Stougaard

Stougaard lå frem til middelalderen på et nærliggende voldsted, Røverkulen, 400 meter øst for gårdens nuværende placering.

Stougaard var i 1600-tallet ejet af to betydningsfulde adelsmænd, der hver satte sit præg på henholdsvis den politiske og militære udvikling i Danmark.

I perioden 1844-1846 gennemgik hovedbygningen en gennemgribende ombygning.

Siden 1841 og frem til i dag har Stougaard været i familien Ingwersens eje.

Stougaard

Ildvedvej 1

7160 Tørring

Region Midtjylland - Hedensted kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Hedda Paaske, Torben Paaske

Telefon 75 80 15 29

Godsets størrelse: 153 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Kaldes også Stovgaard

Stougaard

Hovedbygning

Den trefløjede hovedbygning på Stougaard ligger 400 meter øst for gårdens oprindelige placering. I middelalderen blev gården flyttet fra det nærliggende voldsted, senere i folkemunde omdøbt til Røverkulen, til dets nuværende placering. I 1763 opførte Gotfred Schmidt en trefløjet bindingsværks-hovedbygning i en etage. I dag står kun noget af midterfløjen stadig i bindingsværk.

I årene 1844-1846 ombyggede Rasmus Ingwersen hovedbygningen. Han opbyggede syd- og vestfløjene i grundmur og midterfløjen fik en let fremspringende frontispice i to etager. I modsætning til resten af gården blev frontispicen dekoreret.

Op til hoveddøren fører en høj stentrappe. Hovedbygningen er hvidkalket.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Avlsgården blev opført i 1863 efter en brand. Avlsgården er opført i grundmur og blev senere ombygget.

Dertil en række nyere avlsbygninger fra slutningen af 1900-tallet.

Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.

Omgivelser

Stougaards have har rester af en gammel bøgeallé. I haven er der også en gammel smedje bygget i røde sten.

400 meter øst for Stougaard kan man stadig se spor efter voldstedet, hvorpå sandsynligvis i middelalderen har stået et skydetårn. Voldstedet bestod af en rund borgbanke omgivet af en vandgrav.

I området er der fundet rester af bopladser fra jæger- og fiskerkulturen omkring Gudenåen. Bopladserne stammer fra ældre og yngre romertid (1-400 e. kr.). Der er fundet grave med glas- og ravperler og forskellige guldsmykker.

Ejerhistorie

Stougaard var i senmiddelalderen ejet af slægten Skram, der blandt andre tæller Peder Skram. Ifølge slægtsbøgerne havde han dræbt sin fjende, herremanden på Tyrrestrup, og var efterfølgende flygtet ud af landet. Da Christoffer III af Bayern (1416-1448) blev indsat som konge af Danmark i 1440, red Peder Skram med i kongens følge forklædt som landsknægt. Han var taget i nåde, fordi han havde reddet Christoffer III af Bayern fra at drukne.

Et tidligere voldsted i nærheden af Stougaard, bortfjernet sidst i 1800-tallet, vidner om, at der tidligt må have ligget en storgård på dette sted. Borgen eller stenstuen kaldtes 'Røverkulen' i folkemunde, men snarere har der været tale om et såkaldt skydetårn, hvori man kunne søge tilflugt i urolige tider.

Stougaard var med sikkerhed ejet af sønnen Niels Skram. Gennem Niels Skrams barnebarn Bege Skram kom gården til den indflydelsesrige adelsfamilie Sehested. Christen Thomesen Sehested arvede gården i 1616 efter sin onkel.

Christen Thomesen Sehested gennemgik en klassisk adelsmandsuddannelse. Som 10-årig blev han sendt til Rosenholm, hvor Holger Rosenkrantz, kaldet 'den lærde', uddannede sine egne og andre adelsbørn. Holger Rosenkrantz opfordrede Christen Thomesen Sehested til at tage på en dannelsesrejse rundt i Europa. Som 13-årig besøgte han store tyske universiteter, og senere fik han uddannelse på franske og italienske universiteter.

