Rolsøgaard eksisterede allerede i 1328, hvor den blev nævnt
i dokumenter fra striden mellem Christoffer den anden og de holstenske grever.
Rolsøgaard blev tidligere kaldt Rolsegaard.
Den nuværende Rolsøgård udgør et imponerende anlæg, der er
smukt beliggende i det kuperede terræn.
Rolsøgaard
Rolsøgårdvej 26
8420 Knebel
Region Midtjylland - Syddjurs kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Niels-Ole Jørgen Jensen
Telefon 86 36 52 85
Godsets størrelse: 122 ha hvoraf de 105 ha er landbrug
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Kvelstrup, Vosnæsgaard, Lyngsbækgård
Hovedbygning
Hans Jacobsen opførte i slutningen af 1600-tallet en ny
trelænget hovedbygning i bindingsværk. Under Thorn Thornsohn blev
hovedbygningen i sidste halvdel af 1700-tallet renoveret, og den midterste
hovedfløj blev fornyet.
Under landbrugets blomstringstid i slutningen af 1800-tallet
blev hovedbygningen endnu engang renoveret. Hovedfløjen, der er opført i røde
sten, blev således opført af Christian Ludvig Hansen i 1880 - og den nuværende
hovedfløj bærer, med sine detaljer omkring vinduer og døre, præg af periodens
historicistiske arkitektur. Sidefløjene, der står i bindingsværk, er imidlertid
væsentlig ældre. De stammer således fra Hans Jacobsens byggeri omkring 1695 og
er ikke blevet ændret væsentligt ved de senere ombygninger.
Såvel hovedfløj som sidefløje er i én etage. Alle fløje har
tegltag.
Hovedbygningen blev renoveret 1955-1965 og 1993.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsgården nedbrændte i 1922, og de nuværende avlsbygninger
er opført i 1925 af Christian Ludvig Hansens søn, Poul Hansen, året før han
solgte Rolsøgaard. Der er tale om bl.a. en gulkalket trempelbygning og en stor
lade, der sammen med hovedbygningen udgør et helstøbt gårdsanlæg.
Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.
Omgivelser
Landsbyen Rolsøgaard er opstået på tidligere
hovedgårdsmarker i begyndelsen af det 20. århundrede.
Rolsøgaard er placeret på eller i nærheden af det gamle voldsted, hvor det
oprindelige anlæg lå.
Vest for hovedbygningens ene fløj findes en lille sø, der
udgør resterne af Rolsøgaards tidligere voldgrave.
Ny have blev anlagt af havearkitekt Gylling i Anton Ovesens
ejerperiode.
Rolsøgaards nuværende
hovedbygning er opført i 1880. Koloreret postkort fra ca. 1900 lånt af Hans
Iver Sørensen.
Folkeholdet på
Rolsøgaard 1943. Fra venstre Metha Klinge, frk. Mogensen, Ella, Jønson,
forvalter Ejner Olsen, forkarl Viggo Dam, Rasmus Jensen, Ejvind Jensen, Villy
Christensen, Ejner Lindberg, Severin Jacobsen, Kristian, yderst til højre
havemanden ”lille Søren” / ”Søren Gartner”. Metha Klinge er pudsigt nok oldemor
til Nikolaj på ”folkeholdsbilledet” 2016, se senere. Molsarkivet.
Ejerhistorie
Den første kendte ejer af Rolsøgaard var Jens Hviding, der
ejede gården i 1328. Den næste ejer, hvis navn kendes, var Morten Nielsen
Vognsen, der ejede Rolsøgaard i 1448. Gården blev i hans slægts eje indtil
begyndelsen af 1600-tallet, og den blev gennem ægteskaber knyttet til ejere af
såvel Kaas som Sostrup.
I 1606 blev gården solgt til Hans Nielsen Skade, og i 1691
solgte Otto Andreas Lindenquist, der var gift med Hans Nielsen Skades
barnebarn, gården til Bodil Pedersdatter, der var enke efter en herredsfoged i
Strandkær.
To år senere giftede Bodil Pedersdatter sig igen, og gården
blev skødet til hendes nye ægtefælle Hans Jacobsen. Hans Jacobsen var en
velbegavet herre og en dygtig landmand. Han var i 1670 blevet udnævnt til kgl.
ridefoged på Mols og blev i løbet af 1680'erne byfoged i Ebeltoft. Få år efter
at han erhvervede Rolsøgaard, købte Hans Jacobsen i 1699 den nærliggende
herregård Lyngsbækgaard.
