Overgaard blev oprettet som herregård i midten af
1500-tallet af den rige adelsmand Jørgen Lykke.
I over 250 år var Overgaard ejet af slægten Arenstorff.
Overgaards hovedbygning blev opført mellem 1545 og 1547 af
Jørgen Lykke.
Hovedbygningen består af en hovedfløj og to korte tværfløje.
Midt på nordfløjen er et trappetårn, som i 1730 blev forhøjet og udstyret med
et karakteristisk etagespir.
Overgaard
(Østjylland)
Overgårdsvej 28
8970 Havndal
Region Midtjylland - Randers kommune
Offentlig adgang: Ingen offentlig adgang
Ejer: Peter Andersen
www. overgaardgods.dk
Telefon 86 47 03 33
Godsets størrelse: 2376 ha + Andet 308 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Mullerup Gods
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning blev opført mellem 1545 og 1547
af daværende ejer Jørgen Lykke. Selvom hovedbygningen har gennemgået flere
ombygninger, fremstår den alligevel som en af landets mest markante
renæssancegårde. Oprindeligt bestod hovedbygningen af en hovedfløj med to
smallere sidefløje i tre stokværk i rødkalkede munkesten med hvide fuger.
Senere er den øverste etage blevet fjernet, og sidefløjene
er blevet reduceret til korte tværfløje. I 1730 blev trappetårnet på nordfløjen
forhøjet og forsynet med sit karakteristiske etagespir og sandstensportal.
Tidligere havde der været to trappetårne på hovedbygningen.
Mellem 1911 og 1912 fik hovedbygningen sit nuværende
udseende ved arkitekt Mogens Clemmensen. Bygningen fremstår som en smuk bygning
i blank mur med svungne gavle og tegltag. Lige syd for hovedbygningen er en
åben gårdsplads med grønne arealer samt en indkørsel og avlsbygninger. Nord og
vest for hovedbygningen findes en stor have.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Overgaard findes syd for hovedbygningen.
De er opført på forskellige tidspunkter, og flere af dem placerer sig tæt ved
indkørslen til hovedbygningen.
Af avlsbygningerne er staldbygningerne fra 1727 samt smedjen
fra 1900 de mest bemærkelsesværdige. Staldbygningerne består af en hovedlænge i
grundmur med saddeltag samt en sidelænge i bindingsværk med valmtag.
Hovedlængen har gennemkørselsport til gårdspladsen. Smedjen består af en fløj
med grundmuret gavl og saddeltag.
Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som
bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.
Omgivelser
Til Overgaard hører en stor have på ca. 20 hektar.
Haven på Overgaard placerer sig nord og vest for
hovedbygningen. Den store have rummer vandfyldte damme, et gammelt lysthus og
en masse gamle træer. Ved tilkørslen til Overgaard samt i haven findes alléer.
I Omgivelseret nær Overgaard findes flere fortidsminder.
Ejerhistorie
Herregården Overgaard har eksisteret siden midten af
1500-tallet, da der fandt en storstilet godssamling sted i Danmark. Da det ikke
altid var muligt at samle godset omkring de herregårde, som allerede
eksisterede, var det nødvendigt at oprette nye, bl.a. Overgaard. Gårdens første
ejer var adelsmanden Jørgen Lykke. Som mange andre af tidens adelsmænd havde
Jørgen Lykke som ung været på dannelsesrejse i udlandet. I løbet af 1500-tallet
blev kravene skærpet til adelsmændenes uddannelse, og de militære færdigheder
skulle suppleres med administrative og politiske kompetencer.
Jørgen Lykke var en rig mand, der efter sin fader havde
arvet Mullerup på Fyn samt havde andel i endnu et par herregårde. Han
koncentrerede sig imidlertid om sit gods i Jylland, som han i de følgende år
forøgede. I 1549 fik Jørgen Lykke tilmed fri birkeret til Overgaard. Dette
bevirkede, at godset blev en selvstændig retskreds, hvor godsejeren kunne
udnævne og aflønne dommerne. I 1583 døde Jørgen Lykke, hvorefter sønnen Henrik
Lykke overtog Overgaard. Ligesom sin fader havde Henrik Lykke været på
udenlands- og studierejser, og i 1596 blev han medlem af rigsrådet.
