Vedø var fra 1644 til 1659 ejet af Frederik Reedtz, der
bl.a. var en respekteret herre i den sjællandske adel.
I starten af 1900-tallet opkøbte et konsortium Vedø og
udstykkede 22 husmandsbrug på arealet.
Vedø hovedbygning er særpræget, da en ny i ”skønvirke” stilhovedfløj først i
1918 blev bygget til de gamle fløje. Hovedbygningens ældre sidefløje er fra omkring 1800.
Vedø
Vedøvej 6
8560 Kolind
Region Midtjylland - Syddjurs kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Niels Arve Pedersen
Godsets størrelse: 152 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Hovedbygning
Vedøs hovedbygning består af tre fløje. Den nye hovedfløj,
der er opført i 1918 af arkitekt Anton Rosen, er i to etager. Den nederste del
er i grundmur, mens den øverste del er opført i klassisk bindingsværk, som
fornemt passer sammen med bygningens to gamle fløje. Den ene fløj udgår fra den
nordlige side af hovedfløjen mod nord. Den er sammenbygget i omvendt T-form med
hovedfløjen. Fra den nordlige ende af fløjen udgår der endnu en sidefløj mod
øst. Begge længer er opført i bindingsværk og tækket med tegl og er fra omkring
1800.
Mest iøjnefaldende ved Anton Rosens hovedfløj er det seks
meter høje vindue mod vest, der er inddelt i 44 lige store kvadrater.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Vedøs hovedbygning set fra havesiden, med Anton Rosens
sydfløj til højre. Bemærk især det store karakteristiske 6 meter høje vindue,
inddelt i 44 lige store kvadrater. Foto 2010
Det gamle møllehus på Vedø
Andre bygninger
Der er flere avlsbygninger tilknyttet Vedø. Gårdspladsen
afgrænses mod syd af en stråtækt bindingsværkslænge og mod øst af en grundmuret
længe. Øst og nord for denne længe findes der også en stald opført i hvidpudset
grundmur tækket med tegl, mens den gamle svinestald, som er bygget sammen med
ovennævnte længe, er opført i træ med tag af jernplader.
Tæt ved hovedbygningen ligger der også en gammel vandmølle
fra 1800-tallet, der er opført i kampesten med bliktag. Driften af vandmøllen
stoppede i 1956.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne og vandmøllen er ikke
fredede.
Omgivelser
Til hovedbygningen ligger der en stor og flot have, der er
præget af lindealleer. Vedø grænser op til Nimtofte Å samt Kolindsund.
P. Mønsteds maleri af Vedø før Kolindsunds udtørring –
Kolindsund ses i baggrunden. Maleriet er fra 1878 (Kolindsund udtørredes
1872-1880).
Vedø's hovedbygning fra 1918 er opført i Skønvirke-stil
(Jugend) af arkitekt Anton Rosen (1859-1928)
Ejerhistorie
Den første ejer af Vedø var formentlig Anders Christensen
Sandberg i midten af 1500-tallet. Ved sin død i 1567 overtog enken Gertrud
Krabbe ejerskabet sammen med sønnerne Tyge, Ulrik og Anders Sandberg.
I 1631 overdrog Ulrik Sandberg sin part i Vedø til Abel
Bryske, der året efter også erhvervede en part fra Sophie Rostrup, som var enke
efter Anders Sandberg. Abel Bryske solgte dog hurtigt herefter gården videre
til Frederik Reedtz.
Frederik Reedtz var rigsråd fra 1644 og frem til sin død i
1659. Han indtog en fremtrædende stilling inden for den sjællandske adel, hvor
han også opbyggede en betydelig mængde jordegods. Senere forøgede han også sine
besiddelser i Jylland, hvilket købet af Vedø er et eksempel på. Ved sin død i
1659 overtog sønnerne alt jordegodset. Vedø blev tildelt Jørgen Reedtz. Han
opnåede imidlertid aldrig den helt samme position inden for adelen som sin
fader, men fik dog alligevel tildelt det i tiden ærefulde hverv som amtmand.
Jørgen Reedtz døde i 1682, og hans arvinger solgte få år efter Vedø.
Igennem 1700-tallet var Vedø ejet af mange forskellige
personer på tværs af slægter og til tider med delt ejerskab. Af betydningsfulde
personer for gårdens historie kan dog nævnes Rasmus Christensen, der i 1794 fik
kongelig bevilling til at frasælge fæstegårdene uden at herregården mistede sin
skattefrihed. Rasmus Christensen døde i 1803, hvorefter enken Elisabeth
Thorbjørnson drev Vedø videre indtil 1811, hvor hun solgte gården til Jørgen
Rosenkrantz.
