
(1784-1787) Christian Kallager
(1787) Peter Severin Fønss og Johan Frederik Carøe
(1787-1795) Anders Dyhr
(1795-1805) Anders Sørensen Møller
(1805-1806) Anna Levinsen, gift 1) Møller og 2) Dienstmann
(1806-1810) Laurids Peter Dienstmann
(1810-1833) Holger Rosenkrantz
(1833-1860) Anders Pind
(1860-1898) Jens Pind
(1898-1905) Herman Løvenskiold
(1905-1911) Niels Frederik Johansen
(1911-1914)
P. Horn
(1914-1922)
Axel Hvass
(1922-1922)
Enkefru Hvass
(1922-1923)
H.W. Ehnhuus
(1923) Christopher Adam Valdemar Knuth
(1923-1942) Kristian Frederik Knuth
(1942-1971) Ejendomsaktieselskabet D.F.T. A/S
(1971-1992) Johanne Marie Louis-Hansen
(1992-20xx) Niels Peter Louis-Hansen
Hørninggård, Nyvangsvej 14