Brusgaard

● Region Midtjylland - Randers Kommune

● Adresse: Brusgårdsvej 25, 8960 Randers SØ. designhojskolen.dk

● Ejer: Den Skandinaviske Designhøjskole

● Gården fungerer fra 2013 som designhøjskole.

Fra 1408 til 1618 var Brusgaards ejerforhold kendetegnet ved, at gården kun skiftede ejer gennem arv. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1889 af daværende ejer Alfred Hansen og er en ommuring af den gamle bindingsværkshovedbygning fra 1801.

Brusgaard er ombygget flere gange, og bygningerne, som oprindeligt blev brugt til at drive landbrug, bruges 2013 som rammer for udvikling af kunst og design.

Hovedbygning

Brusgaard nævnes første gang i de skriftlige kilder i 1393, men det er ukendt, hvordan hovedbygningen fra 1300-tallet så ud.

Ifølge en indskriftstavle opførte Niels Jonsen en ny hovedbygning i 1590. Denne hovedbygning var opført på et voldsted, der endnu kan ses i haven i 2013. Bygningen var grundmuret og opført i to etager. Den havde to runddele på sydsiden og et trappetårn mod nord.

Niels Jonsens hovedbygning blev på et ukendt tidspunkt erstattet af en renæssancebygning. I 1801 blev renæssancebygningen formentlig revet ned, og til gengæld blev der opført et bindingsværkshus på det sted, hvor Brusgaard ligger i 2013.

Den nuværende hovedbygning er opført af Alfred Hansen i 1889 og er en ommuring af bindingsværkshuset fra 1801. Bygningen er grundmuret og opført i en enkelt fløj i én etage. Den er pudset hvid og har mansardtag. Mod gårdspladsen er den udstyret med frontspids, og mod haven er der en terrasse. Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med middel bevaringsværdi.

Andre bygninger

Avlsbygningerne ligger på de resterende tre sider rundt om gårdspladsen. Avlsbygningerne er grundmurede og har gavle i træ. De har fladbuede vinduer samt saddeltag. Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.

Omgivelser

Brusgaard har en stor flot have, som har vandfyldte grave på fire sider. Haven grænser op til skoven, der består af bøg og gran, og ned til Møllebækken, som tidligere har drevet gårdens vandmølle. Der hører desuden en markant lund til gården.  

Historie

Brusgaards ejerforhold kan spores tilbage 1393, hvor gården var ejet af Christiern Jensen. Omkring år 1408 var Brusgaard i Niels Munks eje, og gården tilhørte herefter hans efterkommere helt frem til 1618, hvor den blev erhvervet af Jens Juel. Dog blev den i denne periode nedarvet på kvindesiden to gange, hvilket betød, at gården både kom til slægten Krabbe og Viffert.

De skriftlige kilder fortæller imidlertid ikke meget om, hvordan livet på gården eller i familien udspillede sig i disse 200 år. Ifølge en indskriftstavle, der har hængt over døren, opførte Niels Jonsen en ny hovedbygning i 1590 beliggende på et voldsted, der i dag kan ses i haven.

I 1700-tallet kom Brusgaard til adelsslægten Reventlow og var fra 1750 til 1798 en del af stamhuset Frisenvold. Dette betød, at Brusgaard sammen med herregårdene Frisenvold, Løjstrup og Kalø blev en del af et større gods, hvortil arveretten var båndlagt. Godset måtte således hverken deles, bortsælges eller pantsættes. Stamhuset blev dog ophævet 1798 og Brusgaard kunne derefter sælges separat fra de andre gårde.

Gennem 1800- og 1900-tallet har Brusgaard haft mange skiftende ejere, og i tidens løb er der både blevet solgt jord fra og købt nyt til gården. Særligt Alfred Hansen, der ejede gården mellem 1886 og 1927, frasolgte en del jord, som blev omdannet til 13 husmandssteder. Det var også Alfred Hansen, der opførte den nuværende hovedbygning i 1889. 

I 2013 tilhører Brusgaard Den Skandinaviske Designhøjskole, hvor det er muligt at uddanne sig inden for en række forskellige designuddannelser. Produktionsskolen Mimers Brønd står for den økologiske landbrugsdrift på gården.