Baron Jørgen Rosenkrantz havde et langt liv i militæret bag
sig, hvor han allerede i en meget ung alder blev indskrevet i infanteriet. Vedø
købte han netop, da han i starten af 1800-tallet lod sig pensionere. Den hårde
landbrugskrise i 1820'erne betød dog, at Rosenkrantz var nødsaget til at
bortsælge Vedø ved auktion i 1824 til kaptajn N.J. Kastrup.
I 1873 blev Vedø opkøbt af aktieselskabet Kolindsund, der
fra 1872 var påbegyndt udtørringen af sundet. Selskabet solgte året efter
gården videre til Henning Møller, der i 1907 på ny solgte den videre til et
konsortium. Det udstykkede 22 husmandsbrug på arealet omkring Vedø, hvilket
hurtigt blev til landsbyen Sundby.
Vedø er i 2013 ejet af Niels Arve Pedersen.
Ejerrække
( -1567) Anders
Christensen Sandberg
(1567-1587) Gjertrud Krabbe (enke) og Tyge Sandberg (søn)
(1587-1602) Gjertrud Krabbe og Ellen Rostrup (Tyge Sandbergs
enke)
(1602-1618) Ellen Rostrup
(1618-? ) Kirsten
Tygedatter Sandberg (datter) og Gert Bryske (ægtemand)
(? - 1632) Ulrik Sandberg
(1632- ?) Abel
Bryske (datter af Gert Bryske)
( ?-1659) Frederik
Reedtz
(1659-1682) Jørgen Reedtz (søn)
(1682-1685) Jørgen Reedtz arvinger
(1685- ) Edvard
Holst
(1685-1692) Erik Henriksen og Anders Christensen
(1692- ? ) Erik
Henriksen (eneejer)
(? -1714) Anne
Svendsdatter (enke)
(1714- ?) Nille
Marie Behr og Anders Nicolai Behr (Anne Svendsdatters børn af 1. ægteskab)
(? -1734) Nille
Marie Behr og Frederik Thomesen (ægtemand) (eneejere)
(1734-1758) Nille Marie Behr (enke)
(1758-1775) Nille Olerica Reinfranck (stedsøns sønnedatter)
og Henrik Jacobi Boesen
(1755-1795) Palle Kragh Hoff
(1795-1803) Rasmus Christensen
(1803-1811) Elisabeth Thorbjørnsen
(1811-1824) Jørgen baron Rosenkrantz
(1824-1825) N.J. Kastrup
(1825-1835) Christine Frederikke Sahlgreen (enke)
(1835-1847) Jacob Bergh Secher
(1847-1873) Anker Jørgen Secher (søn)
(1873-1884) A/S Kolindsund
(1884-1907) Henning Marius Møller
(1907-1909) Konsortium
(1909-1916) A.C. Petersen
(1916-1921) Carl Petersen
(1921-1921) J.P. Petersen
(1921-1927) V.P. Høyer Kruse
(1927-1933) J. Hansen
(1933-1933) Jydsk Land-Hypotekforening
(1933-1949) Gerhard Maximilian Rosencrone von Benzon
(1949-1957) Grethe Inger Kirsine Barchalia gift von Benzon
(1957-1994) Julius Grand Pedersen
(1994-2009) Julius Grand Pedersen / Niels Arve Pedersen
(søn)
(2009-20xx) Niels Arve Pedersen
Vedø Hovedgård er en gammel hovedgård på Djursland, der
ligger ved den vestligste ende af den drænede sø, Kolindsund, 4 kilometer
nordøst for Kolind. Der hører 152 ha jord til. Landbruget har siden 1994 været
drevet i et driftsfælleskab med sundgården, Koustruplund, 8 kilometer øst for.
Vedø har navn efter landsbyen "Vede", som har
ligget umiddelbart nord for gården; landsbyen blev nedlagt efter kongelig
bevilling 1786.
Arkitektur
Hovedbygningen fra 1918 er tegnet af arkitekten Anton Rosen
(1859-1928). Hans stil var en slags ”fri historisme”, hvor han anvendte
historiske forbilleder frit sammensat, afpasset efter bygningernes brug.
Vedøs hovedbygning er oven over stueetagen opført i
traditionel dansk bindingsværk og passer dermed også sammen med hovedbygningens
to andre fløje, der er i egebindingsværk og formodentlig omkring 300 år gamle.
