Karmark Mølles fredede bygninger er fra omkring 1650 og
opført i bindingsværk. Vandmøllen blev tilføjet 1809 og laden i 1863.
Karmark Møllevej 2, 8850 Bjerringbro
Søren Thorup
Telefon: 86 68 61 48 + 21 35 07 03
Region Midtjylland - Viborg Kommune
Antal bygninger: 4
Komplekstype: Vandmølleanlæg
Bebyggelsestype: Fritliggende ejendom - Andet
Fredningsstatus: Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
I møllens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til
den traditionelle i inddeling i lofter, den synlige tagkonstruktion, det
bevarede mølleinventar, den ældre elgenerator og batteri samt den traditionelle
materialeholdning.
Karmark Mølle. Vandmøllen (1809), laden (1863), stuehuset
(ca. 1650 med senere tilbygning), svinehuset, frisluse med dæmning, malekarm,
fraløbsrende, vandhjul og mølledam.
Fredet 1959. Udvidet 2011.
Beskrivelse
Karmark Mølle ligger ved Nørreå et par kilometer sydøst for
Løvskal. Bag møllegården mod sydvest er åen opdæmmet i en stor møllesø.
Stuehuset, der er nord-syd orienteret ligger længst mod syd med en stor, aflang
gårdsplads mod nord. Vest for gårdspladsen ligger lade, mølle og svinehus som
fritliggende bygninger. Stuehuset er sammenbygget med en nyere, lang længe og
et maskinhus, der afgrænser gårdspladsen mod øst. Den østre længe og
maskinhuset er ikke omfattet af fredningen. Udover de fredede bygninger omfatter
fredningen også frisluse med dæmning, malekarm, fraløbsrende, vandhjul og
mølledam.
Stuehuset er en tretten fag lang enetages bygning opført dels i grundmur og
dels i bindingsværk med overvejende nyere, sorttjæret tømmer. Tavl og murværk
er pudset og hvidkalket. Bygningen hviler på en støbt sokkel med marksten, og
den bærer et halvvalmet stråtag med tørvemønning. I rygningen sidder to nyere,
men traditionelt udførte, hvidmalede skorstene, begge er udført med sokkel og
krave. Midtfor den vestre langside er en tagskægskvist med et nyere, rundbuet
vindue. Herunder er ses hoveddøren, der er en nyere, tofløjet bræddedør med
dobbelt slagliste. Foran døren er en lav trappe udført af ældre møllesten og
marksten. Stuehuset er sammenbygget med en nyere østlænge via en kort,
grundmuret forbindelseslænge, hvor igennem, der er adgang til stuehuset fra
gårdspladen. Vinduerne er både ældre og nyere vinduer udført i kopi af de
ældre.
Stuehusets indre er præget af en delvis bevaret ældre grundplan, hvor
midterskillerummet er bevaret i bygningens midterste del. Der er adgang til
stuehuset gennem forbindelsesbygningen, hvori der er indrettet entré. Køkkenet,
der ligger i gavlen mod gårdspladsen, er et stort gennemlyst rum, hvorfra der
er der adgang til spisestue, forstue og kontor, der vender ud mod Møllesøen og
en stor, gennemlyst stue optager længens sydlige gavl. Badeværelse, baggang og
soveværelse vender mod bagsiden. I forstuen fører en nyere kvartsvingstrappe
til tagetagen, der er indrettet med stuer og værelser i nyere tid. I det indre
er materialeholdningen traditionel med nyere bræddegulve med nyere fodpaneler
og bræddelofter med synligt, ældre bjælkelag.
Der er ligeledes bevaret ældre fyldingsdøre med ældre
hængsler og låsetøj. Enkelte døre og gerichter er nyere og udført i kopi af
ældre forlæg. Ildstederne i køkken og køkken og stue er opmuret af genbrugte
munkesten. Ydervæggene har indvendig isolering og der er nyere klinkegulve i
entré og køkken. Tagetagen har ligeledes nyere, traditionelt udførte gulve. Skråvægge
og lofter er pladebeklædte. I tagetagens sydvendte stue er skorstenen
synlig. Vinduerne er forsynet med koblede rammer og ældre anverfere og
stormkroge.