Henrik Lykke blev efterfulgt af sønnerne Jørgen Lykke,
Christian Lykke og Frands Lykke, derefter af datteren Christence Lykke, som
arvede Overgaard i 1655. Christence Lykke var gift med Frands Brockenhuus, der døde
i 1660, hvorefter Christence Lykke året efter solgte Overgaard til Christoffer
Gabel. Han solgte imidlertid Overgaard videre samme år til Frederik von
Arenstorff, der giftede sig med Christence Lykke, som dermed blev frue på
Overgaard for anden gang. Frederik von Arenstoffs anden hustru var Augusta
Elisabeth Rumohr. Hun overdrog i 1710 som enke Overgaard til sin stedsøn,
Frederik von Arenstorff.
Frederik von Arenstorff led stærkt under en dårlig økonomi,
og selv om han forsøgte at nedbringe gælden, så stod det stadigvæk kritisk til
ved hans død i 1739. Sønnen Frederik von Arenstorff overtog Overgaard og
betalte sin faders gæld ved at frasælge fæstegårde fra godset. Efter at have
været ejet af flere medlemmer af slægten Arenstorff blev Overgaard i 1799 solgt
af Frederik von Arenstorff til Peter Severin Fønss og Erik Christian Müller.
Kort efter købte Frederik von Arenstorff dog gården tilbage og påbegyndte
energisk at arbejde for at bringe godset på fode igen.
I 1835 oprettede sønnen, Frederik von Arenstorff, et
fideikommis af Overgaard for familien Arenstorff. Det vil sige, at godset blev
båndlagt og derved ikke kunne sælges eller pantsættes. I 1910 ophævedes
Overgaard som fideikommis, hvorefter herregården solgtes efter 250 år i slægten
Arenstorffs eje.
Overgaards nye ejer var Adolf Frederik Holten Castenschiold,
der gennemførte en stor restaurering af gården. Da Adolf Frederik Holten
Castenschiold solgte Overgaard i 1923 fulgte en periode med hyppige ejerskift.
I 1938 købte Flemming Juncker Overgaard.
I 2013 er Overgaard ejet af Peter Andersen.
Ejerrække
( -1583) Jørgen
Lykke
(1583-1611) Henrik Lykke
(1611-1616) Jørgen Lykke
(1616-1619) Christian Lykke
(1619-1655) Frands Lykke
(1655-1660) Frands Brockenhuus
(1660-1661) Christence Lykke, gift (1) Brockenhuus (2) von
Arenstorff
(1661-1661) Christoffer Gabel
(1661-1689) Frederik von Arenstorff
(1689-1710) Augusta Elisabeth Rumohr, gift von Arenstorff
(1710-1739) Frederik von Arenstorff
(1739-1743) Boet efter Frederik von Arenstorff
(1743-1762) Frederik von Arenstorff
(1762-1775) Øllegaard Sophie Ide Rantzau, gift von
Arenstorff
(1775-1793) Frederik Christian von Arenstorff
(1793-1798) Boet efter Frederik Christian von Arenstorff
(1798-1799) Frederik von Arenstorff
(1799-1800) Peter Severin Fønss
(1799-1800) Erik Christian Müller
(1800-1844) Frederik von Arenstorff
(1844-1873) Johannes Frederik von Arenstorff
(1873-1910) Frederik von Arenstorff
(1910-1923)
Adolf Frederik Holten Castenschiold
(1923-1930)
P. Horn
(1930-1932) Hypothekforeningen
(1932-1938) Aage Ancker
(1938-1981) Flemming Juncker
(1984-20xx) Peter Andersen