Anton Rosen var som mange af sine samtidige
arkitekt-kolleger optaget af udsmykningen og hægede om detaljen – på dansk en
stil der kaldes ”skønvirke” – i udlandet taler man om Jugend eller ”art nouveau”.
På Vedø er der særprægede detaljer både ude og inde –
udendørs bemærker man især det 6 meter høje vindue i gavlen mod vest til
havesiden. Vinduet, der er inddelt i 44 lige store felter, går over to etager
og er med til at oplyse hallen, der også præges af flere bemærkelsesværdige
udsmykninger.
Anton Rosen er samtidig med arkitekt Hack Kampmann
(1856-1920), og en sammenligning med Hack Kampmanns Jagtslot på Kalø melder sig
uundgåeligt. Både hvad angår den arkitektoniske stil og hvad angår udsmykning
og detaljer.
Vedø fra 1500- til
1700-tallet
Vedø kan i dag betegnes som en proprietærgård, men den har
fra gammel tid været et større gods med både rigsråder og andre fornemme
adelige som ejere. Den første kendte ejer er Anders Christensen Sandberg til Quelstrup
på Mols, der ejede Vedø i 1500-tallet – han døde i 1567. I Koed kirkes kor ses
endnu i dag en gravsten med portræt af Anders Christensen Sandsted og hans
hustru Gertrud Krabbe og en datter. Der har tidligere stået tre kister med de
omtalte i koret, men de er senere blevet nedsat på kirkegården. Koed kirke har
hørt til Vedø helt op til moderne tid.
De fornemste ejere har nok været rigsråderne Frederik Reedtz
og derefter hans søn rigsråd Jørgen Reedtz, der ejede Vedø i 1600-tallet.
Jørgen Reedtz havde en betydningsfuld administrativ rolle under svenskekrigene
1657-60.[2] Han var med til at indføre enevælden i 1660 og var derefter amtmand
på Sjælland. Familien Reedtz ejede foruden Vedø også Fævejle i Lyngby sogn ved Grenaa.
En senere ejer af Vedø var oberstløjtnant Palle Kragh Hoff
til Ryomgård. Han og hustruen Anne Margrethe Galten lod 1776 tårn og våbenhus
ved Koed kirke ombygge og opsatte på våbenhusets gavl et karakteristisk solur.
Fra 1800-tallet til i
dag
Vedø ligger ud til Kolindsund og blev derfor opkøbt af Aktieselskabet
Kolindsund, efter at udtørringen af sund-søen var begyndt i 1872. Vedø fik
efter udtørringen tillagt 120 tdr. land sundjord, der dog blev solgt fra i
begyndelsen af 1930'erne. Aktieselskabet afhændede Vedø igen i 1884.
Køberen i 1884 var Henning Møller, der i 1907 solgte et
større areal fra til et konsortium, der derefter udstykkede 22 husmandsbrug på
arealet. Resultatet blev landsbyen Sundby, der hurtigt udviklede sig til et tæt
og virksomt lokalsamfund med eget vandværk, forsamlingshus m.m.
Forsamlingshuset blev dog nedlagt i 1966, vandværket i 1975. Folketingsmedlem Frants
Mortensen kom herfra og havde foræret jorden til forsamlingshuset.
Af de 22 husmandsbrug er der i dag kun et enkelt
selvstændigt landbrug tilbage, mens de øvrige er fritidslandbrug eller har
bortforpagtet eller frasolgt jorden.
Den vandrige, og hvad havørredbestand i Kolindsundå-systemet
betydende, Nimtofte Å, går forbi Vedø, og der hørte tidligere en stor og travl vandmølle
til. Det er måske det, der fik mølleejer J.P. Petersen til at købe gården
omkring 1916. Han ejede Munke Mølle ved Odense og blev derfor i daglig tale
kaldt ”Munkemølleren”. Det var ham, der i 1918 hyrede arkitekten Anton Rosen
til at bygge en ny sydfløj til gården. Man må sige, at det dermed lykkedes ham
at sætte et afgørende aftryk på gården, som han i øvrigt solgte videre i
begyndelsen af 1920'erne. Den store vandmølle ophørte driften i 1956.
Efter ”Munkemølleren” havde Vedø en omtumlet tilværelse med
skiftende ejere, indtil gården i 1957 blev købt af Anna og Julius Grand
Pedersen. Vedø er i privat eje, og man må nøjes med at se på stedet fra
hovedlandevejen mellem Kolind og Grenaa.