Laden er en enetages bindingsværksbygning opført i sort opstolpet bindingsværk
med hvidkalkede tavl. Bygningen hviler på en muret, vandskuret sokkel og bærer
et halvvalmet stråtag med tørvemønning. Begge er gavle er grundmurede, hvori
der sidder tofløjede, sorttjærede revleporte. I langsiden mod gårdspladsen er
der en nyere halvdør i midterfaget og fire revleluger fordelt på hver side af
dørfaget. Døre og luger er alle sorttjærede. Foran døren er et trappetrin
opmuret i marksten. Langsiden mod møllesøen er uden åbninger.
Det indre ses en traditionel indretning i et åbent rum med en køregang langs
gårdsiden. Det øvrige gulvareal er indrettet i separate gulve adskilt af ladens
synlige, tagbærende konstruktioner, hvor to krydsstillede støttestolper
understøtter spærene som igen understøttes af en langsgående
stolpekonstruktion. Der er åbent til kip, hvor undersiden af stråtaget og den
delvis forstærkede tagkonstruktion er synlig. Ydervæggenes bindingsværk er
overkalket, og gulvet er støbt. Laden anvendes til opbevaring og udstilling af
ældre mølleinventar.
Møllebygningen er en enetages bindingsværksbygning med høj kælder mod
gårdspladsen og fuld kælderetage mod fraløbsrenden bagved, idet bygningen
optager terrænnets stejle fald. Bindingsværket mod gårdspladsen og på begge
gavle er sortopstolpet med hvidkalkede tavl. Den øverste del af gavlene er beklædt
med en lodretstillet bræddebeklædning med et skråtstillet vandbræt nederst.
Langsiden mod fraløbsrenden har en kælderetage af grundmur og sortopstolpet
bindingsværk. Både tavl og grundmur er udført i blankt, rødt murværk. Den
øverste del af denne side har en sorttjæret bræddebeklædning. På denne side ses
møllens store overfaldshjul, der forsynes med vand fra møllesøen gennem den
ældre, støbte malekarm med stigbord og en træbro over vandrummet. Bygningen
bærer et trekvartvalmet stråtag med tørvemønning.
Mod gårdspladsen er der indgang til møllen gennem en nyere, sorttjæret
revledør:oran døren er en lille trærampe med lille trappe af sorttjæret
træværk. I soklen ses tre små støbejernsstaldvinduer og en revleluge. Der er
ligeledes indgang til møllen gennem en nyere, sorttjæret revledør og en i
kældertagen mod fraløbsrenden. Vinduerne er ældre en- eller torammede
vinduer med fire eller seks ruder i hver ramme.
I møllebygningen er mølleinventar og gangværk bevaret, herunder to kværne og en
valse. Kværnloftet ligger i stueplan, mens tagetagen har været anvendt som
kornlager, her ses også den delvis fornyede tagkonstruktion med nyere lægter og
undersiden af stråtaget er synligt. I kælderen ses den del af gangværket, der
forbinder kværnene med vandhjulet, herunder gravhjul og stjernehjul. Her
tillige en tromlesigte og dele af en ældre elgenerator samt batteri, som møllen
har drevet før i tiden. I møllebygningen er der traditionelt udførte
bræddegulve og -lofter, bindingsværks- og grundmurede vægge er hvidkalkede,
mens bræddevæggene er ubehandlede, lofterne har synligt, ældre bjælkelag.
Kælderen har et ældre, pigstensbelagt gulv. Møllens lofter forbindes af nyere,
traditionelt udførte ligeløbstrapper. Møllen er fuldt funktionsdygtig.
Svinehuset er opført i en etage i hvidkalket grundmur mod gårdspladsen, mens de
øvrige sider er i grundmur eller sort opstolpet bindingsværk med tavl i rødt,
blankt murværk. Bygningen hviler på en sokkel af marksten, der på bagsiden er
høj, i det bygningen optager terrænfaldet mod den bagvedliggende
møllestrøm. Svinehuset bærer et halvvalmet stråtag med tørvemønning. Over
den nordre revledør ses et høgab lukket af en sorttjæret revleluge. Mod gården
er der to nyere, tofløjede revleporte og to revledøre, der alle er sorttjærede.