Ejere af Brusgaard

(       -1408) Christiern Jensen

(1408-1460) Niels Munk

(1460-1504) Anders Munk

(1504-1515) Niels Munk

(1515-       ) Mikkel Krabbe

(1540-       ) Lucas Krabbe

(1540-1560) Jon Madsen Viffert

(1560-1595) Niels Jonsen Viffert

(1595-1618) Niels Krabbe

(1618-1634) Jens Juel

(1634-1644) Ove Juul

(1644-1678) Rudolf Offenberg

(1678-1680) Marie Worm

(1680-1695) Mathias Numsen

(1695-1704) Holger Rosenkrantz

(1704-1720) Anne Brahe, gift Rosenkrantz

(1720-1744) Niels Rosenkrantz

(1744-1750) Ditlev Reventlow

(1750-1759) Christian Ditlev Reventlow

(1759-1793) Juliane Frederikke Christiane Reventlow, gift Hardenberg

(1793-1799) Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow

(1799-1799) Hans Jordhøj

(1799-1799) Ulrik Thomsen Jæger

(1799-1801) Jens Krag-Juel-Vind

(1801-1847) S. Søndergaard

(1847-1848) C.E. Bay

(1848-1852) Rasmus Faurschou

(1852-1864) J.P. Hansen

(1864-1866) J.P. Hansens enke

(1866-1886) Jakob Møller

(1886-1927) Alfred Hansen

(1927-1930) Kaj Brødsgaard

(1930-       ) B. Sørensen

(1930-       ) V. Sørensen

(1999-20xx) Den Skandinaviske Designhøjskole

Brusgård Voldsted

Plantegning over Brusgård voldsted omkring 1785.

I haven ved den gamle herregård Brusgård syd for Randers ses stadig det gamle voldsted, hvorpå herregården ifølge skriftlige kilder blev grundlagt i 1393. Selvom voldstedet ikke er offentligt tilgængeligt, ses det tydeligt fra hjørnet af driftsbygningen lige syd for parkeringspladsen, hvor Randers Kommune har opstillet en informationstavle.

Brusgård fungerer i dag som hjemsted for Den Skandinaviske Designhøjskole og Randers Kommunes produktionsskole ”Mimers Brønd” med tilhørende ca. 135 hektar stort landbrug. Brusgård rummer også Danmarks Center for vildlaks, som gennem opdræt og udsætninger i de seneste årtier har bidraget kraftigt til bevarelse af den oprindelige laksestamme i Gudenå-systemet.

Voldstedet har næppe haft nogen større forsvarsmæssig betydning og skal nok mest ses som et resultat af middelalderens byggestil på de såkaldte herregårdspladser. På arealet nord for hovedbygningen på voldstedet lå herregårdens driftsbygninger – ligesom i dag.

Den rektangulære ca. 50 x 44 meter store voldbanke omkranses af en 13 meter bred voldgrav og på ydersiden af denne ses mod øst, syd og vest spor efter en ydervold, som sikkert består af de opgravede jordmasser fra voldgraven.

I renæssancen (1540-1650) ejedes Brusgård af Viffert-slægten. Niels Jonsen Viffert opførte i 1590-94 en grundmuret bygning i to etager på voldstedet, hvoraf sydfløjen havde to runde tårne og et trappetårn. Denne bygning blev i 1801 erstattet af en bygning i bindingsværk, som i 1889 blev ombygget til den nuværende hovedbygning lige nord for voldstedet.

Hvad der gennem tiden har stået af bygninger på voldstedet, kan kun afgøres gennem arkæologiske undersøgelser. Udover de skriftlige kilder, begrænser vores viden om stedet sig til fund af rester af 2 – 3 træbroer samt en stenbro i den nordre voldgrav under en oprensning af voldgraven i 1991. Ved hjælp af træpælenes årringsmønstre – såkaldt dendrokronologi - er broerne blevet dateret til hhv. 1650 og 1718. Endvidere har en mindre prøvegravning på voldstedets NØ-hjørne identificeret et nu tildækket fundament af kampesten med murrester.

Omgivelserne har givetvis været afgørende for grundlæggelsen af herregården på dette sted. Langs Brusgård Bæk var frugtbare enge, skove og god landbrugsjord. Ved bækken lige sydvest for voldstedet anlagdes også gårdens mølle med tilhørende, nu sløjfet mølledam.