Christen Thomesen Sehested fik gennem sin uddannelse i administration og politik en strålende karriere ved hoffet. Han talte flydende fransk, tysk og italiensk og blev især anvendt som diplomatisk forhandler for Christian IV (1577-1648). Samtidig udarbejdede han nogle af de vigtigste love i perioden. Christen Thomesen Sehested var meget konservativ i sit politiske virke og i sin religiøse tro. Trods sin nære kontakt til kongen værnede han for rigsrådets dominerende indflydelse, og han satte et væsentligt præg på Frederik III's (1609-1670) strenge håndfæstning i 1648.

Christen Thomesen Sehested døde i 1657, og Stougaard gik til hans søn Axel Christensen Sehested. Axel Christensen Sehested solgte familiens godser i Skåne i forbindelse med, at Danmark måtte afstå denne landsdel til Sverige 1658. Inden længe hang økonomien i laser, og i 1666 overgik Stougaard til Niels Rosenkrantz efter kort at have været ejet af den københavnske handelsmand Cort Mercher.

Niels Rosenkrantz fulgte den danske adels krigeriske traditioner. Niels Rosenkrantz fik sin militære uddannelse ved Sorø akademi, indtil han i 1649 gik i nederlandsk krigstjeneste. Efterfølgende trådte han ind i spansk krigstjeneste under kongesønnen Ulrik Christian Gyldenløve. Indtil foråret 1657 deltog han i en række krigstog, men da den første Karl Gustav krig (1657-1658) brød ud, blev han kaldt hjem. Han deltog i forsvaret af København og ledede senere fuldførelsen af Københavns befæstning. Niels Rosenkrantz var højt skattet af kong Christian V (1646-1699) og steg hurtigt i graderne til generalmajor.

Under Skånske krig (1675-1679) gennemførte Niels Rosenkrantz erobringen af den stærke fæstning Wismar. Men under den efterfølgende belejring af Helsingborg i 1676 blev han skudt gennem hovedet. Han døde nogle timer senere. Stougaard blev hos Niels Rosenkrantz' enke frem til 1686, hvor Stougaard blev solgt.

I 1791 var Stougaard blevet erhvervet af Thyge Jesper de Thygeson, som allerede havde opløst flere godser. Således også på Stougaard hvor han lykkedes med at frasælge fæstegårdene til bønderne som et led i fæstebøndernes overgang til selveje. Herefter fortsatte han med at udstykke hovedgården i parceller, og i 1802 var Stougaards jordtilliggende blot 180 tdr. land.

Det var ironisk, at netop Stougaard blev opløst i 1791. Dette år rasede nemlig en hidsig kamp, hvor hele to tidligere ejere på Stougaard - Christian Frederik Tønne von Lüttichau og Frederik Ludvig Christian Beenfeldt - stod frem som ledere af de jyske godsejeres aktion mod landboreformerne. Striden handlede om, at godsejerne fandt virkningerne af landboreformerne, dvs. ikke mindst de mange godsopløsninger, utålelige og medvirkende til landets fordærv. Aktionen blev straffet hårdt ved højesteret, og Christian Frederik Tønne von Lüttichau måtte flygte til Tyskland.

Men da Stougaard i 1817 kom til Ferdinand Mazanti, var gården for længst afløst og udparcelleret. Hans enke, Else Christine Ingwersen, overtog gården efter sin mand og solgte den videre til sin bror i 1843. Familien Ingwersen er 2013 stadig ejere af Stougaard.

Ejerrække

(1487- ) Niels Skram

(1512- ) Peder Skram

( - ) Bege Skram, gift Juel

( - ) Jørgen Juel

(1574-1616) Erik Lunge Dyre

(1616-1657) Christen Thomesen Sehested

(1657- ) Axel Christensen Sehested

(1666- ) Cort Mercher

( -1666) Markvard Rodsteen

(1666-1676) Niels Rosenkrantz

(1676-1686) Birthe Skeel, gift Rosenkrantz