Vinduerne er ældre støbejernsstaldvinduer med fladbuet eller lige overkant.
Det indre består af to rum med åbent til kip, hvor den fornyede tagkonstruktion
og undersiden af stråtaget er synligt. I begge rum er alle vægge
hvidkalkede, mens gulvet i det nordre rum er støbt. Gulvet i det søndre rum har
en ældre pigstensbelægning. Svinehusets nordre rum anvendes til opbevaring,
mens det søndre er indrettet til udstilling af gamle landbrugsredskaber.
Bygningshistorie
Der har ligget en vandmølle på stedet helt tilbage fra
1400-tallet. Den eksisterende møllebygning er opført i 1809 til erstatning for
en mølle, der nedbrændte i 1793. I de første år betegnedes møllen som Skjern
Mølle, men i forbindelse med et ejerskifte i 1812 fik møllen sit nuværende
navn. I 1822 opførtes syd for vandmøllen en stampemølle, som var i drift indtil
1909. Stuehuset stammer fra omkring 1650, men er senere blevet forlænget i
begge ender.
Stuehuset er i 1997 forbundet med den nye østlænge gennem en
nyere forbindelsesbygning. På et ældre foto fra 1900-tallets første halvdel ses
det, at stuehuset tidligere har haft en tofløjet fyldingsdør med ruder i den
øverste del. Laden er opført i 1863. Den tidligere kostald og maskinhus, den
ældre østlænge, er nedrevet før 1992. Der er siden opført en ny østlænge og et
maskinhus i samme udstrækning og dimensioner som de gamle bygninger, der
tillige er udført i en traditionel materialeholdning.
Under den nuværende ejer har hele anlægget gennemgået en
gennemgribende istandsættelse, der blev påbegyndt i 1980’erne, hvor der blandt
andet blev skiftet stråtag, restaureret murværk og skorstene, udført
anlæggelsesarbejder, restaurering af møllen og øvrige avlslænger samt udført
gennemgribende istandsættelse og modernisering af stuehusets ydre og indre
under hensyntagen til bygningens historie. Restaureringsprocessen blev
forestået af blandt andre Erik Einar Holms tegnestue og Arkitekt Jørgen
Overbye.
kilder: Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status 1993
Kulturstyrelsens sagsarkiv
Bygningshistorisk gennemgang ved Erik Einar Holms Tegnestue, 1993
Miljømæssig værdi
Miljømæssig værdi ved Karmark Vandmølle knytter sig til det
samlede fredede anlæg med beboelse, svinehus og lade samt den nyere østlænge
med maskinhus, der ligger som en samlet kulturhistorisk helhed. Funktionen og
oplevelsen af vandmøllen er nært knyttet til vandhjul, malekarm, bagsluse,
fraløbsrende og møllesø, der tilsammen danner et unikt historisk Omgivelser.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til det samlede
bygningsanlæg bestående af stuehus, lade, møllebygning og svinehus. Hertil
kommer frisluse med dæmning, malekarm, fraløbsrende, vandhjul og mølledam. Det
samlede Omgivelser omkring Karmark Vandmølle fortæller historien om vandmøllens
betydning som oplandsmølle, der havde monopol på maling af korn for et
afgrænset opland. Det store anlæg som omfattede både avlsbrug og mølleri vidner
om møllens betydning. Hertil kommer bygningernes konstruktion i grundmur,
bindingsværk og stråtage med tørvemønning, der er karakteristisk for egnen.
Møllens bræddebeklædning mod vandhjul og fraløbsrende har også kulturhistorisk
værdi i det træværket som materiale let har kunnet optage og afgive fugt fra de
vandrige omgivelser, samt tillige været let at udskifte i tilfælde af råd.