Allerede i 1636 havde den daværende ejer Hans Nielsen Skade
klaget over, at Rolsøgaard var for lille - der var blot en halv snes
fæstebønder under gården og en årlig indtægt på 100 dalere. I 1695 fik Hans
Jacobsen endelig tilladelse til at udvide Rolsøgaards jordtilliggende ved at lade
bymarken lægge under hovedgården og nedbryde landsbyen Rolsø. Få år efter
udvidelsen var blevet gennemført, solgte Hans Jacobsen imidlertid gården i
1706.
Den nye ejer var Joachim Gersdorff, hvis familie ejede bl.a.
Iisgaard. Joachim Gersdorffs eneste søn, Christian Gersdorff, arvede
Rolsøgaard, og gården - såvel som familiens øvrige besiddelser - blev i
slægtens eje, indtil hans søn, der også hed Joachim Gersdorff, i 1768 solgte
først Rolsøgaard og senere de to øvrige gårde på Mols.
Køberen var den tidligere forpagter på Vosnæsgård Thorn
Thornsohn, der ejede Rolsøgaard frem til sin død i 1790, hvor gården blev købt
af Thornsohns svigersøn Iver Hansen fra herregården Laage.
Iver Hansen solgte gården i 1807, og der fulgte en periode
med skiftende borgerlige ejere. Et karakteristisk træk ved mange af de
borgerlige herregårdsejere var, at gårdene handledes relativt hyppigt, og at de
derfor som tommelfingerregel ikke blev så længe i én slægts eje.
En undtagelse fra denne regel indtraf imidlertid i 1816,
hvor Niels Poulsen, der tidligere havde været forpagter på Nørlund og
Torstedlund, købte Rolsøgaard. Hans sønner konsoliderede familiens besiddelser
og erhvervede i fællesskab bl.a. Quelstrup. Den ældste søn, Poul Risager
Poulsen, blev eneejer af Rolsøgaard i 1844, og ved hans død i 1878 var det
svigersønnen Christian Ludvig Hansen, et barnebarn af den tidligere ejer Iver
Hansen fra Laage, der overtog gården.
Efterkommere til Niels Poulsen ejede Rolsøgård frem til
1926. Efter en brand i 1922, hvor ladegården blev lagt øde, solgtes en del af
jorden til Statens Jordlovsudvalg, der oprettede 10 statshusmandsbrug, som nu
udgør landsbyen Rolsø. Selve hovedparcellen blev i 1926 solgt til J. Petersen,
der allerede i 1938 solgte gården videre til den tidligere ejer af Møgelkær,
slagtermester Anton Ovesen, der igangsatte en række restaureringsarbejder.
Gården blev i 1946 overtaget af svigersønnen J. Sørensen.
Beliggenhedsplanen fra
1803 afslører, at Rolsøgaards gamle avlsgård har set nøjagtigt ud som
Lyngsbækgårds: et stort trefløjet anlæg, med en ekstra stor lade liggende
direkte over for hovedbygningen. Haugsted 1946.
Ejerrække
(1328 ) Jens
Hviding
(1448 ) Morten
Nielsen
(1511 ) Gunde
Nielsen
(1561- ) Jørgen
Gundesen
( - )
Mikkel Nielsen Hvas
(1576-1606) Erik Krag
(1606-1606) Jørgen Krag
(1606- ) Hans Skade
(1655-1662) Vogn Hvas
( -1669) Kirsten Skade, gift Hvas
(1669-1687) Jesper Vognsen
(1687-1689) Jens Vognsen
(1689-1691) Otto Andreas von Lindenquist
(1691- ) Bodil Pedersdatter, gift 1) Nielsen, 2)
Jacobsen
(1693-1706) Hans Jacobsen
(1706-1745)
Joachim Gersdorff
(1745-1757)
Christian Gersdorff
(1757-1760)
Boet efter Gersdorff
(1760-1768)
Joachim Gersdorff
(1768-1789)
Thorn Thornson
(1789-1790)
Boet efter Thornson
(1790-1807) Iver Hansen
(1807-1811) Erik Christian Müller
(1811-1816) Lorents Petersen
(1816-1830) Niels Poulsen
(1830-1832) Dorte Dinesdatter, gift Poulsen
(1832-1844) Jens Risager Poulsen
(1832-1878) Poul Risager Poulsen
(1878-1906) Christian Ludvig Hansen
(1906-1926) Poul Hansen
(1926- ) J.
Petersen
( -1944)
Anton Ovesen
(1944-1946) Enkefru Ovesen
(1946- ) J. Sørensen
(1993- ) Niels-Ole Jensen
Rolsøgaard ca.
1964. Luftfoto lånt af Hans Iver Sørensen.