I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele
af grundplanen med det delvis bevarede midterskillerum der opdeler bygningen i
stue, værelse og forstue mod tilkørselsvejen ved søen, mens baggang, bad og
soveværelser ligger vender mod bagsiden. Hertil kommer samtlige ældre
bygningsdele, herunder fyldingsdøre med beslagværk og gerichter, murværk og
lofternes bjælkelag, der alle vidner om bygningens alder og oprindelige
anvendelse som bolig.
I møllebygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det bevarede
mølleinventar med samtlige detaljer samt den ældre bygningskonstruktion med
bræddegulve, kælderens gulv af marksten, ligeløbstrapperne, der forbinder
lofterne og hvidkalkede vægge af murværk. Hertil kommer, at mølleværket med
alle tilhørende dele er af stor kulturhistorisk værdi, idet maskinen i fysisk
form fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige,
før-industrielle danske landbrug. Opretholdelsen af møllehjulet og alle
funktionsmæssige udvendige og indvendige dele af mølleriet samt bevarede dele
af elgenerator og batteri rummer både stor teknisk og kulturhistorisk
autenticitet.
I ladens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ladens tagbærende
konstruktion, der giver plads til køregang langs siden mod gårdspladsen og
inddelingen i gulve. Køregangen med portåbninger i hver ende viser, at laden er
en agerumslade, hvor man har kunnet køre vogne igennem og læsse afgrøderne af
til opbevaring på ladens gulve. Hertil kommer den enkle materialeholdning med
hvidkalkede vægge.
I svinehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den synlige
ældre tagbærende konstruktion, de hvidkalkede vægge og pigstensgulvet.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi ved Karmark Vandmølle knytter sig
til det samlede bygningsanlæg og hvis gennemførte homogene materialeholdning i
bindingsværk med ubrudte, stråtækte tage og den indbyrdes placering omkring den
store gårdsplads danner et helstøbt og særdeles velbevaret eksempel på et
mølleanlæg fra omkring 1800. Hertil kommer møllens beliggenhed i dalsænkningen
med de tilknyttede nyttehaver ved den opdæmmede møllesø, der udgør et
enestående og meget idyllisk Omgivelser.
Bærende
fredningsværdier
De bærende fredningsværdier ved Karmark Mølle knytter sig
til det samlede bygningsanlæg bestående af stuehus, mølle, lade og svinehus og
deres indbyrdes placering omkring den store, brolagte gårdsplads, bygningernes
konstruktion i pudset grundmur og sortopstolpet bindingsværk med hvidkalkede
tavl med alle detaljer, støbte og murede sokler, de ubrudte stråtage med
tørvemønninger. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder
døre, portfløje, luger og vinduer samt den traditionelle materialeholdning. De
bærende fredningsværdier knytter sig også til alle dele af vandmøllens ydre
mølleværk, herunder vandhjul, malekarm, stigbord, fraløbsrende, frisluse med
dæmning og mølledam
I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af
stuehusets ældre planløsning og alle ældre og oprindelige bygningsdele og
-detaljer herunder døre og gerichter, vinduernes anverfere og stormkroge samt
den traditionelle materialeholdning. I lade sig svinehusets indre knytter de
bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af de ældre tagbærende
konstruktioner, de hvidkalkede vægge, pigstensgulve og støbte gulve. Hertil
kommer den traditionelle materialeholdning.
Udvidelse af fredningen af Karmark Mølle, Karmark Møllevej 2
AFGØRELSE
Kulturarvsstyrelsen har besluttet at udvide den eksisterende
bygningsfredning på ejendommen til også at gælde frisluse med dæmning, malekarm,
fraløbsrende, vandhjul og mølledam.
Fredningen omfatter herefter: Karmark Mølle. Vandmøllen
(1809), laden (1863), stuehuset (ca 1650 med senere tilbygning), svinehuset,
frisluse med dæmning, malekarm, fraløbsrende, vandhjul og mølledam, Karmark
Møllevej 2, matr.nr. 8a, Skjern Hovedgård, Viborg Kommune.
Beslutningen er truffet efter § 3 og § 8, stk. 1, i lov om
bygningsfredning og bevaring af bygninger.
Se også nabogården Karmark